Jeg var i Kristuskirken i København denne sommer, fordi min bedstemor kommer der. Det er en baptistkirke som jeg har haft stor glæde af at besøge flere gange. Jeg er ikke her ude på at promovere et bestemt kirkesamfund, hvilket jeg tror at omvendelse.dks læsere efterhånden er vidende om bl.a. på baggrund af de links der henvises til. Men den dag jeg besøgte Kristuskirken holdt deres pastor Ove Vang Jensen, som jeg ofte har hørt på med stor glæde før, en prædiken ud fra Matt. 7.15-27. Den har jeg fået lov til at bringe uddrag af her på siden, og det er med stor taknemmelighed, at jeg må vise hvad Ove prædikede den dag. Det er ikke mange prædikanter som har det mod der skal til for at kunne forkynde så klart og tydeligt et Guds ord. Jeg har taget den fra der hvor han citerer Matt.7.15:
“Tag jer i agt for de falske profeter” sagde Jesus. Hvad mon det er for nogen? Det vil da være godt at få det at vide!
Ja, Jesus siger jo: de kommer til jer! Og videre siger han: jeg har ikke kendt dem, jeg har ikke sendt dem. De kom til jer. Det lyder som en fristelse, og det er det også! Nogen eller noget, der bare kommer til os. Ikke sendt ikke kendt. Det kommer bare. Umærkeligt! Pludselig kan vi være viklet ind. Falske profeter! Mit indtryk er at ”profeter” er betegnelse for dem, der øver stor indflydelse på os.
Sådan var det på bibelens tid og sådan er det i dag, uanset om vi kalder dem profeter eller hvad som helst ellers.
Det er derfor, det er så vigtigt at lægge mærke til Herrens ord: ’tag jer i agt for de falske!
Hvem er de så, de falske? Bibelen skelner stort set mellem to grupper.
Dels den gruppe, der siger noget, der ikke passer og heller ikke kommer til at passe og så de, hvis liv og ord ikke stemmer overens. Den analyse kan vi stadig bruge. Dem, der ikke er troværdige, fordi de ikke har deres ord fra Gud – og dem, der ikke i deres eget liv viser værdien i det, de selv forkynder.
Her advarer Jesus mod de falske, hvis ord og liv ikke stemmer overens. Han siger faktisk: Hvis I tror deres rigtige og fine ord, men lever som de lever, så går I fortabt sammen med dem, selv om de aldrig har sagt noget, eller i alt fald ikke ret meget, om fortabelse. Deres budskab er den brede vej: filosofi, den behagelige, den komfortable, hvor ingen behøver give afkald på noget i denne verden. På den brede vej er der plads til at vi kan have plads til det hele. Dér er der plads til både Helligånd og tidsånd.
Det er så alvorligt for Jesus at få det sagt, at han gentager sin advarsel til sidst, hvor han er nået så langt, at han taler om de sidste tider og sin genkomst (Mt.24:11) – der siger han det igen: ”Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild”
Jeg må sige, at jo mere jeg har læst på lektien til i dag, des mere optaget er jeg blevet af, hvem de falske profeter var dengang og hvem de er i dag. Den mest voldsomme analyse finder du i Peters andet brevs andet kapitel. Jeg tør slet ikke tage så stærke ord i brug, men ve mig om jeg glemmer, hvad der står – læs selv kapitlet; det begynder med at sige at der var falske profeter i det gamle israelske folks dage og der er det i menighedens dage.
Profeten Jeremias omtaler dem som de, der siger fred, fred, hvor der ingen fred er! (6:14) De omtales som levebrødsprofeter, der er mere optaget af at få budskabet til at passe til tidens mennesker end at få tidens mennesker til at høre budskabet. Den karakteristik holder stadig.
De taler om Gud, om Jesus Kristus, om Korset, de understreger Guds kærlighed og gi’r udseende af at være alt, hvad en kristen bør være. De er velbegavede og veltalende, tiltalende og tillidsvækkede. De er appellerende og altfavnende. Alle føler godt ved at være sammen med dem; de fornærmer ingen. De er populære prædikanter. Deres falskhed afsløres ikke af det de siger, snarere af det, de ikke siger.
De taler gerne om, ’at med hjertet tror man til retfærdighed’, men ikke så meget om ’at stride troens gode strid’. Gerne om ’heller ikke jeg fordømmer dig’, men ikke så meget om ’gå bort og synd ikke mere’! Gerne om modtagelse, men ikke så meget om forsagelse; gerne om ’ja’, men ikke meget om ’nej’. De taler gerne om Himlen, men ikke om Helvede! De taler om frelse, men ikke om fortabelse! Der er ingen snævre porte og ingen smalle veje i deres prædiken! De har slet ikke forstået, at Jesu tale om porte og veje handler om, at denne verdens synd og lyster må lægges af; at helliggørelse må erstatte verdsliggørelse…
De falske profeter kommer i et får’s klædning, siger Jesus. Dvs. de følger en dress-code, der giver dem ud for at være en del af menigheden, men i virkeligheden er de til fordærv for menigheden. Et får’s klædning signalerer at man følger hyrden.
Sådan kommer de altså, disse venlige profeter. Udadtil har de dress coden i orden, Indadtil, i deres sande væsen, er de ikke ægte disciple, men selvoptagne og røveriske som ulve. Måske er dette ord af Jesus det stærkeste udtryk for, at i Guds rige er det ikke klæder, der skaber folk.
For uanset, hvor korrekte de tager sig ud, så er det, Jesus omtaler som det indeni, det kommer an på. Derfor sætter han de to stærkest tænkelige udtryk overfor hinanden: Fåreklæder og Frugter.
Det er ikke på klæderne, I skal kende dem, men på frugterne!
Citat fra prædiken af Ove Vang Jensen i Kristuskirken sommeren 2007
Jeg satser på at lægge noget mere af denne stærke prædiken på i et senere indlæg. Der taler han om at vi skal kende de falske profeter på frugterne. Og tak til Ove for at jeg måtte bruge hans prædiken her på omvendelse.dks blog. Jeg føler at mine skriverier om de falske profeter blegner helt i forhold til ham, men det er jo også med til at holde mig ydmyg.
