Afsløring af vildfarelser: Er det umagen værd?

Af Dr. Harry Ironside. (1876-1951).

Der gøres ofte indsigelser – endog af nogle, der er sunde i troen – imod afsløringen af vildfarelser, som værende totalt negativ og ikke særligt opbyggelig. I den senere tid har der lydt et ramaskrig imod enhver negativ undervisning.

Men de brødre, som har dette synspunkt, glemmer, at en stor del af Det nye Testamente – både lære fra Herren selv og fra apostlenes skrifter – er af den selvsamme karakter – nemlig, at påvise den sataniske oprindelse af de vildførende ordninger, som Peter i sit andet brev så afgjort refererer til som ”ødelæggende vrang-lærdomme” (2. Pet. 2,1), samt de foruroligende resultater af deres udbredelse.

Herren profeterede: ”Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild.” Matt. 24,11.
Hvor mange falske profeter er der ikke stået frem i vore dage; og hvor mange er ikke blevet forført.
Paulus forudsagde: ”Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt”, Ap.G. 20,29-31.

Min egen iagttagelse viser, at disse ”glubske ulve” – alene eller i flok – ikke skåner endog den mest begunstigede hjord.
Tilsynsmænd vil i disse ”farefulde tider” gøre vel i at notere sig apostelens advarsel:
”Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd”, Ap.G. 20,28.
Det er vigtigt i vore dage, som i Paulus’ – ja, i virkeligheden er det tiltagende mere vigtigt – at afsløre de mange typer af falsk lære, som det vrimler med alle vegne.

Læs resten af denne artikel på Nyt i natten.