For nylig var der i Kristelig Dagblad en artikel af den forhenværende premierminister Tony Blair. Artiklen hed “Tro er afgørende for samfundet”. Umiddelbart lyder det som om Tony Blair er ude i et fornuftigt ærinde. Men ved nærmere gennemsyn viser det sig at hans idé, er baseret på de samme tanker som RIck Warrens P.E.A.C.E. plan. De to har dog også været sammen før, jeg har før vist en video hvor de sidder i det samme panel.
Tony Blair har et ønske om en verden hvor alle kan fungere sammen på trods af politiske og religiøse modsætninger. Problemet med dette ønske, er at det er utopisk og ikke kan lade sig gøre. Han viser selv hvorfor det ikke kan lade sig gøre i følgende:
“Religiøs tro kan fungere positivt som støtte for eksempel til FN’s Millenniumsmål for Udvikling hen mod mindskelse af fattigdom og fremme af udvikling. Fremragende arbejde er blevet gjort på det felt af kirker, moskéer samt hinduistiske og jødiske tværreligiøse organisationer. Eller troen kan fungere negativt gennem fundamentalisme eller ekstremisme.”
Blairs problem siger han selv er religiøs fundamentalisme og ekstremisme. Problemet i denne udmelding er hans manglende definering af hvad fundamentalisme er. For det kan jo være rigtig meget. Han skærer alle fundamentalistiske troende over en kam. Istedet for at definere en særlig form for farlig fundamentalisme. Det er faktisk meget alvorligt. Hvorfor kunne han ikke bare have skrevet at voldelige fundamentalister er et problem? Det kunne jeg bestemt godt være enig med ham i, hvis det var det han havde skrevet. Men nu er det blevet til at alle fundamentalister er et problem. For troen fungerer negativt gennem fundamentalisme skiver han, og det vil sige al form for fundamentalisme. Det skal dog bemærkes at det er i orden at han ikke retter dette imod en bestemt religion. Det ville være meget ufornuftigt af ham, så det ønsker jeg ikke at kritisere ham for.
Det vil sige at jeg er en trussel mod den agenda som Tony Blair står for, for jeg har ikke noget problem i at være fundamentalist. Jeg er ikke voldelig, jeg er ikke intolerant og kræver ikke taleforbud for folk som har en anden mening end jeg. Jeg tror på at folk har frihed til selv at vælge hvad de vil tro på. Men jeg er også så fundamentalistisk, at jeg tror på at Guds ord er sandt. Og der står der at der kun er en vej til Himmelen, og det er igennem retfærdiggørende tro på Jesus Kristus. En tro som kun bliver givet til dem der bliver født på ny. Dvs dem som ikke vil omvende sig og tro på Jesu fuldbragte værk vil gå fortabt for evigt. Folk som mig er åbenbart en trussel for Tony Blair. Men en dag skal han selv stå foran en retfærdig Gud. En retfærdig Gud som kristne fundamentalister har forkyndt om i snart 2000 år. Og det fortsætter vi med til Herren henter os hjem, hvad enten Blair kan lide os eller ej!
8 replies on “Tony Blair og Rick Warren har samme agenda”
Hej Rene.
Jeg har et spørgsmål til dig. Nu har jeg lige læst dette indlæg omkring Tony Blair og Rick Warren.
Hvad er det der driver dig til at bruge så meget tid, på at finde alle de fejl og mangler, som vi kan finde alle steder ?
Hvis det er Gud der driver dig, vil du ikke opleve at det initiativ Gud har lagt i dig, virker opslidende, eller stressende, så du er nødt til at skære ned på dine indlæg, fordi, som du selv skriver, at du har et nyt arbejde som tager meget af din tid. Dette jeg skriver skal du ikke opfatte som en kritik, men som en formaning, hvor du må stille dig selv det spørgsmål til eftertanke, som jeg har skrevet. Det er et spørgsmål jeg stiller mig selv mange gange.
KH
Henrik Froholdt
Hej Henrik
Tak for spørgsmålet. Svaret er nu meget enkelt. Jeg oplever det ikke som stressende og opslidende at skrive her på siden. Jeg ville også gerne fortsætte med at gøre det med den stabilitet som der var før. Men jeg fandt ud af at hvis jeg skulle fortsætte med det pga mit nuværende arbejde, så ville det medføre at jeg ville minimere mit bønneliv og bibellæsning. Det ønsker jeg ikke. Det er ikke i orden hvis vi der forkynder ordet for andre, ikke selv lever af Ordet. Dertil var en af årsagerne også at jeg ønskede at bruge mere tid på at skrive prædikener.
Jeg er ligesom andre nødt til at prioritere min tid, og det har medført dette valg.
Jeg har ikke sagt at det vil gøre mig mindre aktiv på skriveområdet. Men at det muligvis kunne blive konsekvensen. Så for at undgå at folk ville blive skuffede over at der ikke lige ligger noget nyt i et par dage, (det har de jo været vant til i over et års tid) har jeg valgt at meddele dette.
TIl det du startede med at skrive, kan jeg svare at jeg bruger meget tid på andre ting end at finde fejl hos andre. Hvis jeg kun forsøgte at finde fejl, ville der nok være for meget at læse her, og så ville jeg heller ikke have tid til min familie.
Det er en meget interessant artikel du har der Rene. Det bliver spændende at se hvilken indflydelse Rick Warren kommer til at få, nu hvor Obama har valgt ham til at bede for hans indsættelse.
Kære René Vester
Jeg er ikke nogen prædikant, og alligevel må jeg, som dig, erkende, at man kan gå så højt op i al den falske lære, der findes – og er tiltagende. For 6 år siden var vi nogle, der brød ud af en menighed, hvor man ville introducere
Willow Creek konceptet. Det var ikke bare et lokalt fænomen. Det blev introduceret med fuld accept af den nævnte menigheds landsledelse. Repræ-
sentanter for samme landsledelse var tidligere på året på besøg hos Rick Warren for at få inspiration fra ham. Hvad blev resultatet ? Den nævnte lands-
ledelse vil nu lade deres åndelige linje bestemmes af den inspiration, som de
henter fra den antikristelige forfører, Rick Warren. Lyt ikke til disse antikrister.
De lokker med noget, der ligner evangeliet, men som ikke er det. De fører vild,
og de farer vild, ja det kan ende i fortabelsen, at følge deres røster.
Slå koldt vand i blodet, René 🙂 Du har ret i at ‘fundamentalisme’ bruges om mange ting, men at meningen ikke bliver uddybende forklaret hver gang skal ikke lægge Tony Blair til last. Men du har ret i, at han glemmer en faktor i de alternativer han stiller op. Du har også ret i, at det er urealistisk at skabe verden hvor alle kan fungere sammen på trods af politiske og religiøse modsætninger. Men dermed bliver det vel ikke forkert at stræbe i den retning? Sygdom og død er jo også en del af hverdagen, og dog bruger vi mange penge på læger og hospitaler. Synden bliver vi heller ikke fri for, men det er så vidt jeg ved ikke syndigt at kæmpe imod den.
@Linealis – du rører ved en meget relevant udfordring for den kristne, for vi er jo ikke kun sat i verden for at drive mission, men også for at forvalte, og hvordan vægter man disse to opgaver?
En kristen der engagerer sig i samfundet/politik/demokratiet, gør det med en klar bevisthed om at verden på sigt IKKE bliver et bedre sted, men et dårligere sted, det fritager dog ikke den kristne fra at arbejde frem mod en bedre verden, spørgsmålet er hvad en bedre verden så er?
Som økonom har jeg en tilgang til dette, der går på at minimere og maksimere. Man forsøger at maksimere goderne og minimere de negative sider. Som politiker hvad enten man er kristen eller ej, er det ve også det som man arbejder med der. Man kan jo ikke fjerne al kriminalitet, sygdom, selvmord etc. etc. Men man kan arbejde på at minimere det, også selvom man ved der engang vil komme et andet regime som vil være meget være. Men så længe vi er her, så har vi jo også et ansvar. Vi skulle jo nødig ende som Jehovas vidner som sidder og isolerer sig fra alt politisk arbejde.
@Linealis. Bare rolig jeg går ikke og har en sygelig angst for Tony Blair. Men jeg tager hans ordvalg alvorligt alligevel. Du skal lægge mærke til at dette er noget han har undervist i på Yale universitet i USA. Dertil er han selv akademiker. Dvs han ved godt at der er visse ting som skal defineres, når man kommer med en påstand. Hvis dette var en udtalelse der kom fra “manden på gaden” så ville jeg ikke tage det så alvorligt. Men Blair ved godt hvad han siger, han er bestemt en mester med ord, og har været kendt for det længe. Derfor er det ikke rart når en som han, bruger ordet fundamentalister som en fælles referenceramme til alle fundamentalister, også de ikke voldelige.
Jeg har ligeledes en baggrund som økonom, og du beskriver meget godt hvad politik for en kristen er, nemlig “det muliges kunst” for vores måldefinition er ikke opnåelig,