Month: April 2021

Categories
Bibelen Brevkassen Falsk Lære

Hvordan bruger man nådegaven at “bedømme ånder”?

I mit sidste indlæg, kunne man se en video, hvor Pastor Jón Poulsen og jeg, talte om kritik og bedømmelse i kirken. Det har vi dejligt nok fået nogle gode reaktioner på.
Men jeg kom i den forbindelse til at tænke på hvordan vi skal forstå det når Paulus taler om nådegaven at bedømme ånder. Her skriver han i første Korinterbrev 12.10:

“Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.”

Umiddelbart virker dette som noget meget åndeligt og åbenbaringsmæssigt hvis man kun ser det i denne kontekst. Desværre ved jeg også at der er nogle som anser særlige folk med særlig åbenbaringsevne for at skulle være i stand til at bedømme ånderne. Men hvis vi ser på hvad der ellers står i bibelen herom, så er det muligvis ikke helt sådan det skal forstås. Johannes skriver eksempelvis følgende indledning til hans det første brev vi har fra ham:

“Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.”

Og så beskriver han bagefter hvordan man eksempelvis kan teste dette, og det tager udgangspunkt i noget vi kan finde i skriften.
Hertil kan vi se i det gamle testamente, at de profeter der gik imod de forkerte ånder som Israel havde lukket op for den ene gang efter den anden, de havde en ting til fælles. De kendte Guds ord! De forstod store dele af Guds ord, og de kunne se at det der skete var i uoverenstemmelse med Guds ord.
Og lige præcis her mener jeg at nådegaven til at bedømme ånder starter. Hvis man ikke kender Guds ord, så skal man nok tage sig i agt for at “bedømme ånder” offentligt. Og i stedet starte med at (ja du gættede rigtigt) studere Guds ord.
Og hvad nu hvis man så er blevet god til at bedømme ånder, behøver man så stadig studere bibelen?
Ja, det har man da selvfølgelig. Jeg har set triste tilfælde af folk som var “gode” til at bedømme det ene og det andet i kirken. Som så gik hen og blev så fokuserede på bedømmelsen, at de til sidst glemte at holde sig til skriften. Nogle begyndt tilmed at prædike vranglære, fordi de var mere påvirket af de ting de bedømte end bibelen. Vi kan med andre ord, blive så selvsikre at vi mister sikkerheden.
Men hvad end man ønsker at bedømme ånder eller ej, så har man som kristen et behov for at vende tilbage til bibelen igen og igen, og gerne jævnligt, som for eksempel hver dag. Find ud af hvad denne verdens skaber har at sige til dig, så Han kan vejlede dig igennem livet, og give dig et liv hvor du kan lære at gå på livets vej, og ikke på fortabelsens vej. Hvis du så samtidig skulle blive god til at bedømme ånder, så tag den del med. Men gør det i lyset af Guds ord, og ikke i lyset af en “personlig åbenbaring” som kun du selv kan forstå.

Du kan se det forrige indlæg på dette link, hvor videoen også er:

https://sand.omvendelse.dk/hvornar-ma-man-kritisere-en-samtale-med-jon-poulsen/

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne Overfladisk kristendom podcast

Hvornår må man kritisere? En samtale med Jón Poulsen

Jeg havde i sidste uge, en snak over ZOOM (og dermed Coronafrit) med Jón Poulsen, som er pastor i Ølgod Valgmenighed. Han havde spurgt om han og jeg der kommer fra forskellig kirkebaggrund kunne samtale om hvornår kritik er i orden, og hvornår det kan komme ud på et vildspor. Men vigtigst af alt, hvad siger bibelen om dette emne. Det kom der en god længere snak ud af. En ting soom jeg syntes var ret givende ved denne samtale, er bl.a. at Jón som jo er uddannet teolog, og jeg som er uddannet økonom og matematiker, begge kan se at der er et behov for at kirkens folk er i stand til at tænke selv, og ikke bare tage alt for gode varer. Det er jo ikke meningen man blot skal lægge hele dette ansvar over på ens pastor. Men selv være tænkende og vurdere det man hører i lyset af Guds ord.
Men lyt selv og se om du også kan få noget ud af vores snak.

Categories
Overfladisk kristendom

Åbner Gud virkelig et vindue, når Han lukker en dør?

Der findes en underlig tendens hos kristne, der går ud på at at sige ordsprog så tit at man nærmest tror at det er Guds ord. Som dengang jeg kom i pinsevækkelsen, da fik jeg at vide at tungetale var et sprog som djævelen ikke forstod. Når jeg så spurgte folk hvor det stod henne, så var der ingen der rigtig kunne svare på det. Hvis der endelig var nogen der kom med bibelhenvisninger, så var det tydeligt at se at det intet havde at gøre med at djævelen ikke forstod tungetale. Men det skulle jeg åbenbart ikke spørge om sådan noget, for sådan var det bare. Selv min gamle erfarne præst ville ikke have at jeg stillede sådan nogle “voldsomme” spørgsmål som jo kunne undergrave gammel pinseteologi.
Nåh, men nu er det ikke for at hænge pinsefolk ud det her, men blot for at tage et eksempel som jeg havde erfaret fra min kirkelige baggrund. Men jeg har oplevet at der er masser af andre floskler som kan findes hos kristne som ikke har sit udspring i bibelen. For eksempel den her:

“Når Gud lukker en dør, så åbner Han et vindue”.

Den har jeg godt nok hørt rigtig mange gange, men jeg har aldrig nogensinde læst det i bibelen. Man havde jo heller ikke vinduer dengang på samme måde som man har i dag. Men er der alligevel ikke noget om snakken? For det meste vil jeg da sige ja. Ofte lukker Gud en dør for os, men viser os en anden vej i stedet. Men er det virkelig en lov eller regel at Gud altid åbner et vindue, eller en anden dør når han lukker en dør?
Slet ikke. Der er døre som Gud lukker uden at lukke nogen som helst andre op. Når Gud sender folk til evig fortabelse, så er der ikke nogen anden udgang. Døren er lukket, og lukket for evig. Og der kan være mange andre eksempler på at Gud ikke lukker nogle andre døre eller vinduer op, som ikke er helt så voldsomme. Men det er ikke noget Gud har lovet, men ja, Han gør det nogen gange, men ikke som en lov.
Men hvor har folk så udtrykket fra? Ja, i dette tilfælde er den kilde som jeg kan finde en egentlig ret god film fra Hollywood. Nemlig “The Sound of Music”: Her bliver det ovenikøbet sagt mindst to gange. Første gang da Maria forlader klosteret, og anden gang da hun snakker med den unge Liesl om kærlighed (som dog viser sig at visne hurtigt da den unge mand Liesl er forelsket i, er en glødende nazist).
Og ja det lyder rigtig dejligt, og hvordan kan man dog sige at det ikke skulle passe, når det lyder så smukt, og bliver sagt i så flot en musical?

Ikke desto mindre, så bør kristne bygge deres tro på det der står i bibelen, og ikke på floskler som lyder rare og smukke, heller ikke selvom de bliver sagt i en berømt Musical. Hvilket er svært for mig at acceptere, for jeg har virkelig en svaghed for de gamle musicals. Særlig dem med Fred Astaire og Gene Kelly. Men det har jo ikke noget med sagen at gøre.

Anyway, har du brug for at høre Maria sige de berømte ord, så er de her: