Month: January 2021

Categories
Uncategorized

Vil Frikirkenet hellere have “Venskab med verden” end venskab med Gud?

Ok, jeg er ved at være godt og grundig træt af Corona-nedlukningen. Og jeg ser frem til at vi kan lukke samfundet op igen. Men midt i al den irritation kan jeg dog glæde mig over et arrangement som ikke blev til noget. Frikirkenets lederkonference for 2020. Den skulle have været afholdt i efteråret, men blev aflyst netop pga. Corona. Men spørgsmålet er jo så om dem der skulle have været med, egentlig gik glip af noget særligt?
Egentlig ikke. Talernes som var sat på var ikke kendt for at være særlig gode til at prædike evangeliet om Jesus Kristus i forvejen. Men mange kender dem nok som folk der er ret gode til at promovere de nyeste og smarteste kirkevækstkoncepter fra USA. Koncepter der sjovt nok altid er renset for evangeliet.
Men ikke nok med det, så var det interessant at se at der var gæstetalere på som de færreste anser for at være kristne. Her vil jeg lige nævne tre af dem:

Ulrik Hagerup, journalist og har været chefredaktør og nyhedsredaktør hos Danmarks Radio.
Henrik Dahl, forfatter, sociolog og folketingspolitiker (for Liberal Alliance).
Joy Mogensen, kultur- og kirkeminister og har været borgmester i Roskilde for Socialdemokratiet.
Se mere her: https://frikirkenet.dk/lederkonferencen

Ok, jeg kan godt se gode argumenter for at invitere disse folk til en konference i fald den handler om nyheder og/eller politik. Men hvorfor man skulle invitere disse tre personer til en kirkelederkonference er ganske enkelt uforståeligt. Medmindre det handler om at Frikirkenet tror at vejen frem er ”venskab med verden”. Jeg ønsker ikke at hænge de tre personer ud her, for de gør intet forkert i at sige ja til invitationen. Jeg tror også at de på deres områder prøver at gøre det godt, og forsøger at være gode samfundsborgere som vil gøre Danmark til et bedre sted. Men det er bare ikke det en kirkeleder konference burde fokusere på.

Hvis man er en bibeltro Kristus-overgiven kirkelig organisation, så burde man mødes for at tale om hvordan man kan blive endnu bedre til at prædike evangeliet, og hvordan kan man blive endnu bedre til at få det budskab ud til folk. Men det er som om at særlig efter den søgervenlige bevægelse fik fat i frikirkefolket, så har man glemt at det handler om Kristus, og Hans evangelium. Det handler i stedet om at blive accepteret af denne verden, i stedet for at nå denne verden. Mottoet ”Gøre en forskel for verden” er blevet mere afgørende end Jesu missionsbefaling:

”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Så alt i alt er jeg godt tilfreds med at Frikirkenet ikke kunne afholde deres lederkonference sidste år. For der var vist ikke meget åndelig næring at få der alligevel. Desværre tror jeg ikke de har udviklet sig særlig meget, så hvis ikke Corona stadig spærrer os inde til den tid, så har Frikirkenet nok endnu engang sat folk på talerstolen som ikke er kristne, og heller ikke kender deres bibel. Men jeg kan da håbe og bede til at de ledere som er medlem af Frikirkenet, og som efterhånden kan se at Frikirkenet er skyer uden regn, at de også vil melde sig ud, og måske endda lave et netværk af folk som elsker Jesus, og vil forkynde Hans evangelium i stedet. For der må da være nogen iblandt de ledere som virkelig er kristne, for hvem at evangeliet betyder mere end et sekulært netværk som ikke fungerer alligevel.

Categories
Livet som kristen Troens forsvar

Kan en kristen tvivle på Jesu opstandelse?

For nylig var der nogen der spurgte hvor meget man troede på Jesu opstandelse. Svaret skulle så være på en skala fra 1 til 4, hvor 1 var at man slet ikke troede på Jesu opstandelse, og 4 at man fuldt ud troede på det. I mine øjne var det et fuldstændigt tåbeligt spørgsmål at stille en kristen. For hvis man er kristen tror man på Jesu opstandelse. Hvis man ikke tror på Jesu opstandelse, så er man ikke kristen. Der er ikke nogen skalering her som kan tages hensyn til. Det er et enten eller.
Nu ved jeg godt at diverse liberalteologer (hvad enten de kalder sig emergent church, eller Progressiv kristendom som de kalder sig i dag, o.l.) mener at der skal være plads til tvivle på dette område.
Men sagen er den at hvis ikke Jesus opstod fra de døde, så falder hele kristendommen sammen. Den har ikke et brugbart fundament at bygge på, og ender med at være myte uden frelseskraft. Vi kan med andre ord ikke nøjes med en historisk Jesus som kun levede, og så døde, men ikke opstod. Vi kan ikke nøjes med en Jesus uden også hat have Jesu mirakler. Vi kan ikke nøjes med en Jesus som er mere myte og symboler end reel historie.
En af de problemer der bl.a. opstår når kirkefolk påstår at det er i orden at tvivle på opstandelsen, er at det bliver til en historie som får symbolsk betydning, i stedet for reel betydning. Så bliver det i stedet for en historie om at ”vi må igennem hårde ting, men opstandelshistorien viser at vi nok skal komme igennem det”. Det er jo sådan set i orden at prædike om at vi må igennem livets hårde ting, men det er ikke Jesu opstandelse som man skal bruge til at prædike det budskab. For Jesu opstandelse handler om at Jesus vandt over synden og døden, og viste med sin opstandelse at prisen for vore synder ER betalt.
At David måtte så meget igennem før han blev konge i Israel, kan man bruge til at prædike om at vi må igennem hårde ting, før det bliver godt. At Jakob skulle igennem så meget modgang før det gik godt, kan vi også bruge. Og sådan er der lignende historier i bibelen. Selvom de også viser at selv efter det gik godt, så var der stadig problemer. David fik jo en masse problemer med sine børn, og nogle officerer i hæren. Jakob fik også en masse problemer med hans børn, og var halt resten af livet pga. hans brydekamp med Gud en nat (1. mosebog 32.23-32).
Men hvis vi ikke tror på miraklet at Jesus ifølge flere vidner døde på et kors en fredag, og ifølge flere vidner opstod igen den følgende søndag, så tror vi heller ikke på at bibelen er sand. Hvis bibelen ikke er sand, er der ikke nogen grund til at bruge bibelen. For den fungerer ikke ved at man kan tage noget af den, og fornægte en anden del af den. Enten er den sand, eller også er den ubrugelig. Den hænger tydeligt sammen, og må accepteres som Guds sande ord hvis man er en kristen.

Men hvad nu hvis man mener at være en kristen, og har problemer med at tro på bibelens troværdighed, og tilmed Jesu opstandelse? Hvad gør man så? Skal man så blot vælge at tro blindt på bibelen på trods af at man er i tvivl? Det tror jeg er en rigtig dårlig idé. For den kristne tro er i modsætning til hvad mange påstår, ikke en blind tro. Men hvis man går med disse tvivlsspørgsmål, og tilmed har samvittighedskvaler pga. dem, så er der noget man kan gøre. Søg Gud, og læs i bibelen. Hvis vi kommer til Gud og beder Ham om visdom, og søger I Hans ord, så vil Han også give os det vi beder om. Det ved jeg primært fordi det står i bibelen (Jakob 1.5). Og sekundært fordi jeg selv har oplevet det, og set det samme for andre. Så en ting er at man kan være i tvivl og ikke bryde sig om tvivlen, en anden ting er at være i tvivl og bare acceptere det som et vilkår. Men hvis vi bare accepterer tvivlen som liberalteologerne anbefaler, så kan vi heller ikke regne med frelsen. Men hvis vi har tvivl, og søger Gud om hjælp, så er vi på rette spor. Og så vil Han også hjælpe os igennem den hårde tid med tvivl, og frem til vished. Tjah ligesom Han hjalp David igennem hårde tider med forfølgelse, og som Han hjalp Jakob o.l. vil Han også hjæpe os. Men på sigt, er det ikke meningen at en kristen skal tvivle. Hverken på bibelens troværdighed, Jesu Guddommelighed, død og opstandelse, og dermed også den frelse Han giver dem der vil følge Ham og tilhøre Ham.