Categories
Falsk Lære

Blev Torben Søndergaard virkelig angrebet af en dæmonisk storm?

Da Torben Søndergaard sidste år risikerede at blive anklaget for kvaksalveri valgte han at ”flygte” til USA. Der lever han i dag som påstået kristen flygning fra Danmark. Manden kender desværre ikke forskel på at flygte pga. ens tro, eller flygte pga. brud på loven. Kvaksalveri er nemlig ulovligt i Danmark.
Om ikke andet, så har Torben så forsøgt at få hans organisation The Last Reformation til at køre videre ovre i USA. Det har han så forsøgt på forskellige måder, og det viser sig at der også findes naive, godtroende folk i USA som vil tro på enhver manipulerende løgner der stiller sig op på en sæbekasse. Det er i hvert fald hvad der er sket for Torben Søndergaard. Folk følger ham også der, men vi slipper dog for at høre ham her i Danmark.

Til et af Torbens helbredelsesmøder for nylig (og nej, Torben har stadigvæk ikke vist nogle dokumentationer for at de helbredelser der angiveligt sker i hans videoer skulle være ægte) kom der så en voldsom storm, der gjorde at folk og udstyr blev skadet. Og i videoen som han har udsendt må jeg give ham ret i, at det ser meget voldsomt ud. Men som sædvanlig skal Torben gøre et større nummer ud af det, og få det til at se ud som om dette bare er endnu et angreb på hans person og tjeneste. For Torben påstår helt firkantet og soleklart at stormen er et dæmonisk angreb på deres møder. Og da jeg læste det, måtte jeg endnu engang tage mig til hovedet og spørge mig selv om hvornår vanviddet dog finder en grænse hos Torben?
For intet steds i bibelen ser jeg at djævelen skulle kunne styre vejret. Jeg finder kun steder som viser at det er Gud der styrer vejret, og ikke nogen andre. Hvilket man bl.a. kan se af Jeremias 51.16 og Job 26.
Vi finder ikke nogen steder hvor det er djævelen der får ansvaret for vejret. Ikke engang da Paulus er ved at lide skibbrud under en storm, og de alle er ved at dø. Der ser vi ikke Paulus give djævelen ansvaret for dette uvejr, men han beder til Gud. Heller ikke da Jesus sover i båden hvor disciplene er bange pga. uvejret ser vi djævelen skulle være skyld i dette. I stedet ser vi at Jesus får stormen til at holde inde.
Hvis Torben virkelig er så ledt af Gud som han påstår at være, hvorfor bød han så ikke den storm som væltede deres møde, om at holde inde? Hmmm.
Manden er ufattelig langt ude med alle de påstande han kommer med. Men det allerværste er dog ikke alt det han siger og påstår som er enten direkte lamt, eller direkte dæmonisk. Det allerværste er at der er folk der falder for det han siger og følger ham, på trods af at det er åbenlyst galimatias hvad han siger. Ok jeg ved at Torben på mange måder har været nødt til at bilde sig selv ind, at det han gør er rigtigt. Det er der også mange af hans forhenværende støtter der siger om ham. Men det er måske også det der er med til at gøre ham så overbevisende over for nogle mennesker. For det virker jo til at han selv tror på det han siger. En mand som Benny Hinn tror formentlig ikke selv på det han prædiker. Han gør dettilsyneladende bare for egen vindings skyld og er en god manipulator. Men Torben tror selv på at han gør det rette, og den overbevisning smitter åbenbart andre, også selvom den er tydeligt forkert.
Torben burde erkende at det er Gud der styre vejret, og hvis der var nogen der angreb deres kampagne med en storm, så var det ikke djævelen. Måske er det et tegn på at han skal omvende sig i stedet for.

Her er videoen. På dens youtube-side kan man se kommentarerne som desværre mest er en støtte til Torben. De negative kommentarer bliver som regel også hurtigt fjernet hos Torbens sociale kanaler. Hans arbejde tåler jo desværre ikke kritik.