Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Derfor er forkyndelsen afgørende

Jeg har fandt engang ud af at folk som Rick Warren, Stephen Furtick, Jarle Tangstad og mange lignende folk fra de søgervenlige kirker, faktisk kender evangeliet. De er jo ikke ubelæste folk som ikke har nogen indsigt i hvad evangeliet virkelig er. Rick Warren har eksempelvis inviteret nogen af hans kritikere til samtale og dialog med ham. Det har jeg isoleret set respekt for at han tør tage den dialog med hans modstandere. Det er der faktisk noget flere af de andre søgervenlige kirkeledere der burde tage ved lære af.

Men det som er stærkt bekymrende ved flere af disse samtaler som jeg har læst resumeer af, er at det her viser sig at Rick Warren udemærket ved hvad evangeliet er. For ved disse samtaler har folk spurgt ham om teologiske spørgsmål som han kunne svare ret godt på. Han kender også til vækkelseshistorie, og har læst Jonathan Edwards værker. Han har også fortalt at han godt vidste at uden omvendelse fra sine synder, vil det ikke kunne lade sig gøre at komme ind i Guds rige, fordi han godt vidste hvad det er at blive født på ny (i teologiske termer ihvertfald). Umiddelbart kunne man tro at dette var godt for Rick Warren. Men det er det langtfra. For det at han kender evangeliet, men ikke prædiker det, gør ham dobbelt så skyldig.

En mand som Christian Hedegaard som også prædiker et andet budskab end evangeliet, er ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Hedegaard har vist at han ikke har nogen tilfredsstillende teologisk forståelse. Han kan ikke svare på simple bibelske spørgsmål, ( ja jeg har faktisk stillet ham nogen, og ved om andre der også har). Jeg var ganske enkelt chokeret over de svar han gav. For de viste at den mand som mange har anset for at være en troshelt, har et særdeles ringe kendskab til bibelske sandheder. Hedegaard er skyldig i at prædike et andet evangelium, men ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Rick Warren viser at han er vidende, men skjuler sin værdifulde viden for andre. Det ser ud til at han mener at hans “purpose-driven” eller målrettede liv er mere værdifuld end Guds evangelium.

Dem der kender evangeliet, men vælger at prædike et andet har et meget stort problem. For vi skal ikke glemme at det ikke drejer sig om vores egen kundskab, men hvorvidt vi prædiker det rigtige budskab. Som Paulus skriver til Galaterne:

“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.8-9.

Der står ikke noget om at hvis blot man selv kender det rette budskab, så er det i orden at prædike et andet. Tværtimod står der at det er forkyndelsen som det skal afgøres på. Er forkyndelsen i overenstemmelse med Guds ord, eller lægger den noget til, eller trækker den noget fra? Det er hvad der betyder noget. Frugterne er bestemt også noget en falsk profet kan bedømmes på, men selve den lære som der bliver forkyndt, siger Paulus her er så afgørende, at om så han selv forkyndte et andet evangelium, så ville han være forbandet.
Desværre er der alt for mange forkyndere der kender evangeliet, men vælger ikke at forkynde det. Det ville være bedre for dem slet ikke at stå på en prædikestol. For de vil blive dømt ikke blot for det de forkyndte, men også for det som de ikke forkyndte.