Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Victoria Osteen har jo ret

For nogle få år siden var der en stor debat på nettet om det Joel Osteens hustru Victoria sagde fra scenen i deres megakirke Lakewood. Hun sagde at man ikke skulle komme i kirke for Guds skyld, men for sin egen skyld. Det fik Victoria Osteen på hatten for fra flere sider. For det virkede ret selvisk at påstå gudstjeneste skulle forståes på den måde. At man ikke skulle gå i kirke for Gud, men for en selv. Her er hvad hun sagde på sit eget sprog:

“I just want to encourage everyone of us to realize when we obey God we’re not doing it for God. I mean, that’s one way to look at it. Were doing it ourselves. Because God takes pleasure when we’re happy. That’s the thing that gives him the greatest joy this morning. I want you to know this morning just do good for your own self. Do good cuz God wants you to be happy.. When you come to church when you worship him you’re not doing it for God really. You’re doing it for yourself because that’s what makes God happy. Amen

Mange har undret sig over at hun overhovedet har kunne finde på at sige noget der er så tilsyneladende dumt, og teologisk forkert. Jeg har dog tænkt lidt over det, og må konkludere at Victoria Osteen jo har fuldstændig ret. Men det skyldes den sammenhæng hun siger det i. Hun siger jo dette i en kirke hvor det ikke er evangeliet der bliver prædiket, men hvor det istedet er menneskers selviske kød der bliver fodret søndag efter søndag. Folk der kommer i Lakewood church kommer der jo ikke for Guds skyld, og heller ikke for at tilbede Gud. De kommer for at de må få noget som de tror kan gavne dem selv, uden at de behøver lægge deres liv ned for Gud. Uden at de behøver at komme til korset og erkende at de er elendige, syndige og uden håb uden Gud. For den slags bliver der ikke talt om fra Joel Osteens mund. Det kan jo skræmme folk væk. Så det er blevet vigtigere at få folk til at have det rart og føle sig godt tilpas. 

Så Victoria Osteen sagde sandheden om hende selv og dem som kommer i den kirke. Hun talte ikke for dem der kommer i kirke for virkelig at tilbede Gud. Hun talte ikke for dem der kommer i kirke fordi de kan se deres egen synd, og kan se de har brug for at dvæle ved Jesu kors igen og igen. Hun talte til dem som ikke vil indse deres behov for en frelser, men kun ønsker at leve deres bedste liv nu. Så det vi må spørge os selv om er, lever vi for Gud som bibelen taler vi bør leve, eller lever vi som Victoria og Joel Osteen taler?

Her er videoen hvor hun siger de kontroversielle ord: