Month: September 2018

Categories
Brevkassen Evangelisation Hvem er Gud?

Hvilken Jesus tror du på?

Engang spurgte Jesus sine disciple om hvem folk sagde at Han er. Svarene var sådan set positive nok for disciplene havde hørt at folket troede Han var Johannes Døberen, Elias eller en af de andre profeter der var vendt tilbage. Så mange folk troede ganske rigtigt at Jesus var sendt af Gud. Men så er det at Jesus kom med sit berømte spørgsmål: ” Men I, hvem siger I, at jeg er?” i Mattæus 16.15. Hvortil Peter kom med sin ligeså berømte bekendelse: ” Du er Kristus, den levende Guds søn”.

Hvis en jøde hørte det blive sagt dengang at Jesus var den levende Guds søn, så ville man forstå at det var det samme som at påstå at Jesus er Gud. For i en jødes øjne var det ikke mindre værd at være Guds søn, end Gud selv. Med andre ord, bekender Peter at Jesus er Gud der er blevet menneske og er kommet ned til os. Den bekendelse får Peter ros for af Jesus. Men det som også er værd at lægge mærke til her er at folket havde ret mange meninger om hvem Jesus var. Og selvom det ikke engang var negative meninger, så var det ikke nogle som kunne hjælpe dem. De havde faktisk et forkert billede af Jesus. For profeterne og Johannes Døberen kunne ikke frelse dem, kun Jesus Kristus.
Alt for mange i dag har også et forkert billede af Jesus. De kan sagtens have et billede af Jesus som en vis mand, en flink mand, en stor filosof, eller en spændende retoriker. Nogle kan tilmed mene at det var Gud der sendte Jesus, men alligevel have et forkert billede af hvem Han er.

Der findes folk i Islam, i jødedommen, ja også i hinduismen og buddhismen som har stor respekt for Jesus, og anerkender Jesus som en vigtig og god person i verdenshistorien. Men hvad nytter det hvis man ikke kan se at ens synder gør at man er skyldig til evig fortabelse, og ikke kan se at den Jesus de respekterer så meget, er den eneste der kan frelse dem?

Nogle gange bliver jeg lidt trist over at høre om folks anerkendelse og respekt for Kristus og for kristendommen, for det hjælper dem ikke noget, medmindre de tager imod Guds frelse og omvender sig fra deres synder. Man er nødt til at nå til erkendelse af at Jesus er den eneste der kan frelse en, og at Jesus ikke bare er en inspirerende eller fascinerende person. Hvis ikke man kan se det, så er ens tro på Jesus ikke noget værd, for det er ikke en frelsende tro. Vi er nødt til at tro på den Jesus som bibelen viser, og det er den samme Jesus som Peter bekender han tror på. Så lad os pege på den sande Jesus, Ham som kan frelse os, og ikke bare en Jesus som lyder klog, eller rar og som de fleste kan lide. Det er så vigtigt at have et sandt og fuldt billede af Kristus, og ikke et halvt som ikke viser hvem Han virkelig er.

Categories
Evangelisation Overfladisk kristendom Synd

Det gider man da ikke høre på!

Der var engang en kvinde fra den karismatiske bevægelse der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville have jeg skulle prædike ligesom hun gjorde. ”En Jesus der elsker dig præcis som du er” var det budskab hun ville levere, selvom hun udemærket godt vidste at det ikke var sandt. Hun vidste nemlig godt at synd er brud mod Guds lov og at straffen var evig dom i Helvede. Men hun var overbevist om at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende. Men hvis Jesus elsker os præcis som vi er, så var det jo ikke nødvendigt for Ham at betale for vore synder på et kors, for så kunne Han jo bare elske os som vi var. Vi skal jo ikke glemme at korset viser at Gud netop ikke kan elske os som vi er, men for at give os sin kærlighed, måtte Han betale vores straf for at kunne fjerne det som adskiller os fra Ham.

Det gider man da ikke høre på!
Kvindens anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller om det kun var en overfladisk hændelse. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Så hvorfor lavede Jeremias ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre.

Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Hun troede ikke på Helligånden
Men hvorfor skrev jeg så at det var en karismatisk kvinde der kontaktede mig? Er det et problem at hun kom fra den karismatiske bevægelse da? Nej, det behøver der ikke være. For der er mange dejlige kristne i de miljøer. Men hende her som påstod at hun troede på Helligåndens virke, viste med hendes snak at hun netop ikke troede på Helligåndens virke. For hvis hun virkelig troede at Helligånden virker i dag, så burde hun af alle også tro på at det kun er ved Guds Ånds hjælp at folk er villige til at høre evangeliets sande budskab. For hun har jo ret i at menneskeligt set så ønsker vi ikke at vide vi er syndere og fortjener Helvedes straf. Det er da bestemt ikke rart at høre på. Men hvis Gud virker ved sin Ånd, så kan vi netop godt tage imod dette budskab, og Jesus siger det jo selv i Joh. 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”

Vi har altså netop brug for at Gud drager ved sin Ånd hvis vi skal være i stand til at tage imod budskabet om frelse fra Jesus Kristus. Desværre mente denne dame ikke at det var Helligåndens opgave, hun mente at det var noget ganske andet Helligånden skulle. Såsom underlige mærkværdige oplevelser som ikke er grundet i bibelen.
Men bibelen viser at Helligåndens opgave er at overbevise om synd, retfærdighed og dom og pege på Jesus, og vores opgave er også at tale om synd, retfærdighed og dom, og pege på Jesus. Så der er god grund til at vores forkyndelse skal være bibelsk også selvom det kan være svær at høre på. For hvis Helligånden samtidig virker så kan det betyde at Gud frelser mennesker. Og er det ikke det vi ønsker?