Det er så nemt at glemme hvad den kristne jul handler om. Vi er så fokuseret på julehygge, julemad og julekalender m.v. De ting i sig selv kan være fine nok, men hvis vi ikke ved hvad juleevangeliet handler om, så kan vi ikke se hvad den kristne jul handler om. For at vise dette, valgte jeg for fem år siden at holde denne prædiken som hedder “Juleevangeliet i Anden Samuelsbog”. Den viser hvordan vi kan finde julens budskab i den konflikt der var imellem kong David og hans oprørske søn Absalom. Den konflikt var blodig, og forfærdelig og alligevel er der et fantastisk budskab i den fortælling som viser hvem Gud er og hvem vi er, og hvorfor Gud valgte at komme til os syndige mennesker. Så hvis du ønsker at høre juleevangeliet på en anden måde end du ellers er vant til, så håber jeg du kan få noget ud af denne lille prædiken, og at må få en velsignet jul.
Det var både med tristhed og glæde at jeg så nyheden om at teolog, filosof og bibellærer R. C. Sproul er død. Trist over at han ikke længere er hos os, og derfor ikke kan dele ud af sin store viden til os mere. Men samtidig glad for at han er kommet hjem til den Gud og Herre som han var så god til at fortælle os om.
Sproul har været i stand til noget som ellers falder mange reformerte forkyndere svært. Han har vidst hvad han stod for, og været meget klar omkring hvad han troede på og mente. Samtidig har han været i stand til at være meget favnende og arbejde tæt sammen med folk som ikke var ligeså ”reformerte” som ham, og det har jeg stor respekt for. Eksempelvis så var Sproul tilhænger af barnedåb, men havde ikke nogen problemer i at stå på den samme talerstol som Al Mohler og John MacArthur. Ingen var i tvivl om at det var et område som de var uenige om, men alligevel havde de det godt med hinanden og anså hinanden som brødre. Et andet punkt hvor Sproul afveg fra flere af hans venner fra andre kirkeretninger var hans overbevisning om at tiende stadig skulle være bibelsk. Personlig mener jeg ikke at man kan sige tiende er et krav i den nytestamentlige pagt, men ikke desto mindre stod Sproul fast på at det var. Det kan ellers være et punkt som virkelig kan splitte grupper fra hinanden. Men det gjorde det ikke for Spoul. Men hvad splittede så? Jo, en ting som jeg har fundet fascinerende ved Sproul var hans evne til at se hvad der var værd at blive splittet over, og hvad man kunne se igennem fingre med (også selvom man mente det var vigtigt). Der var særlig to ting som Sproul var helt klar på. For det første bibelens troværdighed og autoritet, som jo er udgangspunktet for at vi overhovedet kan tro på at Gud er den Han siger Han er. Og for det andet, retfærdiggørelse igennem tro alene. De to punkter var det som folk kunne samles med Sproul om. Det betød bl.a. at Sproul var helt skarp på at den romersk katolske kirke, ikke er en bibelsk kirke. Dels pga de har sat pavernes ord lig med bibelens ord, og fordi retfærdiggørelse af tro alene er ubibelsk ifølge den romersk katolske kirke. Samtidig var Sproul også klar i mælet når det handlede om hvordan man skulle forholde sig til kirker som ikke holdt Skriften og dens ufejlbarlighed højt nok.
Men det som jeg nyder allermest ved Sproul var at for ham var evangeliet en helt naturlig del af forkyndelsen. Hvad end han prædikede udfra den ene eller den anden tekst, så var det hele smurt ind i at han havde en klar og tydelig forståelse af evangeliet. Dertil var han også en ret belæst mand, som forstod filosofi, ideologi, historie og litteratur på et niveau som kun de færreste har. Det hører man for resten også i denne undervisning hernedenunder hvor han til min forbavselse fortæller at Herman Melvilles bog Moby Dick er en teologisk fortælling. Hvilket gjorde at min forståelse af Melvilles fortælling om Billy Budd (ikke så kendt som Moby Dick), får et helt nyt lys over sig.
Men lyt hvis du har tid og lyst til hvordan Sproul ved hjælp af Guds ord, viser hvorfor vi er nødt til at holde fast i Guds ords ufejlbarlighed og autoritet.
Hvis der er nogen der bør vide at julen (som jo burde hedde Kristusmesse) handler om Jesus, så er det kirkerne. Men ikke desto mindre, så er det bemærkelsesværdigt at iagttage at det er svært at finde kirker som viser de ved dette. Det er ikke fordi der mangler fokus på at der sker noget juleagtigt i kirkerne op til jul, men at observere at deres aktiviteter peger på Jesus, er desværre en sjældenhed. Der er alt for meget fokus på hygge, æbleskiver, slikposer, julesange (åh nej forhåbentlig ikke den med en nisse på loftet), ja nogen steder er der tilmed trylleri. Men at finde en kirke som vil fortælle hvad juleevangeliet handler om, og som heller ikke skammer sig over dette, hmm det mangler jeg at finde. Ok jeg tror bestemt på at der findes kirker som kender evangeliet, og ved at juleevangeliet og evangeliet er det samme budskab. Jeg tror også at der er nogen af de kirker som vil benytte sig af muligheden for at prædike dette budskab, når folk kommer til julegudstjeneste. Men gid der var flere.
For burde kirken ikke sørge for at prædike et klart og tydeligt evangelium, den dag hvor der kommer allerflest ind i kirken? Jeg ved at der findes præster der kender evangeliet, og kan forklare evangeliet, men som vælger til deres julegudstjeneste at prædike noget der ikke er evangeliet. Men i stedet lave et eller andet julehyggenyggepladder som ikke har bibelsk fokus på Jesus. Når man så spørger dem hvorfor de ikke prædiker evangeliet, svarer de, at man ikke vil skræmme folk væk. Men hvis det er den tilgang man har til den bibelske forkyndelse, så burde man nok finde sig et andet job i stedet for at prædike sig selv en dom over hovedet. For det er hvad en der kender Guds ord, men ikke prædiker Guds ord reelt set gør. Så kære præst der kender evangeliet, og er i tvivl om hvad du skal prædike til din julegudstjeneste; jeres opgave er enkel: Prædike evangeliet så mennesker kan forstå at hvis ikke Jesus kom, og hvis ikke han døde på det kors og opstod på den trediedag, så ville der ikke være noget håb for os mennesker. Og for dem der vil omvende sig og give deres liv til Kristus, og tage imod Hans frelse, for dem er der håb, og for dem der ikke vil, er der intet håb. Det skal kirken prædike i både juletiden, såvel som uden for juletiden. Med andre ord, så er kirkens opgave at vise evangeliet året rundt som en naturlig del af forkyndelsen. For vi mennesker har brug for at høre det så vi kan se hvilken stor Gud vi har, og hvor stor Hans frelse er.
Så er det snart jul igen, og selvom jeg nu er blevet 50 år, så er det stadig en tid som jeg glæder mig til. Som de fleste andre vil min familie gerne have god julemad, juleslik, juletræ, gaver, julekalendere og julepynt i huset (mit hjem er dog nissefrit område). Men disse ting er jo ikke de vigtigste dele af julen. For det som er det skønneste at fejre her i julen er at Jesus blev menneske, og tog bolig iblandt os. Selve det at Jesus ikke bare blev i Himlen, og lod os selv arbejde på at blive gode nok til Ham, viser at kristendommen er så markant anderledes end al anden religion. For al anden religion, ja selv de dårlige kopier af kristendom som mormonerne og Jehovas Vidner, afviger fuldstændig fra kristendom på dette punkt.
Alle andre religioner handler om hvad mennesket skal gøre for at gøre sig selv god nok til at komme nærmere det guddommelige. For nogle religioner handler det om religiøse gerninger, for andre om at gøre gode ting, og for visse om at betale nok til den religiøse organisation, og for helt andre bare om hvor overgivent man er til religionen.
Kristendom er helt anderledes. Her handler det nemlig om at Gud så at vi aldrig nogensinde ville kunne gøre det godt nok, og at vi aldrig på grund af vores syndige natur ville blive i stand til at bare komme lidt nærmere Ham. Gud valgte så at komme til os, i sin kærlighed til os, fordi Han kunne se at vi aldrig ville være i stand til det selv. Og på trods af at vi ikke fortjente dette, så kom Han alligevel. Det synes jeg er værd at fejre.
Jeg er personlig ligeglad med at man i hedenskaben før i tiden (og nogle nu) fejrede solhverv. Det er nemlig ikke det som jeg fejrer. Jeg fejrer at Jesus kom så vi kunne blive Guds børn. Det fejrer jeg nu også hver eneste anden dag i løbet af året, men jeg kan nu godt lide at gøre noget særligt ud af det alligevel herop til jul. For det kristne budskab i julen er at en kærlig Gud valgte at komme ned til os for at frelse os fra os selv, vores synd og den dom vi ellers fortjener. Det synes jeg er værd at fejre.
