Når jeg læser og synger de gamle salmer af Brorson og Kingo, så er der særlig to ting jeg bemærker. For det første er salmerne skrevet af folk der tydeligvis er født på ny. For hengivenheden til Jesus, og budskabet i deres sange er så markant evangeliske. Det er ikke bare folk der har hørt noget om bibelen, eller læst teologi på universitetet. Kingo og Brorson var forvandlede af Gud, og de måtte dele deres begejstring for Gud, hvilket de så gjorde igennem salmeskrivning. De har begge den samme tilgang som Johannes døberen havde, nemlig at de må blive mindre og Gud større. De har forstået at de er syndere uden håb og mulighed for at redde dem selv, men som har fundet at Jesus gav sig selv hen på et kors i deres sted. Disse salmer drypper af evangeliet, og det er befriende og vidunderligt at læse og synge dem.
Det andet som jeg lægger mærke til er at det ikke er overfladiske salmer. De har nogle store dybder. De rimer ganske rigtigt mange steder, men det sker ikke på bekostning af bibelsk teologi. Nærmere tværtimod. Det er i stedet den bibelske teologi der bærer sangene, som så bliver krydret med rim på versefødder.
Tænk at engang var der salmedigtere i Danmark som elskede Gud så meget, at de ønskede at skrive om Ham, og gøre det så præcist og bibelsk korrekt, at de faktisk undersøgte Guds dybder og studerede Hans ord så meget at de var i stand til at formidle bibelsk sandhed igennem sange.
Jeg synes det kan være svært at finde nogle salme/lovsangsdigtere i dag som er i stand til at nå de samme niveauer som Kingo og Brorson. Men Keith Getty og Stuart Townend må jeg sige er i samme klasse. Det er mere moderne musik, hvilket det også burde være eftersom deres sange er skrevet i vores tid. Men om det er moderne eller ej, er sekundært, for det er sangenes indhold som bærer dem. Sange som peger på Jesus og hvad Han gjorde på Golgata. Der bliver ikke forsøgt at gøre det overfladisk, eller nemt spiseligt for dem der hører. Deres sange udtrykker et klart evangelium som viser at dem som skrev dem, også kender Ham de skriver om. Tag eksempelvis ”In Christ alone” eller ”Speak o Lord”, som også findes på dansk.
Getty og Stuart viser at selvom vi lever i det 21 århundrede, så behøver lovsang ikke være uden indhold, Lovsang behøver ikke tekstmæssigt være på niveau med en popsang af Katy Perry, Medina eller Nik og Jay. Lovsang kan være fuld af bibelsk teologi, og vise Guds dybder. Det behøver heller ikke være en masse gentagelser som mere fungerer som mediterendes mantraer. Nej, lovsang kan være stærkt, bibelsk og fuld af evangeliet, og bør også være det! Her er lidt smagsprøver.
Fra Brorsons salme ”Hvem vil mig anklage” Også kendt som ”Hvo vil mig anklage”.
“Hvem vil mig anklage
og for dommen drage
hen på Sinai?
Synden jeg bekender,
men til Jesus render,
dermed er jeg fri.
Mød mig da
på Golgata,
Jesus skal min sag antage,
hvem vil mig anklage?”