Igennem de sidste 5 år har jeg flere gange været forbi Nyt Livs lejre som foregår på Djursland. Nyt Liv er en kristen organisation som består af Lutheranere. Nu er jeg ikke selv lutheraner, men kalder mig bibeltroende baptist. Så hvorfor kommer jeg der, og ikke et andet sted hvor jeg er mere enig med dåbssynet?
Svaret er ganske enkelt den, at forkyndelsen på Nyt Liv handler om Jesus. Det er så herligt befriende at kunne komme til et møde og vide at nu vil der komme en prædikant som viser hvorledes skriften peger på Jesus. For lige netop dette er prædikantens vigtigste opgave: At vise hvordan skriften den ene gang efter den anden peger på Jesus som vort eneste håb og eneste frelser.
Igennem de sidste år synes jeg også at tilslutningen til Nyt Liv er blevet større. Hvilket sker selvom deres metoder er i direkte modstrid med kirkevækstbevægelsens anbefalinger. For der er ikke noget smart lovsangsband her, der er heller ikke noget lysshow, og der er ikke nogen ”feel good” buskaber som kildrer folk i ørerne. I stedet for er der god gedigen bibelundervisning, og det er måske lidt dogmeagtigt, for der bliver ikke gjort så meget mere ud af det end det. Men det er evangeliet der bliver forkyndt, og jeg kan se at mit kristenliv ikke afhænger af mig, men af Jesus Kristus som har banet en vej for mig.
Hvis du har lyst til at komme, så kan jeg klart anbefale at høre Henrik Gren Hansens fortælle lokal dansk kirkehistorie om de seje jyder. Jeg har hørt ham tale om det før, og det var en virkelig øjenåbner for mig. Det gør han mandag d.18/7 15:30. Og man kan onsdag til fredag aften høre Svend Åge Jacobsen prædike over Johannes åbenbaringen, og det kunne jeg godt se frem til at høre, for jeg har en mistanke om at det bliver godt. Så hvis du ikke søger smarte og høje rytmer, og kan undvære et voldsomt lysshow, og er ligeglad med om prædikanten er en eller anden hot shot fra en stor fancy kirke i udlandet, men du bare godt vil høre bibelsk forkyndelse så kan jeg godt anbefale at komme en tur forbi Nyt Liv på Djursland. Her er lidt info:
For et par dage skrev jeg at Apostolsk kirkes hovedtaler i år, kommer fra en gnostisk kirke, og dermed skraber Apostolsk kirkes landsstævne vist bunden når det kommer til dårlige prædikanter. Helt så galt er det dog ikke hos Pinsevækkelsen, men alligevel så galt at man undrer sig over deres valg. De har ikke valgt en gnostiker, men en der er blevet afsløret i at stjæle andre prædikanters historier, og fremføre dem som om det er sket for ham selv. Til gengæld kommer han fra en kirke der på overfladen ligner en succeshistorie. Men lad os kigge på hvorfor han er en løgner og en tyv.
I 2016 blev der på den ubibelske tv-kanal GOD-tv vist et klip med Glyn Barrett som er hovedtaleren i Mariager i år. Her fortalte Glyn at han var blevet inviteret ud på Cambridge universitet for at debattere med ”The atheistic society”. Her skulle ateisternes hovedtaler først have 50 minutter hvor han argumenterede for at der ikke findes en gud. Og derefter skulle Glyn så få 10 minutter hvor han fik lov til at bevise at der findes en gud. Allerede her er der noget der skurer i mine ører, for jeg har hørt mange af den slags debatter, og en ting der er kendetegnende for dem, er at der bliver givet lige meget tid til begge parter. Og at det ikke skulle være tilfældet i en debat som er iværksat af akademikere, virker ganske enkelt utroværdigt. Så her er der altså noget der tyder på at Glyn Barretts historie ikke er så skudsikker.
Men så fortsætter Glyn og fortæller at da det var hans tur til at tale, spurgte han taleren om hvor stor en del af al verdens viden han kendte, hvortil han fik svaret, at taleren kun kendte en del af al verdens viden. Så skulle Glyn have sagt, at i og med at du taleren kun kendte en del af al viden, så er der altså noget han ikke kendte til, og derfor kunne Gud altså godt være i den del. Alt sammen bliver delt med et overbevisende smart smil så dem der hører Glyn i videoen bidrager med klap, wow og skrig. Problemet er bare at Glyn ikke har været inviteret til Cambridge universitet, og for det andet, så er det en historie han har stjålet fra en anden prædikant ved navn Mark Finley.
Videoen er oprindelig blevet fjernet af Glyn, men den er altså stadig at finde og her kan du se den video Glyn Barrett ikke ønsker du skal se.
Cambridge universitets ateistiske fællesskab er angiveligt blevet kontaktet af flere og spurgt om de har haft Glyn Barrett på besøg, hvilket de har svaret nej til. De har tilmed ikke nogen anelse om hvad det skulle være for en debat han skulle have været involveret i. Men det er der jo ikke noget at sige til når historien reelt set er tyvstjålet fra en anden prædikant som fortalte at det skulle have været sket i Ungarn tæt på tiden hvor Berlinmuren faldt. Mark Finleys historie virker en smule mere troværdig, men helt ærlig, så virker det mere som en af de der ”preacher storys” som bliver fortalt for at få prædikanten til at virke mere klog end han er i virkeligheden. Måden at ”bevise” Gud på, er heller ikke særlig god, og heller ikke særlig overbevisende. Der er langt bedre måder at gøre det på. Her er den oprindelige historie:
Men helt ærlig, hvordan kan Pinsevækkelsen blive ved med at invitere den ene underlige prædikant efter den anden, og hvorfor finder folk sig i at høre på dem? Det er som om at efter Pinsevækkelsen for ca 9 år siden aflyste de møder hvor Paul Washer skulle tale, at de så bare har bevæget sig nedad i en ond spiral af dårlige valg. Hvorfor er det så svært for dem at finde prædikanter der er i stand til at vise at skriften peger på Jesus, og uden Jesus er der ikke nogen frelse? Det burde være deres vigtigste opgave at finde sådanne prædikanter. I stedet fokuserer de på at invitere den ene efter den anden som har vist sig i stand til at få kirker til at vokse sig store. De søger med andre ord kun efter succeshistorierne. Men i al den tid de har gjort det, er pinsevækkelsen blevet mindre i antal, så det har jo ikke hjuplet. Man har ikke nogen succeshistorier om dynamisk vækst, men kun forsøg på at kopiere andres kirkevækststrategier. Hvad med kære pinsevenner om I begyndte at fokusere på Jesus og så på hvem Han i virkeligheden er. I kunne jo begynde med at invitere folk som ikke bruger tid på at promovere sig selv og deres kirke, men i stedet for peger på Jesus som den eneste der kan redde og frelse os? For det er hvad folk i kirkerne har brug for at høre, og det gælder ligegyldig om man er pinseven, lutheraner eller baptist.
Hvad pinsevækkelsen selv skriver om Glyn Barrett kan man læse her: https://sommercamp.dk/da/indhold/gaestetalere/glyn-barrett
Jeg kan dog glæde læserne af bloggen at næste indlæg bliver et positivt indlæg, for der er også ting at glæde sig over i det danske kirkeliv.
Så blev det sommer igen, og det er tid for de forskellige kirkeretningers bibelcamps. De er som regel af svingende kvalitet, da kun få af dem er bibeltro, mens andre lukker alt muligt ind. Her ser det desværre ud til at apostolsk kirkes landsstævne skraber bunden. Deres hovedtaler er Banning Liebscher som er en del af Bethel Redding i Californien. Det er den selvsamme kirke hvor den selvbestaltede apostel Bill Johnson er pastor, og Banning har arbejdet tæt sammen med Bill igennem mange år nu. Bethel Redding er bl.a. kendt for sine postulerede mirakler i form af guldstøvsskyer som de kalder glory clouds, og for en forkyndelse der bygger på prædikanternes oplevelser og ikke på bibelen.
Og lige præcis her er årsagen til at jeg meget klart anser Bethel Redding kirken, og dens ledere for at være gnostikere. Gnosticisme er ved første øjekast en bred betegnelse, men den kan defineres til en enkel sætning. Gnosticisme er når det er den personlige oplevelse der bliver afgørende, og ikke bibelen. Gnosticismen har eksisteret siden urkirken, og djævelen har forsøgt at forvirre og stjæle kristne ved hjælp af forskellige udgaver af gnosticisme igennem tiden. En af de mest fremtrædende gnostiske kirker i dag er uden tvivl Bethel Redding.
For ti år siden var Bethel Redding ikke noget man lagde mærke til, men Bill Johnson og hans medarbejder Banning Liebscher har været gode til at vise sig som de fornuftige dele af det man kalder NAR (New Apostolic Reformation). Store dele af dem der er en del af NAR, er så ekstreme i det de siger og deres måde at være på, at mange ikke bryder sig om dem. Her kan nævnes Todd Bentley, Patricia King, Lou Engle m.v. Bill Johnson og Banning Liebscher er mere rolige og fattede personer, og det gør dem mere spiselige end visse af de andre fra NAR. For resten skal det lige siges at Bill Johnson (og formentlig Banning Liebscher) ikke selv vil påstå de er en del af NAR. Men for det første er NAR ikke en medlemsliste man skal skrive sig på. Men en gruppe af prædikanter der står for den samme falske lære og som arbejder sammen. Og hvis man taler som en fra NAR, og samarbejder tæt op og ned med andre fra NAR, og tilmed sætter disse folk på ens egen prædikestol, så er det fordi man er en del af NAR. Bethel Redding gør netop dette, og tilmed nogle af de værste fra NAR.
En af måderne at Bethel Redding har fået udbredt sin lære og sin popularitet på, er igennem lovsangsbandet ”Jesus Culture”. Lederen af det band er nemlig Banning Liebscher. De har igennem de sidste års tid, opnået en stor popularitet i kirkelige kristne, hvilket er meget trist. For det er som om folk endnu engang er faldet for de fede rytmer, og så har set igennem fingre med den megen vranglære som Jesus Culture prædiker til deres opvisninger. Her er et eksempel som ikke bare er vranglære, men også blasfemisk. Bl.a. der hvor hun siger at Jesus som hun angiveligt havde et møde med var “hysterically laughing”.
Hele Kim Walker Smith tale (som er en markant del af Jesus Culture), bygger på en personlig åndelig oplevelse. Hvis man skraber bare lidt i hendes oplevelse, så er det også tydeligt at se at det ikke er bibelens Jesus hun havde disse oplevelser med. Med andre ord, enten er dette humbug, eller også er det dæmonisk hvad der skete, for det er ikke den sande Jesus hun mødte her.
Banning Liebscher er ikke helt så udsvævende og ekstrem i hans forkyndelse som Kim Walker Smith. Men han står inde for det, og i hans forkyndelse oplever man også at der er langt mere fokus på den personlige oplevelse, samt den personlige historie. Det er ikke nødvendigvis forkert at have en personlig historie med i ens forkyndelse, men hvis den skygger for bibelens budskab, bør man være påpasselig, og det er nærmest altid tilfældet for Banning Liebscher. Han har nærmest kun to prædikener, og i begge dem taler han mere om sig selv, og får dermed teksten til at tage udgangspunkt i hvad han oplever, mere end han tager udgangspunkt i teksten. Hvis der er noget som ikke er god til, så er det at vise at skriften peger på Jesus. Men det er generelt for den lære der udgår fra Bethel Redding, og generelt for gnostiske personer. Det handler i stedet om personlige oplevelser, og personlige åbenbaringer. Om de åbenbaringer så er reelle eller humbug ved jeg ikke. Men bibelske er de i hvert fald ikke. Banning siger også nogle ting der er rigtige, men det er reelt set banaliteter som selv Johannes Møllehave og Hanne Vibeke-Holst kunne have sagt. At Apostolsk kirke vælger at have en sådan mand som hovedtaler, vidner desværre om en meget stor mangel på bedømmelsesevne bland dens ledere. En mangel der trist nok betyder at mange mennesker vil blive udsat for vranglære i Kolding denne sommer.
Jeg vil til slut anbefale at høre på Tony Miano som er en kendt evangelist. Han har indspillet denne video, hvor han fortæller hvorfor han er stærk bekymret over folks falden på halen for Jesus Culture, og den kirke de kommer fra Bethel Redding, og hvorfor han finder dem farlige.
Her er linket til Apostolsk kirkes stævneside: http://www.staevne.dk/information/talere/banning-liebscher
Hvis vi kender korsets sande kraft, er det så også det vi prædiker? Der er en mangel på folk der prædiker den frelseskraft der er i korset. Når man taler med dem, kan de måske godt erkende at de ikke prædiker korsets frelseskraft, men kun noget der ligger lidt ved siden af. Mange siger så at det er fordi folk godt kender til korsets kraft i forvejen, og synes det er kedeligt at høre alt for meget om.
Det er trist, for det er en mangel at Jesu kors kun sjældent bliver forklaret. Og hvis man bliver træt af at høre om korset, og hvorfor det er vores befrielse, så skulle man spørge sig selv om man virkelig er frelst? Her er nogle tanker om hvornår vi prædiker et minimeret kors og hvornår vi prædiker korsets frelseskraft
Vi kan ikke nøjes med at sige “Han døde”, for alle mennesker skal dø engang. Det er heller ikke nok at sige “Jesus døde en nobel død”- for der er martyrer der er fulgt efter ham og har gjort det samme. Det er nødvendigt at vi forstår at vi er nødt til at prædike Jesu død og opstandelse som et frelsende budskab. Vi skal forklare korsets sande mening for dem der hører os. Han bar vores overtrædelse da han døde for Hans folk, og sonede den guddommelige straf for vores synder: Han blev forladt af Gud, og knust af Guds vrede i vores sted. Og kun når folk fatter hvad der skete på det kors, forstår de hvorfor de er nødt til at omvende sig til Ham, for at undgå at blive knust af den samme vrede. En vrede som vi kan undgå ved at fly til korset, ved at fly til Jesus.
Taler vi om korset uden at komme ind på hvad der reelt set skete på korset, er der ikke nogen grund til at folk skal omvende sig. For da vil de ikke forstå hvor forfærdelig deres synder er i en hellig og retfærdig Guds øjne. Den Gud ønsker ikke at vi skal nedtone denne del af evangeliet, for da har vi glemt hvad evangeliet handler om. Han ønsker ikke at vi kun skal tale om kærligheden i korset. For vi kan ikke forstå dybderne af Guds kærlighed, førend vi også forstår hans vrede, retfærdighed og Hans Hellighed!
Prædiker du det kors, og er det det kors du ønsker at høre prædiket i kirken?
