Der var desværre ikke noget at fejre da paven i sidste uge besøgte Lund for at lave en økumenisk højtidelighed (mandag d.31/10/2016). Her skulle pave Frans mødes med det Lutherske Verdenssamfund hvor de ville vise verden at lutheranere og romersk katolske teologisk kan mødes med hinanden. Det er dog tydeligt at se det bestemt ikke er alle lutheranere der bliver repræsenteret af det Lutherske Verdenssamfund. Jeg kender flere bibeltro kristne lutheranere som er 100 % imod at acceptere den romerske kirke som en kristen kirke. De kan tydeligt se at det er en stor sekt som har skadet kristendom igennem historien og samtidig prædiker direkte vranglære. Der er dog nogle som virkelig tror at Pave Frans har eller er i gang med at reformere den romerske kirke, men dem som tror det bliver slemt skuffede. For Pave Frans har ingen intentioner om at ændre på den romerske kirkes teologi. Han er uddannet Jesuitpræst og det er en bestemt gruppe af præster som man begyndte at uddanne med et særligt formål. De skulle trænes i at tale på en måde så folk troede at den romerske kirke var enig i deres synspunkter, dog uden at de ændrede på den romerske kirkes teologi og meninger. Jesuitterne er ret interessante at kigge på, og det vil jeg måske vende tilbage til en anden gang. Men om ikke andet så ved folk der kender til den romerske kirke at Pave Frans ikke har ændret kirken, eller fået kirken til at nærme sig lutheranisme. Nej det handler om at få lutheranere til at nærme sig den romerske kirke og finde ud af på hvilket område man kan samles. Det handler ikke om hvilke områder man ikke kan samles om. Hvilket er et tilbagevendende problem for økumeni (samarbejde mellem den romerske kirke og protestantiske lidt firkantet sagt). Økumeni handler om hvad man kan samles om, mens man vælger at overse de områder man ikke kan blive enige om. Overfladisk set kan det virke positivt, og det ville det også være hvis det var sådan at de punkter man ikke kan blive enige om er sekundære. I dette tilfælde har de dog ekstrem stor betydning.
Kætteri at tro på tro alene
For den romerske kirken mener stadig at det er kættersk at sige at man er frelst ved tro alene. Dette mener de på trods af at de i 1999 skrev under på Fælleserklæringen der ved første øjekast så ud til at handle om at man er frelst af tro alene. Men den romerske kirke fik noget ekstra med i den erklæring som netop fokuserer på menneskers handlinger. For ellers kunne de ganske enkelt ikke skrive under. Så den romerske kirke mener stadig at man ikke er frelst af tro alene. Og hvis man virkelig vil acceptere frelst af tro alene doktrinen, så er de nødt til at trække Trent koncilen tilbage. I den erklærer katolikkerne nemlig at hvis nogen siger man er frelst af tro alene, så er det kætteri. Træk den tilbage så kan man begynde at se på de næste ting der skal gøres noget ved førend man kan begynde et samarbejde.
Her er det næste man kunne gøre noget ved, nemlig den romerske kirke siger at mennesker efter de dør først skal i skærsilden før de kan komme i Himlen, og siger dermed at Jesu offer på korset ikke er nok, i og med at vi selv skal være med til at betale den del som Jesus åbenbart ikke betalte på korset. Ja, jeg ved godt det ikke er sådan de selv fremlægger det, men det er den klokkeklare konsekvens af skærsildslæren. Den romerske kirke ophøjer desuden mennesker som Jesu mor Maria og andre til helgener som man kan bede til og få hjælp af, selvom Bibelen siger man ikke må bede til døde mennesker. Jeg ved at nogle katolikker her siger at det ikke drejer sig om bøn, men det kan de kun sige hvis de har misforstået katolicismen. For jeg kan nemt finde eksempler på ledere i den romerske kirke som siger det er bøn til disse. Eksempelvis fandt jeg en bøn til ”Jomfru Maria” som biskoppen for den region som Pisa ligger i har skrevet. Det er den kirke som hører til det skæve tårn i Pisa i år. Jeg kan måske vise et bilede af den engang. Den var ret interessant at læse. Og der stod tydeligt med store bogstaver:”Prayer to Virgin Mary”. Ret nemt at forstå vil jeg mene. Og sådan kan jeg fortsætte, men det som egentlig er mest interessant ved det nylige besøg af Pave Frans i Lund er dette: At Pave Frans vil besøge det Lutherske Verdenssamfund i Lund uden at den romerske kirke har gjort op med sin teologi, viser at det Lutherske verdenssamfund er en frafalden kirkelig organisation som ikke mener luthersk teologi betyder noget.
De kirker som kan se at det Lutherske verdenssamfund ikke repræsenterer dem, vil forhåbentlig også melde sig ud af denne frafaldne organisation. For hvorfor skulle man være med i en kirkelig organisation som ikke har bibelen som sin autoritet, men hellere vil følge tidsånden?