I alle kirker vil der på et eller andet tidspunkt kunne findes en særlig gruppe af mennesker, som jeg har valgt at kalde for wannabees. Overfladiske efterfølgere, der er mere fokuseret på at være en del af ”det rigtige netværk” end det handler om at stå fast på sandheden og på at bevare en god samvittighed. Jeg har mødt dem hos karismatikere, lutheranere og reformerte m.v. De kan i deres retorik og handlinger virke enormt overgivne, men det er ikke til sandheden de er overgivne. Selvom det i umiddelbart kan se sådan ud.
Lige gyldigt hvor god eller dårlig teologien er det enkelte sted, så vil der næsten altid på et eller andet tidspunkt være en gruppe i kirken, som desværre er mere drevet af at være ”indenfor” og være godkendt med de ”rigtige” personer”. De kan såmænd godt være kristne nogen af dem, men i deres iver for at tjene Jesus, kommer de til at fokusere så meget på at støtte op om lederskabet, at de ikke har nogen problemer med at ignorere de ting som lederskabet gør forkert.
Personlig synes jeg det er synd for den slags mennesker. De kan dække sig bag alle mulige undskyldninger som ”Jamen vi er jo reformerte” eller ”Vi spiser fisken og spytter benene ud” eller ”men se hvor mange der er samlet til møderne, det er da en god ting”. Undskyldninger som ikke vil kunne bruges når vi en dag skal stå foran Herren. For det er desværre også undskyldninger som viser at man er vidende om at noget er galt, men samtidig viser at man ikke er parat til at handle på de ting man kan se er forkert. Hvis de virkelig var parat til at stå fast på sandheden og pege på hvad bibelen siger, så ville de ikke kunne se igennem fingre med det misbrug af magt der sker, den forkyndelse af vranglære som de hører, eller bare den generelle mangel på fokus på Jesus. En wannabee er ikke parat til at tage de kampe op som er nødvendige for at kirken udvikler sig positivt. En wannabee vil langt hellere arbejde på at bevare sin egen position og anerkendelse, og ikke forsvare dem som har brug for at blive forsvaret, i fald der er brug for det.
Nikodemus var REAL og ikke en wannabee.
Bibelen er fyldt af mennesker som både var REAL, dvs. parat til at tage de kampe som kom, om det så kostede dem anerkendelse, formue eller livet, og den viser også mange eksempler på wannabees, som hyttede deres eget skind. En som i bibelen ofte af prædikanter bliver gjort lidt nar ad, men som tydeligvis var ægte og oprigtig var farisæeren Nikodemus. Vi finder ham tre gange i Johannes evangeliet. Første gang kommer han til Jesus om natten i kapitel 3, og har en snak med Jesus. Det er ofte den vi tager frem. Men vi glemmer ofte hvad der skete med Nikodemus senerehen. Anden gang vi møder Nikodemus forsvarer han Jesus overfor ypperstepræsterne og farisæerne. Det ser vi her:
”Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort” Johannes Evangeliet 7.51
Det bliver taget ret ilde op af de andre at han tillader sig at forsvarer denne Jesus. Jeg er overbevist om at Nikodemus, som ikke var nogen ulærd mand, var udmærket klar over at hans udtalelse ikke nødvendigvis ville falde i god jord, men han var parat til at sige det han sagde, fordi han kunne se at farisæerne og ypperstepræsterne ikke handlede i overenstemmelse med skriften.
Tredje gang vi møder ham er efter Jesus er død. Der var han med til at begrave ham sammen med Josef fra Arimatæa. Så efter at disciplene havde stukket af alle som en, så var der alligevel to der på det tidspunkt hvor der ikke længere var noget der tydede på, at det var en god idé at følge Ham der kaldte sig for menneskesønnen. Jesus var korsfæstet, var død på korset, og det hele så ud til at være en tabersag at sige man var en efterfølger af Jesus. Alligevel vælger disse to at begrave Jesus. Josef fra Arimatæa var ovenikøbet en der før havde gået ret stille med dørene om at han troede på Jesus,. De vinder intet ved at begrave Jesus, ikke andet end en god samvittighed. De kunne se Jesus var blevet udsat for en uretfærdig dom, og aldrig i historien har en mere uretfærdig blevet udført end denne. Så selvom de sandsynligvis var udmærket klar over at det at begrave Jesus på dette tidspunkt ikke ville gavne deres karrieremuligheder, eller popularitet blandt de religiøse i Israel på dette tidspunkt, så gjorde det de alligevel. Josef og Nikodemus var REAL, og ikke wannabees. Kirkehistorien fortæller at Nikodemus blev udstødt af de religiøse senere, da han var blevet en kristen, og mistede al sin ejendom. Det var han parat til fordi han havde fundet noget der var større end at være en del af et smart netværk i de rigtige kredse.
Når det så er sagt, så ved jeg også hvor nemt det er at komme i en wannabee rolle. Man færdes iblandt de ”rigtige folk” og kan være lidt bange for at miste den rolle, som kan være så rar at have. Men når alt kommer til alt, så er det ikke det værd. At være en wannabee, er kun at være en overfladisk efterfølger, og det er ikke det Jesus søger efter. Heller ikke selvom man virkelig kan virke rigtig overgiven overfor andre, fordi man siger det rigtige og nikker de rigtige steder. Jesus søgte og søger folk der er parat til at betale prisen, også selvom det koster på ens personlige konto. At være en kristen handler ikke om at tale hverken verden, kirke eller lederskab efter munden. Der er folk nok der taler andre efter munden i forvejen. Guds kirke har brug for folk der er REAL og så overgivne at de er villige og parate til at stå fast på Guds ord, og ikke lade sig rokke af hvad andre siger uafhængig af hvem der siger det. Det var Paulus parat til i flere situationer (og Nikodemus bl.a.) og det bør vi også være i dag, for der er intet i bibelen der antyder at vi skal være mere tilbageholdende med den slags i vores tid end i den tid de levede i.