I den frafaldne avis Udfordringen har katolikken Iben Tranholm for nylig skrevet, at det er en kristen tradition at bede for de døde. Det medførte en reaktion fra Jørn Nielsen, der i et debatindlæg skrev at forbøn for de døde er ubibelsk. Den kunne pastor Benny Blumensaat fra den romersk katolske kirke i Esbjerg dog ikke ignorere, og hans svar afslørede med al tydelighed hvor ubibelsk og blind han og den romerske kirke er.
I hans svar som har fået overskriften: ”Bøn for de døde er bibelsk”, skriver han følgende:
”Skamløst er det, at protestantismen – som udgør et mindretal i forhold til de ca. 1,2 millioner katolske kristne og mere end 800 millioner ortodokse, der forstår vigtigheden af at bede for de afdøde – ikke kan rumme denne sandhed, da den jo stammer fra Jesu tid og videregivet af apostelkirkens børn.” Udfordringen onsdag d.23/9.
Jeg tror nu han mener 1,2 milliarder katolikker, men lad det nu være. Det er dog en udokumenteret påstand at sige at bøn for de døde stammer fra Jesu tid, og er videregivet af apostelkirkens børn. Men om ikke andet så er det symptomatisk for den romerske kirkes argumentationsform. Det er postulater uden gyldig dokumentation.
Men argumentet for at bede for de døde viser at der ikke er sket nogen reel ændring med den romerske kirke siden reformationen. For så skriver han følgende:
”Skamløst, da protestantismen lader milliarder af sjæle i skærsilden i stikken ved ikke at bede for dem.”
Ja, det er sandt at bibeltro protestanter ikke går ind for at bede for dem der er døde. For det er menneskets lod at dø en gang og derefter dømmes. Er man død er man enten i Himmelen eller i Helvede, og det er ikke muligt at komme fra den ene side til den anden. Hvilket Jesu lignelse om Lazarus og den rige mand fortæller os. Der findes altså ikke noget der hedder skærsilden. Det er noget den romerske kirke selv har fundet på og gjort ligeså gyldigt som Guds ord (som de reelt har sat på andenpladsen i forhold til deres egne dogmer). Men det er interessant at se at Benny Blumensaat tydeligt viser at han tror på skærsilden. Hvilket han også bør gøre som romersk katolsk pastor, ellers kunne han jo ikke være pastor i den kirke. Men så slutter han af med at ”dokumentere” at det er bibelsk at bede for de syge og det gør han ved at citere Anden Makkabæerbog.
Der er bare det at Makkabæerbøgerne ikke er en del af bibelen. Hverken for jøder eller kristne. Men i den romerske kirke har man valgt at integrere dem i deres udgave af bibelen. Og man kan tænke hvorfor egentlig ikke? De har jo integreret så meget andet i deres lære, så man kan undre sig over hvad det næste mon bliver? Om ikke andet så er makkabæerbøgerne ganske udemærkede at læse i forhold til de gnostiske skrifter. De er historiebøger som viser noget af det der skete i tiden mellem det gamle og det nye testamente. Dem kan man godt lære en del af, og jeg vil ikke afvise alle de apokryfiske bøger som dårlige, bare fordi de ikke er en del af det gamle testamente. Men de er ikke en del af Guds ord, og det gør en vigtig forskel. Bibelen er først og fremmest er Guds ord, men samtidig også en del af Israels historie. Makkabæerbøgerne viser kun en del af Israels historie. Så når Benny Blumensaat skriver:
”Forbøn for de afdøde er bevidnet i Det Gamle Testamente i 2. årh. før Kristus af Juda Makkabæer, der indsamler penge blandt sine soldater for at der kunne frembæres et syndoffer eller sonoffer i templet i Jerusalem for deres døde kammerater, så de kunne blive befriet fra deres synd; thi hvis han ikke havde ventet, at de faldne skulle opstå havde det jo været overflødigt at bede for de afdøde. (2. Makk.12,43-46).”
Så viser Blumensaat at det ikke er bibelen der er hans fundament, men den romersk katolske kirkes lære. Samtidig er det rystende at læse at Blumensaat faktisk mener at folk kan komme ud af skærsilden ved at bede for dem. For når et menneske først er død, er der ikke noget man kan gøre for at ændre det sted hvor man kommer hen. Er man i Himmelen, så er det der man er i evigheden, og det er godt. Og er man i Helvede så er der intet håb for en overhovedet. Fortabelsen som den også kaldes er for evigt, og at bede for en der er der (eller skærsilden som ikke findes) er spild af tid og tilmed ubibelsk. Der findes dog gnostiske skrifter som siger at fortabelsen kun er midlertidig, men det er vel at mærke gnostiske skrifter, og de er ikke bibelske. Blumensaat mener dog at vi lader dem i stikken ved ikke at bede for dem.
Udfordringens umulige udfordringer
Ikke desto mindre får Benny Blumensaat masser af taleret i Udfordringen. Det gør den romersk katolske kirke også ved at have den ene positive artikel om den kirke igen og igen, og ved at give Iben Tranholm plads til hendes indlæg. Hvordan redaktør Henri Nissen fra Udfordringen kan tro på at man både kan have plads til protestantiske og romersk katolske synspunkter i avisen er mig en gåde. At forsøge at forene protestantisme og katolicisme er ikke muligt. Kun hvis man vælger at se bort fra de meget vægtige forskelle, og i stedet kun se på de overfladiske ligheder. Men på et eller andet tidspunkt vil nogen af Udfordringens læsere jo alligevel få øjnene op for forskellene, og kunne se at samarbejde ikke er muligt på et bibelsk grundlag med den romerske kirke, og hvor står Udfordringen så henne?