Month: September 2015

Categories
Endetiden Falsk Lære

Og de falske profeter falder på knæ for pave Francis

P.t. er den romerske kirkes overhovede på turne i USA. Og det er ikke kun katolikkerne der glæder sig over hans besøg, nej selv de falske profeter som hører til i den protestantiske del af kirkelivet er ved at falde over hinanden i deres forsøg på at lovprise Pave Francis som en fantastisk mand. Trosbevægelsesprædikanten og modalisten T.D. Jakes blærede sig på facebook med at lægge et billede op, hvori der stod at han og konen var inviteret af selveste præsident Barack Obama til en særlig VIP event hvor de mødte Paven.

jakes

Her er hvad han skrev:

“A special thanks to President Obama for his VIP invitation to attend such a historical event. As the world watches this international figure move through our country, let’s pray that the Pope’s journey is safe!”

Men hvis Jakes er fascineret over pave Francis så er Joel Osteen det kun endnu mere.

“I like the pope. I like that he’s making the Catholic Church more open to bring people in and not exclude them,”

Spørgsmålet er egentlig hvorfor Joel Osteen og T.D. Jakes er så fascineret over paven, og ikke er i stand til at være soleklar på at paven er en falsk apostel. Svaret som jeg har på det, vil jeg erkende er gætteri, men om ikke andet tror jeg det er rimeligt begrundet gætteri. For det første så er det måske ikke så underligt at falske profeter ser op til andre falske profeter. Hverken Osteen, Jakes eller Francis prædiker evangeliet om Jesus Kristus. De prædiker noget andet som der ikke er nogen frelse i. Så på den måde er de jo på samme linie. Men den anden grund til Osteens og Jakes fascination af paven, er muligvis den at paven jo er leder af verdens største kirke. Og det giver jo god mening at to megachurch leaders, ser op til verdens største megachurch leader. Han må da være deres forbillede.

Rick Warren var for resten også en del af VIP arrangementet i det hvide hus. Men det kan jeg efterhånden ikke være så overrasket over siden at han har kaldt paven for “Our pope” (se video her: https://www.youtube.com/watch?v=igNCUw1adIw) og har været taler i katolske sammenhænge uden at have nogen større problemer med det. Det som jeg er overrasket over er hvordan folk kan fortsætte med at støtte folk som Osteen, Jakes og Warren, når de hverken prædiker evangeliet, og tydeligvis ikke har nogen problemer i at flirte med en falsk kirke som den romerske katolske.
Jakes gik for resten heller ikke glip af at få taget et billede af ham og Warren udenfor det hvide hus. Egentlig lidt sjovt at se hvilke prædikanter det er Obama inviterer indenfor, jeg har endnu ikke hørt om at han har haft inviteret en bibelsk prædikant. Det var ellers ikke så usædvanligt før Clinton at det skete.

Warren jakes

Categories
Endetiden Falsk Lære Troens forsvar

Pastor Benny Blumensaat viser sit sande ansigt

I den frafaldne avis Udfordringen har katolikken Iben Tranholm for nylig skrevet, at det er en kristen tradition at bede for de døde. Det medførte en reaktion fra Jørn Nielsen, der i et debatindlæg skrev at forbøn for de døde er ubibelsk. Den kunne pastor Benny Blumensaat fra den romersk katolske kirke i Esbjerg dog ikke ignorere, og hans svar afslørede med al tydelighed hvor ubibelsk og blind han og den romerske kirke er.
I hans svar som har fået overskriften: ”Bøn for de døde er bibelsk”, skriver han følgende:

”Skamløst er det, at protestantismen – som udgør et mindretal i forhold til de ca. 1,2 millioner katolske kristne og mere end 800 millioner ortodokse, der forstår vigtigheden af at bede for de afdøde – ikke kan rumme denne sandhed, da den jo stammer fra Jesu tid og videregivet af apostelkirkens børn.” Udfordringen onsdag d.23/9.

Jeg tror nu han mener 1,2 milliarder katolikker, men lad det nu være. Det er dog en udokumenteret påstand at sige at bøn for de døde stammer fra Jesu tid, og er videregivet af apostelkirkens børn. Men om ikke andet så er det symptomatisk for den romerske kirkes argumentationsform. Det er postulater uden gyldig dokumentation.
Men argumentet for at bede for de døde viser at der ikke er sket nogen reel ændring med den romerske kirke siden reformationen. For så skriver han følgende:

”Skamløst, da protestantismen lader milliarder af sjæle i skærsilden i stikken ved ikke at bede for dem.”

Ja, det er sandt at bibeltro protestanter ikke går ind for at bede for dem der er døde. For det er menneskets lod at dø en gang og derefter dømmes. Er man død er man enten i Himmelen eller i Helvede, og det er ikke muligt at komme fra den ene side til den anden. Hvilket Jesu lignelse om Lazarus og den rige mand fortæller os. Der findes altså ikke noget der hedder skærsilden. Det er noget den romerske kirke selv har fundet på og gjort ligeså gyldigt som Guds ord (som de reelt har sat på andenpladsen i forhold til deres egne dogmer). Men det er interessant at se at Benny Blumensaat tydeligt viser at han tror på skærsilden. Hvilket han også bør gøre som romersk katolsk pastor, ellers kunne han jo ikke være pastor i den kirke. Men så slutter han af med at ”dokumentere” at det er bibelsk at bede for de syge og det gør han ved at citere Anden Makkabæerbog.
Der er bare det at Makkabæerbøgerne ikke er en del af bibelen. Hverken for jøder eller kristne. Men i den romerske kirke har man valgt at integrere dem i deres udgave af bibelen. Og man kan tænke hvorfor egentlig ikke? De har jo integreret så meget andet i deres lære, så man kan undre sig over hvad det næste mon bliver? Om ikke andet så er makkabæerbøgerne ganske udemærkede at læse i forhold til de gnostiske skrifter. De er historiebøger som viser noget af det der skete i tiden mellem det gamle og det nye testamente. Dem kan man godt lære en del af, og jeg vil ikke afvise alle de apokryfiske bøger som dårlige, bare fordi de ikke er en del af det gamle testamente. Men de er ikke en del af Guds ord, og det gør en vigtig forskel. Bibelen er først og fremmest er Guds ord, men samtidig også en del af Israels historie. Makkabæerbøgerne viser kun en del af Israels historie. Så når Benny Blumensaat skriver:

”Forbøn for de afdøde er bevidnet i Det Gamle Testamente i 2. årh. før Kristus af Juda Makkabæer, der indsamler penge blandt sine soldater for at der kunne frembæres et syndoffer eller sonoffer i templet i Jerusalem for deres døde kammerater, så de kunne blive befriet fra deres synd; thi hvis han ikke havde ventet, at de faldne skulle opstå havde det jo været overflødigt at bede for de afdøde. (2. Makk.12,43-46).”

Så viser Blumensaat at det ikke er bibelen der er hans fundament, men den romersk katolske kirkes lære. Samtidig er det rystende at læse at Blumensaat faktisk mener at folk kan komme ud af skærsilden ved at bede for dem. For når et menneske først er død, er der ikke noget man kan gøre for at ændre det sted hvor man kommer hen. Er man i Himmelen, så er det der man er i evigheden, og det er godt. Og er man i Helvede så er der intet håb for en overhovedet. Fortabelsen som den også kaldes er for evigt, og at bede for en der er der (eller skærsilden som ikke findes) er spild af tid og tilmed ubibelsk. Der findes dog gnostiske skrifter som siger at fortabelsen kun er midlertidig, men det er vel at mærke gnostiske skrifter, og de er ikke bibelske. Blumensaat mener dog at vi lader dem i stikken ved ikke at bede for dem.

Udfordringens umulige udfordringer
Ikke desto mindre får Benny Blumensaat masser af taleret i Udfordringen. Det gør den romersk katolske kirke også ved at have den ene positive artikel om den kirke igen og igen, og ved at give Iben Tranholm plads til hendes indlæg. Hvordan redaktør Henri Nissen fra Udfordringen kan tro på at man både kan have plads til protestantiske og romersk katolske synspunkter i avisen er mig en gåde. At forsøge at forene protestantisme og katolicisme er ikke muligt. Kun hvis man vælger at se bort fra de meget vægtige forskelle, og i stedet kun se på de overfladiske ligheder. Men på et eller andet tidspunkt vil nogen af Udfordringens læsere jo alligevel få øjnene op for forskellene, og kunne se at samarbejde ikke er muligt på et bibelsk grundlag med den romerske kirke, og hvor står Udfordringen så henne?

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Kirke Musik Overfladisk kristendom

En kirke baseret på følelser eller sandhed?

Der er to ting som jeg finder meget bekymrende for kirkesituationen i Danmark i dag. Den ene er hvor lidt bibelkendskab kirkens folk generelt har i dag, i forhold til for bare et kvart århundrede siden. Dengang var det langt mere normalt for kirkens folk at læse i bibelen. Man vidste dengang at udgangspunktet for kirkens liv var det der stod i bibelen, og derfor læste man selvfølgelig i den. Ja, jeg ved godt at der også dengang var folk som ikke læste ret meget i den (eller slet ikke), men generelt set var det normalt for kirkens folk at søge i Guds ord, og kende dens forskellige bøger. Man kunne tilmed finde ud af at slå op i den.
I dag er der en udpræget grad af bibelanalfebetisme. Man aner ikke hvad der står eller hvor det står. Man har i stedet læst tåbelige substitutbøger som Rick Warrens ”Det målrettede liv” eller “Hytten” af Paul M. Young o.l. Eller når det skal være virkelig vildt, så læser man en bog om en dreng som angiveligt skulle have været i Himmelen, men som beskriver den Jesus han mødte deroppe på en måde som er i uoverenstemmelse med bibelen. Men hvad gør det, bare det er spændende, og ve den der sætter tvivl om drengens fortællinger! Nogle gange har man tilmed læst den slags bøger som et led i en kirkes strategiplan, som kan gå ud på at kirkens medlemmer i cellegrupper skal studere diverse bøger. Engang brugte man cellegrupperne til at kirkens medlemmer kunne studere bibelen sammen (nogen gør glædeligvis stadigvæk det). Men desværre tror nogen ledere at det er mere spændende og givende at få folk til at læse bøger som ikke bygger på bibelen, men på nogle liberalteologers ubibelske ideer, eller nogle svævende folks underlige oplevelser. Bare det skrevet på en eller anden smart eller spændende måde.

Følelser
Det andet bekymrende for kirkesituationen i dag, er hvor meget af det som sker som bygger på følelser og oplevelser i stedet for på bibelsandheder. Følelser er gjort vigtigere end sandheden. Når fok vælger at komme i Hillsong ovre i København, eller hos Torben Søndergaards Jesushotel i Aalborg (bare for at tage nogle eksempler), så er det et tegn på at følelserne og oplevelserne betyder langt mere for nogen folk end Guds ord.
Alt for mange der kalder sig kristne, vælger kirke udfra deres oplevelser. Men vi burde i stedet vælge kirke udfra om det er Guds ord der bliver prædiket der. Og vel at mærke bliver prædiket så bibelens ord ikke bliver bøjet til ukendelighed. Når folk vælger en kirke på basis af den musik der bliver spillet, eller hvor mange påståede eller dokumenterede helbredelser der er (den romersk katolske kirke har faktisk mange dokumenterede mirakler, men det er ikke nok til at kunne godkende dem som en bibelsk kirke), eller på hvor sjov eller smart prædikanten er, så har man valgt kirke på et helt forkert grundlag. Kirken som Gud ønsker at Hans folk skal komme i, er en kirke som sætter bibelen højt, og forstår at bibelens budskab er evangeliet om Jesus Kristus. Gud der blev menneske og bøjede sig helt ned til os, for at frelse os fra den straf der ventede os, medmindre vi vendte om fra vore onde veje og søgte Jesu nåde og frelse. En kirke som ikke advarer imod den kommende dom, og som ikke peger på Kristus som den eneste frelser, og som ikke lægger noget til bibelen som Torben Søndergaard eksempelvis gør, er ikke en kirke fra Gud. Og dermed ikke en kirke som Gud ønsker at hans folk skal komme i.

Sandhed
Hvis kirkens folk ikke bygger på sandhed, men i stedet på følelser, er der ikke noget at sige til, at så mange ting og holdninger i kirkerne ændrer sig. For vore følelser kan svinge helt enormt, og en kirke der er styret af at tilpasse sig de følelser og oplevelser folk ønsker at få, vil være en kirke som man ikke ved hvor man har om bare 2 og 3 års tid. Hvilket besvarer spørgsmålet om hvorfor så mange kirker ikke mere mener det de mente for bare få år siden. Men hvis kirkens folk i stedet bygger på Guds ord, så har vi et fantastisk fundament som gør at vi ikke rokkes, men kan holde fast i det som vi ved er sandt, godt og sundt. Tilmed er det et fundament som Gud selv har givet kirken, fordi Han elsker kirken. Bør kirken så ikke tage imod dette ord og holde det højt?