Ja, når vi læser i evangelierne ser man at den voksne Jesus boede i byen Kapernaum. Det kan på en eller anden måde virke som unyttig viden. Men mig fascinerer det. For tænk at Gud blev menneske, og valgte at bo i en by som så mange andre. At Jesus som voksen har arbejdet og fungeret i den by som så mange andre, dog uden synd, og levet iblandt almindelige mennesker, og sandsynligvis arbejdet som tømrer er på en eller anden måde rystende. Det har også været rystende for især farisæerne og de skriftkloge, at den som de vidste bibelen pegede på skulle komme, ikke kom som de ønskede eller forventede. Nej, Han kom til dem som 100 % menneske, og 100 % Gud. Uden at ophøje sig selv kom Han. Universets skaber bøjede sig helt ned til os, og levede som os.
Ydmyghed
Nogle gange så giver eksempelvis ateisterne udtryk for at Gud er en hovmodig og stolt Gud, men når vi ser hvad Gud virkelig gjorde, så viser det sig at når Gud kræver ydmyghed af os, så kan Han gøre det uden problemer, fordi Han selv har vist langt større ydmyghed end nogen af os andre. At universets skaber vælger at blive født som menneske af en fattig familie i en stald, og vokser op under ringe kår og en tid tilmed som flygtning i Ægypten. Bor som almindelige mennesker, uden at kræve noget ekstra som særlig fine forhold i kraft af Hans titel, er topmålet af ydmyghed.
Det er ganske enkelt rystende at Gud valgte at bøje sig helt ned til vores niveau. Men hvor er det dog også positivt rystende at se den kærlighed som Gud også viser i dette. Han viser at Han elskede os først, for selvom vi ikke havde bedt Ham om at komme, fordi vi levede som og var djævelens børn (Jesu egne ord), så kom Han alligevel. Han ville ikke lade os leve uden håb, uden mulighed for frelse. Han kom for at frelse dem som tager imod omvendelsens nådegave og vil tage imod det evige liv og få fællesskabet tilbage med Gud. Jeg er positivt rystet over at kende en så stor og kærlig Gud! Jeg håber du kender Ham, for Han er værd at kende.