Så skete det, den frafaldne kirkeavis Udfordringen har valgt at benytte sig af vranglæreren Torben Søndergaard som fast klummeskribent. Og hans første klumme kunne ses i avisen for et par uger siden. Den lever fuldt ud op til det man kan forvente af Torben Søndergaard, for den handler endnu engang om ham selv, og om at få nogle åndelige oplevelser. Men det vender jeg tilbage til lige straks.
I februar var der som følge af en kronik i Udfordringen skrevet af Torben Søndergaard, en del polemik imellem Torben og freelance journalisten Svend Løbner. For Svend Løbner kunne se at det Torben advokerede for i kronikken var direkte skadeligt for den kristne tro. Men det har man valgt at ignorere, nu hvor Torben Søndergaard er blevet fast klummeskribent på Udfordringen, sideløbende med den romersk katolske kvinde Iben Tranholm. Det seneste man har set fra Svend Løbners side (så vidt jeg kan se), er fra fem uger tilbage. Hvorvidt det betyder han ikke er tilknyttet avisen mere, ved jeg ikke. Men hvis han er, mon han så stadig har rum til at kritisere den selvbestaltede apostel Torben Søndergaard, ved at kalde hans veje ”krogede”? Det må tiden vise. For resten så er det Torben selv der mener han er en apostel, hvilket han skriver i hans bog ”Den sidste reformation”, så det er ikke min påstand.
Men hvad skriver Torben Søndergaard så? Jo, det er den sædvanlige helbredelsesfokus. Han var ude at bede for syge (men hvad med at prædike evangeliet, det er jo vigtigere), og så bad de for nogen der blev helbredt. Hans søn fik ondt i knæet og det mente Torben var et tegn på at der kom en som også havde ondt i knæet, og så skulle de bede for hende. Det er bemærkelsesværdigt at jeg kun har hørt helbredelsesprædikanter fortælle at det er den måde de kan finde ud af hvem og hvad de skal bede for, men jeg har aldrig set noget eksempel på at det er sådan det er foregået i bibelen.
Torben fortæller videre om at de bedte for en der havde været blind fra fødslen på det ene øje, og så blev vedkommende helbredt. Det har han så fortalt videre til hans ven Tommy Gubi, som så fortæller om to der blev helbredt for blindhed. Og så er det jeg tænker to ting her.
Udokumenterede helbredelser
For det første, at det er så nemt at påstå dem man har bedt for er blevet helbredt. Det gør Benny Hinn også, på trods af at han ikke har nogen som helst form for dokumentation for at der har været nogle helbredelser ved hans hænder. Intet af det han har postuleret om helbredelser, har kunnet tåle at blive vurderet af andre, så der er ikke nogen dokumenterede helbredelser.
Men hvis nogen virkelig er blevet helbredt for blindhed, så er det faktisk muligt at få dokumentation herfor. Men det har vi ikke. Torben nøjes endnu engang med at påstå, at en er blevet helbredt, uden dokumentation. Engang påstod han at en han havde bedt for var blevet helbredt for kræft, men han ville ikke forklare hvordan han kunne vide dette. Han gav udtryk for at der ikke var brug for dokumentation, fordi man bare skulle tro på ham når han sagde det, eller når andre prædikanter sagde det. Hvilket godt nok er en usædvanlig utroværdig måde at overbevise folk på. Men ok hvis hans ven Tommy Gubi havde bedt for to blinde, så virkelig havde oplevet at de var blevet helbredt, så burde det da være muligt at komme med den lægelige dokumentation herfor. Men igen, det er åbenbart ikke åndeligt nok for Torben Søndergaard, at dokumentere det han siger er sandt.
Torben er nu ikke den eneste som har problemer med at dokumentere sine helbredelser. Det har trosprædikanten Jens Garnfeldt også. Han påstår tilmed at have opvakt folk fra de døde, og har påstået det overfor svenske TV4. Men heller ikke han har været i stand til at dokumentere en eneste dødeopvækning. Det eneste han kan dokumentere er at han har påstået at have vakt døde til live, men det er jo ikke en dokumentation. Men nogle folk vælger at tro på Jens Garnfeldt, nærmest ligegyldigt hvad han påstår.
Jesus havde et vigtigere budskab
Men det fører mig til det andet jeg kommer til at tænke på. Jesus talte ikke ret meget om helbredelser. Han gjorde det bare, og så prædikede han evangeliet. Han havde slet ikke brug for at tale om hvilke helbredelser han foretog, for de var så markante og så klare at selve det at han kunne helbrede bredte sig som en steppeild i Israel. Jesus selv ville jo ofte have at folk ikke snakkede så meget om deres helbredelser. Han ville meget hellere have at folk kom for at høre hvad Han havde at sige, mere end de skulle komme for helbredelsens skyld. Men Jesus helbredte, og var ikke tilbageholdende med at bede for syge, og det tror jeg heller ikke vi skal være. Jeg har ikke noget problem i at kristne beder for syge, det mener jeg er bibelsk nok. Men det skal ikke have en sådan overvægt, at det overskygger evangeliet, og medfører at man får fokus på en selv og dermed stjæler ære fra Jesus. Og Torben Søndergaard og folk som Jens Garnfeldt stjæler ære fra Jesus, ved at tale så meget om dem selv, og fokusere på dem selv.
Men det er et problem at Udfordringen nu offentligt godkender Torben Søndergaard som sendt af Gud, når de giver ham en fast plads i avisen. Det er under al kritik at man sætter en mand som er langt mere fokuseret på oplevelser og på at tale om sig selv, end han er fokuseret på at prædike Kristus. Men vi har set det før. Det var også Udfordringen der gav den manipulerende fidusmager Christian Hedegaard masser af plads i avisen, og godkendte ham som en der skulle være sendt af Gud. Mange af Torben Søndergaards kritikere (og nogle af dem har faktisk været under hans ”vinger” før) mener at det Torben Søndergaard er ved at bygge op nu, svarer til en ny udgave af Evangelist. Det er rigtig ærgerligt hvis det er sandt. For så viser det at vi heller ikke har lært noget af alle de sørgelige historier som Hedegaards Evangelist medførte. Skal vi nu til at se det samme ske igen, bare i Aalborg?
Dokumentation for mine påstande her, finder du på følgende links:
https://sand.omvendelse.dk/ah-nej-svend-lobner-kritiserer-apostlen-torben-sondergaard-5004.htm
http://udfordringen.dk/2014/02/soendergaards-krogede-vej-til-frelse/