En person som desværre er svær at komme udenom i kirkedanmark, er den nyreligiøse folkekirkepræst Ole Skjerbæk Madsen. Han er ofte at finde i de kirkelige medier, hvor han argumenterer for nyreligiøsitet som ikke udspringer af bibelen, men fra hedensk religion. Meditation, tarotkort og buddhistisk tankegang er noget han promoverer som om det er en naturlig del af kristendom. Ole Skjerbæk Madsen er også ret god til at tale for sin sag. Jeg har eksempelvis set hvordan han i et tv-program med Tove Videbæk argumenterede for at man kunne finde Jesus i tarotkortene. Argumentet var bl.a. at Tarotkort kommer fra den jødiske retning Kabbalah, og så må der vel være noget godt i det. Personlig tog jeg mig til hovedet da jeg hørte det argument, for havde Ole Skjerbæk Madsen overhovedet undersøgt hvad Kabbalah står for? Tilsyneladende ikke særlig godt, for det er ikke en jødisk retning som kommer fra Gud. Men en jødisk kult, som har langt mere til fælles med hedenskab, end med jødedom. For resten den samme jødiske kult som sangerinden Madonna har været medlem af i en del år nu. Åbenbart ikke en kult som har hjulpet hende til at komme nærmere Gud, hvis man ser på hvordan hendes liv har udviklet sig. Så at tarotkortene skulle stamme fra Kabbalah er ikke et brugbart argument.
Hvad angår Ole Skjerbæk Madsens argumenter for meditation, så benytter han sig af samme argument, som dem som anbefaler kontamplativ bøn bruger. Argumentet her er nemlig tit ”Ørkenfædrene brugte det”. Jeg har ofte undret mig over at når man talte med kirkefolk som var åbne overfor nyreligiøse strømninger, så dukkede ørkenfædrene meget ofte ofte op. Ørkenfædrene er ikke det samme som kirkefædrene hvilket en journalist på Kristeligt Dagblad ellers kom til at skrive i en artikel om Ole Skjerbæk Madsen for nylig.
Men lad os se lidt på hvem ørkenfædrene var. Ørkenfædrene kunne se at en del af kirken omkring 200-tallet var begyndt at gå på kompromis med romerriget. Det var en udvikling som de ikke brød sig om af naturlige grunde. Der måtte ganske rigtigt gøres noget. Nogen valgte så for at undgå at gå på kompromis med romerriget og gå ud i ørkenen istedet, og adskilte sig dermed fra samfund og kirke. Derfor blev de kaldt ørkenfædrene. Alt andet lige, behøver der ikke være noget galt i at gå ud i ørkenen. Det gjorde Johannes Døberen også, og folk tog ud til ham for at blive døbt. Men det der skete for ørkenfædrene derude var at de ifølge Edvard Conze (afdød professor fra Oxford) kom i kontakt i ørkenen med østlige (særlig indiske) handelsrejsende. Disse handelsrejsende havde en panteistisk (som regel hinduistisk eller buddhistisk) religion, og havde derfor en anden måde at dyrke deres guder på, end kristendommens måde at dyrke Gud på. Ikke desto mindre blev ørkenfædrene inspireret af at se disse folk søge ind i det åndelige ved hjælp af metoder som de ikke havde set før. Men de tog metoderne til sig og anså dem desværre for at være brugbare. Det er vigtigt at påpege at Ørkenfædrene ikke har nogen autoritær betydning I kirkehistorien. De valgte at løse kirkens problemer ved at tage ud i ørkenen, i stedet for at starte kirker som ikke ville gå på kompromis med romerriget. Men det de fik i stedet for var at de gik på kompromis med bibelen om hvordan man skal søge Gud. Kontemplativ bøn, eller meditation som har udgangspunkt i østens ”visdom” er ikke en metode Gud har sagt at vi skal bruge til at søge Ham. Og det er faktisk ret vigtigt at vi søger Gud sådan som Han har sagt vi skal søge Ham, og ikke som vi selv vil søge Ham. Jesus siger at Gud skal tilbedes i Ånd og sandhed. Han sagde ikke vi skal søge Gud ved hjælp af østens ”visdom”. Ole Skjerbæk Madsen mener dog ikke at have noget problem heri, når han ligefrem promoverer meditationsmetoder som har sit udgangspunkt i ørkenfædrene og østlig visdom, i stedet for meditation som er bibelsk. For ja der findes bibelsk meditation. Luther kalder det at tygge på Herrens ord. Dvs. at tænke, grunde og søge Gud igennem Hans ord og lade det ord forvandle os. Det er ikke en nyreligiøs metode, men en sund og brugbar måde at meditere på!
Derudover arbejder Ole Skjerbæk Madsen på at indføre buddhistisk tankegang i kirkedanmark. Det gør han ved at ændre på den buddhistiske selverkendelsesmetode mindfullnes, og i stedet for kalde den for christfullness. Så nu behøver kristne ikke længere være bange for at benytte sig af nyreligiøse metoder, for man kan jo bare give dem et nyt navn som lyder kristent, og så skulle det være på plads åbenbart. Personlig fatter jeg ikke at folk i kirkerne i dag er så naive at de kan acceptere en så åbenlys forkert idé som mindfullness, når bare man kalder det christfullness. Men når det er sagt, så undrer det mig endnu mere at der er præster i dette land, som kalder sig bibeltroende, som kan finde på at sætte Ole Skjerbæk Madsen på en prædikestol. Personlig mener jeg at det signalerer uvidenhed og inkompetence at sætte folk på en prædikestol som promoverer nyreligiøsitet, selvom det er pakket ind i kristne terminologier.
Ole Skjerbæk Madsen påstår ellers selv at han blev fyldt af Helligånden i 1973. Om det er rigtigt eller ej, ved jeg ikke, men jeg ved at det ikke er Helligånden der har vist ham at man skal bruge hedensk filosofi og nyreligiøse metoder til at finde Gud. Det er langt bedre at bruge bibelen til at pege på Jesus, end tarotkort og østlig meditation m.m.
