Jesus siger til os i bjergprædikenen at vi skal bede, vi skal søge og vi skal banke på hos Gud. For Gud vil vi skal søge Ham og Han ønsker at lukke op for os, og Han ønsker at vi har fællesskab med Gud i bønnen. Det skriftsted prædikede jeg over i vores husmenighed i Rødkærsbro her i søndags. Det som blev tydeligt for mig da jeg skulle forberede den prædiken, var at nøglen til at forstå det skriftsted er at Gud er god, og at Han vil være vores Fader og vel at mærke en god Far. Guds faderkærlighed kommer kraftigt til udtryk når Jesus taler om dette. Det er faktisk ret vigtigt for os kristne at vi ser Gud som vores Far, og ikke “kun” som Gud. Det er jo derfor at Jesus når Han underviser om bøn, siger at vi skal sige “Vor Fader”. Han er først og fremmest Gud, men tænk at den Gud som vi levede som fjender af, ønskede at være vores Far i stedet. Hvilken kærlighed viser det ikke fra Ham? Når vi ved dette, så giver det også mening at bede til Ham, søge Ham og banke på hos Ham. Men hvad er det vi kan forvente når vi gør det, det er hvad jeg forsøger at besvare i denne prædiken.