Den berømte og dygtige Apologetiker Ken Ham skal her i denne måned have en åben debat med evolutionisten Bill Nye. At Bill Nye er gået med til en åben debat med en creationist, har vakt harme hos superateisten Richard Dawkins. Dawkins har gået offentligt ud og sagt at det er forkert af Bill Nye at debattere med creationister. For folk kunne jo komme til at tro på det de sagde også var rigtigt. Lige præcis dette viser endnu engang ateisternes (og i særdeleshed Richard Dawkins) store svaghed. For hvis det virkelig var sådan at evolutionisterne havde en stensikker sag, så burde det ikke være noget problem at få creationister til at fremstå som de rene tåber. Og da særlig hvis det er i en offentlig debat. Der findes heldigvis folk i evolutionistlejren som har en god åben tilgang, og er friske på at debattere. Men Richard Dawkins har gentagne gange afvist at debattere. Det kan jeg nu godt forstå, for jeg husker tydeligt dengang Ben Stein i filmen “Expelled” fik Dawkins til at sige at han mere troede på aliens der var kommet med liv, end han troede på Gud skulle have skabt liv. En teori der ikke forklarer noget som helst, for hvem har så skabt de der “aliens”?
Men om ikke andet så har Ray Comfort og Emeal Zwayne taget dette op i deres program “The Comfort Zone” som jeg her vise et lille klip fra. Se den og få et godt indblik i at evolutionisterne har større tro end kristne. For de tror på noget der ikke er noget bevis for, og heller ikke er sandsynligt overhovedet.
Richard Dawkins vil ikke have åben debat mellem Ken Ham og Bill Nye
Du kan se hele udsendelsen på dette link, hvis du har brug for at høre hele samtalen. Den er værd at høre og se, du kan også få nyheder der om en ny film der kommer fra Living Waters i relation til den kommende Noah film fra Hollywood. The Comfort Zone.