Month: February 2014

Categories
Bibelen Livet som kristen Omvendelse podcast

Podcast: Hvad er forskellen på den smalle og brede vej?

Jesus taler meget skarpt om at der kun findes to veje i livet her på jorden. Samt at det er vigtigt at gå på den rigtige. For den ene vej som er smal, fører til livet, mens den anden fører til fortabelse. Men hvad kendetegner forskellen på de to veje, og hvorfor er vejen til fortabelse så bred? Udover det, taler jeg i starten om det man kalder den gyldne lov. Nemlig det Jesus siger om at vi skal gøre mod andre, som vi ønsker de skal gøre mos os. Det var dels noget folk i forvejen kendte til også dengang, men Jesus kommer med en ny vinkel som man ikke var så vant til.

Download eller hør den online her på siden. [display_podcast]

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne Korset

Åh nej Svend Løbner kritiserer apostlen Torben Søndergaard

I kirkeavisen Udfordringen havde den selvudnævnte apostel Torben Søndergaard i januar en kronik om hvordan man bliver frelst. Det var interessant at læse for mig, da den endnu engang viste, at lige præcis de ting som jeg har kritiseret Torben Søndergaard for igennem flere år er sande. Nemlig at Torben Søndergaard ikke prædiker et evangelium der er i overenstemmelse med et af de vigtigste doktriner i den kristne tro. Nemlig doktrinen frelst af tro alene. Det er noget jeg har debatteret med Torben Søndergaard personligt, og noget jeg har dokumenteret at han har sagt og skrevet, og nu igen viser han at det er præcis det han mener.

I kronikken gør Torben opmærksom på at han tilhører den gruppe af folk som lægger noget til evangeliet. Han kan ikke sige og mene “Frelst af tro alene”. Han siger i stedet “Frelst af tro og noget mere”. Dette er meget farligt, da det betyder at man lægger noget til evangeliet, og bevæger sig over i gerninger. Hvilket er lige præcis det som Paulus gør skarpt op med i Galaterbrevet.
I kronikken viser Torben klart og tydeligt at han mener man skal døbes og tale i tunger for at være gennemfrelst. Det medfører nogen voldsomme problematikker som går ud over dels frelsen, eller skaber et system af over og underkristne, eller medfører en for stor fokus på hvad vi skal gøre, i stedet for at fokusere på det Jesus allerede har gjort. Det har jeg skrevet mere forklarende om i de indlæg som ligger på disse link: https://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-praediker-skadelig-befrielsesteologi-4614.htm og dette link hvor jeg analyserer en af hans prædikener: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-der-galt-med-torben-sondergaards-forkyndelse-og-laere-4592.htm.

Svend Løbner overtræder det 11 bud
Det 11 bud som heldigvis ikke findes i bibelen er “Thou must not critizice”, og det bud overtræder Svend Løbner godt og grundigt i hans reaktion på Torben Søndergaards kronik. Det gør han i læserbrevet “Søndergaards krogede veje til frelse”. Det er interessant at se at det er Svend Løbner som kritiserer Torben. For Svend Løbner har selv været med til at promovere Torben Søndergaard i andre ukritiske artikler. Selvom det Torben skriver i kronikken har været noget han også mente dengang. Det er også interessant at se Svend Løbner kritiske læserbrev i lyset af at han samtidig kan anerkende og anbefale folk som Johannes Møllehave o.l. Samt at Svend Løbner jo er synkretist og mener at man kan finde Jesus i verdensreligionerne. Noget som urkirken var voldsomt imod at man gjorde og var medvirkende til at forfølgelsen af de kristne i Romerriget medførte mange henrettelser.

Men Svend Løbner har faktisk ramt rigtigt i hans overskrift hvor han anklager Torben Søndergaard for at gøre Herrens veje krogede. For det er lige præcis det som Torben gør, og som er meget alvorligt.
Efterfølgende har der været en del debat om Torben og Svend i Udfordringen og det er desværre deprimerende læsning for det meste. For alt for mange falder på halen for Torben Søndergaard og godkender dermed hans falske lære, for det meste pga Torbens opreklamerede mirakler som ikke tåler at blive bedømt. Og så er der dem der kritiserer Torben for den del han trods alt skrev som var rigtigt, som at man ikke bliver frelst af at gentage en bøn. Men der mangler noget. Der mangler en bibelsk forklaring på hvad tro er, og hvorfor det er troen der frelser, og ikke vore gerninger, og det er det mest triste at dette ikke kommer frem i debatten. Så lad mig prøve her kort at forklare hvorfor vi er frelst af tro alene og hvad det er for en tro der frelser.

Hvad er det for en tro som frelser?
Er det nok at tro på Gud for at være frelst? Svaret er et klart nej. Folk der siger at det er nok at tro, bruger bibelen fragmentarisk. Forstået på den måde at de tager udvalgte bibelvers ud, og bygger en teologi udelukkende på dem. Men det er ikke en rigtig måde at læse bibelen på. Det er ikke meningen at man skal tage et bibelvers og sætte op imod et andet. Bibelen skal forstås og læses som en helhed.

Men for at gå tilbage til starten, så er det ikke nok at tro, for det gør de onde ånder også, og skælver (Jak 2.19). Så vi kan altså ikke nøjes med at bruge Johannes 3.16, og sige at det er nok at tro. Vi må finde ud af hvad det er for en tro der kendetegner den kristne. Det finder vi faktisk ud af hved at læse de første 21 vers i Johannes kapitel 3.

Der kommer en farisæer ved navn Nikodemus ind til Jesus om natten. Nikodemus siger at de er nogle som ved at Jesus er fra Gud, for det kan de se på Hans gerninger. Med dette ser vi at Nikodemus har en tro på Jesus. Men det er ikke en tro som Jesus godkender. For Jesus siger ikke; Hvor er jeg glad for at du tror på mig Nikodemus. Du er nu frelst og har en plads i Himlen. Nej istedet siger Jesus:

“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3

Det bliver Nikodemus lidt stødt over, og siger at man jo ikke kan komme ind i sin moders liv og blive født igen, hvorefter Jesus forklarer lidt mere. Men læg mærke til at Jesus i den sætning som står herover, går ind og definerer hvad det er for en tro, den der er frelst har. Det er en tro, fra en der er født på ny.

Det er altså ikke nok, bare at have en eller anden tro på Gud. Det er heller ikke nok at have en stor viden om Gud. For Nikodemus får i samme kapitel at vide, af Jesus at selvom Nikodemus er lærer i ordet, så tror han ikke sådan som en der virkelig er frelst ville gøre. Så Nikodemuses visdom er ikke nok. Hans tro er ikke nok. Ikke engang det at han opsøger Jesus midt om natten er nok. For han må fødes på ny først.

Troen fra Gud
Alt for mange kender Johannes 3.16, uden at kende de vers der står rundt om det. Vi kender ikke Johannes 3.15 og heller ikke 3.17. Vi burde lære hele kapitlet at kende, for ellers kan vi ikke forstå hvad det er for en tro Jesus taler om. Men den tro Jesus taler om her, og den tro vi kan læse om i hebræerbrevets 11 kapitel er en speciel tro. Det er den tro som Gud giver til den som tilhører Ham. Det er ikke en tro som vi kan gøre os fortjent til, eller som vi kan træne os til at få. Nej, det er den tro som Gud giver til dem som Gud har kaldet på, og som erkender deres synd, og omvender sig fra sig selv og i stedet giver deres liv til Jesus. Det er ikke det at vi erkender synden der frelser, heller ikke at vi omvender os der frelser (selvom den omvendelse også kun er mulig pga Guds kald). For erkendelse i sig selv er ikke noget værd uden Gud, og omvendelse i egen kraft er heller ikke noget værd. Masser af mennesker har jo forsøgt at ændre på deres liv, uden at det har medført frelse. Men når Gud kalder på e’en og man tager imod kaldet, så vil Gud give e’en en særlig tro. Det er den tro der overvinder denne verden. Det er den tro som gør at vi selv når vi falder, rejser os op igen. Det er den tro som gør at vi under forfølgelse kan holde fast i troen. Men allermest så er det den tro der gør at vi glæder os over så stor en frelse vi har fået pga Jesu offer på korset da Han sonede vores straf. Og en tro der fryder sig over at Jesu offer er fuldbragt i og med at Han opstod fra de døde fordi Han havde betalt den fulde pris. Den tro er gudgiven, og ikke en tilfældig tro. Det er også en tro som vi kun kan give Gud æren for, og ikke os selv. Og det gør så at vi kan henvise til endnu en af de vigtigste doktriner, nemlig “til Guds ære alene”. For ikke engang den tro som frelser kan vi tage æren for, den er jo givet af Gud.

Links til den omtalte sag og Svend Løbners synkretisme kan ses her nedenunder:

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

https://sand.omvendelse.dk/svend-l%C3%B8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

https://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm

Categories
Bibelen Falsk Lære

Jamen “Mack the Knife” er jo en trist sang

I sidste uge da jeg sad og arbejdede med noget, hørte jeg på DRs Jazz kanal i hovedtelefonerne. Jeg synes nogen gange at jazz og bossa nova er rart at arbejde til. På et tidspunkt hørte jeg så en ret god fortolkning af Bertold Brecht og Kurt Veills “Mack the Knife” som er fra deres teaterstykke “Threepenny opera” også kendt som “Laser og pjalter” på dansk. Så jeg gik ind på youtube for at høre andre udgaver af denne berømte sang fra 1928. Her gik det pludselig op for mig af at nogen havde fuldstændig misforstået denne sang, hvilket jeg ikke havde tænkt over før. Jeg startede med at finde en version sunget af den ellers talentfulde Ella FitzGerald. Men hun sang den som en glad jazzsang. Det samme gjorde Frank Sinatra, og den mest glade happy clappy version var af Robbie Williams hvor jeg nærmest faldt ned af stolen. Det var de samme toner, de samme ord så ja det var den samme sang. Men den fik en helt anden betydning end den oprindelige fra Bertold Brecht og Kurt Veills side.

I den oprindelige historie handler den om en morder som har fået tilnavnet “Mack the Knife” som færdes i Londons gader og gør livet utryg. Sangen lægger en tone for hele teaterstykket som dermed går ind og er med til at fortolke Brecht og Veill. Jeg er ikke enig med Brecht og Veill i deres politiske budskab i stykket, men ikke desto mindre har jeg respekt for Brecht og Veill som kunstnere. Derfor tror jeg også at de ville undre sig meget over at denne sang har undergået så stor forandring at den i dag af mange forståes som en glad sang. Det var jo en sang om en frygtet morder der gjorde Londons gader utrygge.

Det er ikke unormalt at nogen ting ændrer betydning som tiden går. Og sandheden er da også at det ikke er ødelæggende for ens liv, (heller ikke mit) at man har misforstået “Mack the Knife”. Men hvad nu når det samme sker med Guds ord? Hvad er konsekvensen af forkyndere som ændrer på Guds ords mening, ved at citere skriften rigtigt, men siger det på en måde og forklare det på en måde så meningen bliver den fuldstændig modsatte? Lad mig give dig et par eksempler.

“Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”
Sådan skriver Paulus til filliperne i det fjerde kapitel. Dette vers er blevet misbrugt til at give os magt, og evne til at gøre både det ene og det andet. Vi er i stand til at få succes, blive rige, blive til det vi har lyst til etc. Men hvis man læser det i konteksten og tager hensyn til hvornår det er skrevet og af hvem, så giver det en helt anden og mere rigtig betydning. For Paulus sad jo spærret inde i et romersk fængsel mens han skrev brevet. Ikke noget der insinuerer at han havde succes, eller kunne blive hvad han havde lyst til, eller lignende. Det Paulus talte om var at selv når der er modstand, så formår den genfødte kristne at gå igennem det, fordi Gud giver os styrke. Hvordan kan det ellers være at kristne som er blevet tortureret til at fornægte deres tro, alligevel har holdt fast i både bekendelsen og troen på Kristus? Fordi de levede dette skriftsted ud, og Gud gav dem styrke til det.

Eller hvad med den her fra Apostlenes gerninger 2.38:”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Den har diverse folk misbrugt til at sige at man SKAL døbes for at blive frelst. Hvilket er en farlig mistolkning af skriften. For vi er nødt til at forstå skriften i lyset af andre skriftsteder som handler om det samme. Lige præcis derfor er det at reformationen nåede frem til et af de fem solaer: “Frelst af TRO alene”. Det var ikke tro og dåb man fik skrevet sammen her, men TRO alene. Reformatorerne havde forstået at hvis man begyndte at fokusere på dåb som en del af det frelsende element, så ville man gå over og gøre frelsen til en religiøs gerning som man fik igennem en ydre handling. Dåb er vigtigt, men ikke frelsende. Det er en symbolsk handling som viser overfor Gud og en selv at man har begravet sit gamle liv, og opstået til et nyt. Der er ikke noget magisk i dåben som nogle folk ellers påstår. Jeg undsiger ikke hermed dåben, men siger blot at dåben er en adlydelseshandling, som er symbolsk og som Jesus har sagt kristne skal gennemgå. Men frelsende er den ikke.

For resten hvis du ikke kender “Mack the Knife” kan du høre den her i den originale version.

Robin Williams mere glade version kan du ser her, det er nærmest en helt anden sang kan du høre på trods af at det er samme toner, samme ord og samme sangtitel.

 

Categories
Hvem er Gud? Livet som kristen

Podcast:Bed søg og bank på

Jesus siger til os i bjergprædikenen at vi skal bede, vi skal søge og vi skal banke på hos Gud. For Gud vil vi skal søge Ham og Han ønsker at lukke op for os, og Han ønsker at vi har fællesskab med Gud i bønnen. Det skriftsted prædikede jeg over i vores husmenighed i Rødkærsbro her i søndags. Det som blev tydeligt for mig da jeg skulle forberede den prædiken, var at nøglen til at forstå det skriftsted er at Gud er god, og at Han vil være vores Fader og vel at mærke en god Far. Guds faderkærlighed kommer kraftigt til udtryk når Jesus taler om dette. Det er faktisk ret vigtigt for os kristne at vi ser Gud som vores Far, og ikke “kun” som Gud. Det er jo derfor at Jesus når Han underviser om bøn, siger at vi skal sige “Vor Fader”. Han er først og fremmest Gud, men tænk at den Gud som vi levede som fjender af, ønskede at være vores Far i stedet. Hvilken kærlighed viser det ikke fra Ham? Når vi ved dette, så giver det også mening at bede til Ham, søge Ham og banke på hos Ham. Men hvad er det vi kan forvente når vi gør det, det er hvad jeg forsøger at besvare i denne prædiken.

Categories
evolution eller intelligent design Kommentar til medierne

Richard Dawkins er bange for den store stygge Ken Ham

Den berømte og dygtige Apologetiker Ken Ham skal her i denne måned have en åben debat med evolutionisten Bill Nye. At Bill Nye er gået med til en åben debat med en creationist, har vakt harme hos superateisten Richard Dawkins. Dawkins har gået offentligt ud og sagt at det er forkert af Bill Nye at debattere med creationister. For folk kunne jo komme til at tro på det de sagde også var rigtigt. Lige præcis dette viser endnu engang ateisternes (og i særdeleshed Richard Dawkins) store svaghed. For hvis det virkelig var sådan at evolutionisterne havde en stensikker sag, så burde det ikke være noget problem at få creationister til at fremstå som de rene tåber. Og da særlig hvis det er i en offentlig debat. Der findes heldigvis folk i evolutionistlejren som har en god åben tilgang, og er friske på at debattere. Men Richard Dawkins har gentagne gange afvist at debattere. Det kan jeg nu godt forstå, for jeg husker tydeligt dengang Ben Stein i filmen “Expelled” fik Dawkins til at sige at han mere troede på aliens der var kommet med liv, end han troede på Gud skulle have skabt liv. En teori der ikke forklarer noget som helst, for hvem har så skabt de der “aliens”?

Men om ikke andet så har Ray Comfort og Emeal Zwayne taget dette op i deres program “The Comfort Zone” som jeg her vise et lille klip fra. Se den og få et godt indblik i at evolutionisterne har større tro end kristne. For de tror på noget der ikke er noget bevis for, og heller ikke er sandsynligt overhovedet.
Richard Dawkins vil ikke have åben debat mellem Ken Ham og Bill Nye

Du kan se hele udsendelsen på dette link, hvis du har brug for at høre hele samtalen. Den er værd at høre og se, du kan også få nyheder der om en ny film der kommer fra Living Waters i relation til den kommende Noah film fra Hollywood. The Comfort Zone.