I kristelig Dagblad kan man i dag læse at “ateisten over alle ateister” Richard Dawkins mener at mild pædofili kan være i orden. Det er noget som bl.a. kommer frem i hans bog ”An Appetite for Wonder”, hvor han beskriver hvordan en lærer på hans kostskole overskred en seksuel grænse på ham da han var barn. Selv siger han at det ikke har givet ham nogen langvarig skade. Og bruger dermed hans egen erfaring, hvor meget den end er værd, til at minimere problemerne ved den slags. Men det som også er interessant ved hans udsagn, er at han her viser hvad det er for en moral der vil være bestemmende for samfundet, når man har en atieistisk tilgang. Moral vil så ikke længere være baseret på en entydig sandhed, men på hvad man lige går og mener på et givent tidspunkt.
Men lige netop denne tilgang er farlig. For vi kan godt finde perioder i historien hvor eksempelvis pædofili blev anset for at være i orden. Vi kan også finde eksempler på at flerkoneri har været fint (hvilket jo også er noget nogen stadigvæk kan mene). Vi kan også finde eksempler på at man har ment det var i orden at slå nyfødte børn ihjel hvis de havde store modermærker. Men selvom man sagde det var i orden i de samfund, så er det forkert alligevel. Bare fordi det ligger i kulturen er det ikke nødvendigvis rigtigt.
Dobbeltmoralen som kommer frem hos Richard Dawkins kan man læse om i artiklen her: http://www.etik.dk/artikel/525132:Sex-og-etik–Kendt-forfatter–Mild-paedofili-er-i-orden
Moral skal bygges på sandhed
Hvis noget er forkert i dag, men ikke var det for 200 år siden. Så er det ikke nødvendigvis et problem. For noget moral hører ganske rigtig en bestemt tid, og en bestemt kultur til. Det er det vi kan kalde overfladekultur, som ikke behøver være en moral man bygger samfundet på, men er en måde som samfundets moral kommer til udtryk på. Det kan være måden vi møder hinanden på, som at bukke, give hånd, eller kindkys. Det kan også være om man spiller kortspil eller ej. I dag spiller mange kristne i Danmark kort uden at have samvittighedsproblemer med det, men engang var det ildeset, fordi kortspil for mange var lig med hazard og mange familier var blevet fattige pga fædre der havde spillet arbejdslønnen op.
Men så er der den moral som ikke er afhængig af tid og kultur. Det er bl.a. seksuel troskab mod ens ægtefælle, ikke at slå ihjel, ikke at stjæle o.l. Det er moral som ikke ændrer sig, og vel at mærke er en moral som bibelen viser at vi er født med. Den moral skal man passe på med som samfund at ændre på, for den vil gå direkte imod den moral som vi har fået indbygget i vores sjæle. Og hvis samfundet går imod det, og dermed gør det i orden at gå imod sin egen samvittighed, så får man et samfund som vil gå imod kaos. For det vil være et samfund som ikke har en fast moralsk base hvorpå man bygger på. Man vil istedet bygge sin moral på hvad man selv lige går og mener som samfund. Dermed vil moral blive flertalsbestemt. Og det har vist sig flere gange at være en dårlig udvikling.
Jeg tror ikke at Richard Dawkins har tænkt over de konsekvenser, men blot endnu engang har kommet med hans subjektive statements som nogen folk desværre vælger at give en hvis vægt. Jeg ville dog ønske at han ville være mere parat til at tage dialoger med folk af anden observans, og dermed være parat til at få hans statements testet. Det var faktisk noget som en anden nu afdød ateist var ret god til og åben for, nemlig Christopher Hitchens. Men det vil jeg sandsynligvis komme tilbage til en anden gang.