Month: April 2013

Categories
Evig dom Korset Omvendelse

“Men vi vil have en gud som adlyder os”

Da Jesus blev korsfæstet blev han hånet af folk. Nogle af dem der hånede Ham havde sandsynligvis været med til at hylde ham nogle få dage før, da Han kom ridende på et æsel. Men det var slut nu. Nu var de vrede, og de var skuffede. Han var ikke den Messias de havde ventet. De havde håbet på en der kom og hjalp dem på en helt anden måde end Jesus gjorde, hvilket vi kan se i Mattæus 27.39-42:

“Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.“

Læg specielt mærke til det sidste de siger “lad Ham nu stige ned fra korset, SÅ vil VI tro Ham”. Spotterne her viste hvad det var for en gud de ønskede. En gud der gjorde det som de ville have. De ville ikke have en Gud som de skulle underlægge sig. Som de skulle omvende sig til. Nej det ville have en som adlød dem, for ellers ville de ikke tro på ham. Det var jo deres krav. Gør hvad VI siger og vi vil tro på dig.

Men i det at de viste deres ønske om en gud der var underlagt dem, viste de også at de ønskede at være deres egne guder. Guder der ikke havde brug for den sande og eneste Gud. Sådan er vi mennesker forresten også i dag. Masser af moderne mennesker siger “jamen hvad skal jeg med Gud, hvad har Han nogensinde gjort for mig, eller hvad kan Han gøre for mig?” De siger med andre ord at de ikke vil have Gud, hvis Han ikke gør et eller andet bestemt for dem. Uden at ænse at det er Ham der holder dem igang, Ham der har sørget for at de er til. Ham der har sørget for at de kan spise og drikke og have fællesskab med hinanden. Men taknemmelighed vil de ikke vise. De vil have mere, og vil have at Han skal underordne sig dem. Hvis Jesus kom i dag istedetfor dengang, så ville det samme ske. Vi ville slå Ham ihjel, fordi Han ikke passer ind i vores eget billede af gud. Vi vil hellere have en gud som gør at vi har det rart og ikke behøver omvende os fra os selv.

Men Han kom alligevel. Selvom Gud vidste at vi ikke ville tage imod Ham. Selvom Gud vidste at vi ville vende ryggen til Ham, så kom Han alligevel, og fuldførte sit værk på korset for at vi måtte få mulighed for at undgå Hans vrede. En vrede som for dem der har omvendt sig og lever med Jesus, ikke længere er tilstede. Men for dem der hellere vil leve deres egne liv, og have deres egne guder, er det kun Guds vrede der venter. Så hvilken Gud har du? Vil du have en gud der er skabt i dit eget hjerte, eller den Gud der har åbenbaret sig i skriften igennem Jesus Kristus?

Categories
Kirke Synd

Guds kirke SKAL advare imod synd

En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få af dem er gudsfrygtige nok til at kunne. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikerner om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Det er ikke nok at pege på Jesus, vi skal også vide hvorfor der er brug for at pege på Jesus. Ellers giver det ikke mening. Men når kirken som en helt naturlig del af forkyndelsen advarer imod synd, og advarer imod syndens løn, så giver det mening at pege på Jesus. For der er det at vi kan forstå hvorfor vi har brug for Ham.

Categories
Evangelisation Evig dom

Det eneste håb man har i Helvede

Er der håb i Helvede, og hvis der er hvad er det så der bliver håbet på? Dette spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i dette indlæg. For at finde ud af det, har jeg valgt at gå til den fortælling Jesus har om en mand som ender i Helvede. Den er godt nok kendt som “Lignelsen om den rige mand og Lazarus”, men der er flere bibellærere der er overbevist om, at dette ikke er en lignelse, men en sand historie. En af årsagerne til det, er at Jesus sætter navn på en af personerne. Det gør han allers aldrig i lignelserne. Men lad os se hvad der står:

“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde”. Lukas 16.19-31

Da den rige mand slår øjnene op, er han i dødsriget hvor han pines. Han spørger ikke om han kan få lov at komme væk derfra. Det ved han ganske udemærket ikke kan lade sig gøre. For ellers ville det være dette, han spurgte om. Han beder istedet om en dråbe vand, fordi han er så tørstig at bare en dråbe kan lindre hans smerte. Til det svarer Abraham at det ikke kan lade sig gøre pga den kløft der er imellem dem. En kløft som ingen kan komme over. Da det går op for den rige mand, spørger han istedet til om Lazarus kan tage og aflægge besøg hos sine elskede. Sin familie, for det sted hvor han er, ønsker han ikke at hans egen familie skal ende. Han ønsker at de må blive advaret.

Dette er det eneste håb en der er endt i Helvede har. Et håb om at der må være nogen der advarer deres elskede om den kommende dom, så de må undgå den. For de har det selv så forfærdeligt, at de ikke ønsker det samme skal ske for andre. Men er det sådan vi tænker, når vi giver andre evangeliet?

Jeg har selv haft en tendens til at undgå at tale om Helvede til folk som jeg ved har mistet deres kære. Kvinder der har mistet deres mænd. Folk der har mistet deres voksne børn. Folk der har mistet deres forældre eller bedsteforældre. Vi kan nemt komme til at synes, at det må være så hårdt for folk at få at vide at deres kære meget muligt er det forkerte sted i evigheden, og at de pines der. For at undgå de skal blive kede af det, forsøger vi nogen gange at undgå at komme ind på dette emne. Men hvis vi gør det, så glemmer vi fuldstændig den rige mands håb. Hans største ønske var at der kom nogen og advarede hans kære. Han ville hellere have at de forstod hvor forfærdeligt han led, så de havde grund til at omvende sig og få deres synder forladt.

Det er et stort ansvar at forkynde evangeliet klart og tydeligt, så mennesker må se at de har brug for at omvende sig til Jesus. Det er vi nødt til at være bevidst om. Jeg skriver ikke dette for at lægge fordømmelse ned over dem som kun vidner lidt, eller måske aldrig deler deres tro med andre. Det kan nemlig være en overvindelse for os, og det kan sagtens være en overvindelse som vi må igennem igen og igen. Selv open air evangelisten Ray Comfort siger at det er en overvindelse for ham hver eneste gang. Men hvis vi kan se at vi har brug for at give evangeliet videre til andre, så bed Gud om at hjælpe dig. Bed Ham om at give dig muligheder, og tag så imod mulighederne når de åbner sig. Kommer du til at fejle, så glæd dig over at Gud er en nådefuld Gud, som også er tålmodig med os. For vi vil lave fejl her. Tro mig det har jeg gjort mange gange. Men mit ønske er at jeg i min formidling af evangeliet kan gøre det klart og tydeligt, så at folk kan se at uden Jesus, og uden omvendelse, så er de fortabt, og kommer det samme sted hen, som den rige mand. Det er vigtigt at advare imod.

Categories
Uncategorized

Undskyldning for min opførsel på internettet

Jeg vil gerne undskylde og bede om tilgivelse for, at jeg ikke har opført mig kristeligt på internettet i nogle debatter der har været på facebook. Det handler om at jeg i flere af de debatter der har været på facebook har brugt en tone, og en retorik overfor nogen af de personer som var uenig med mig, som ikke skal være kendetegnende for en kristen. Jeg har faldet i og blevet opslugt af en diskussion som har udviklet sig i en negativ retning.
Jeg er faldet for fristelsen til at hidse mig op i en diskussion, og glemt bibelens bud om at tale ordentligt, være besindig, og bruge et sobert sprog.  Jeg har ikke taget Pauli advarsel til Timotheus alvorligt. Der hvor han skriver i Anden Timotheus 2.23-24:

”Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder, og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen.”

Disse personlige debatter på facebook har ofte vist sig at være uden frugt, eller endda med dårlig frugt, og jeg kan se at jeg har skadet Guds kirke ved den måde jeg har gjort det på. Jeg vil derfor gerne tilbage til at holde en ordentligt tone, og have en sober diskussion igen. Derfor vil jeg gerne bede om tilgivelse for den del af min opførsel.

Det skal ikke misforståes sådan at det handler om de indlæg som jeg har skrevet på hjemmesiden
https://sand.omvendelse.dk. Men forståes sådan at nogle af de indlæg jeg der har skrevet har medført diskussioner på facebook, hvor jeg har syndet og har manglet mildhed i min måde at have en samtale på. Det er jeg bedrøvet over at jeg har, og det vil jeg gerne bede om tilgivelse for. Både overfor dem som har været involveret i de debatter, såvel som dem der har set dem. Min bedrøvelse ønsker jeg og beder for må medføre en konsekvens for hvordan jeg i fremtiden vil opfører mig offentligt.
Jeg har været et dårligt forbillede i min måde at debattere på. Så derfor vil jeg også sige undskyld og bede om tilgivelse til Guds kirke hvis ry jeg har skadet.