Det hurtige svar er, at der er ikke nogen modsigelser i bibelen. Men ved første øjekast kan det virke sådan. For er det ikke en modsigelse at Jesus siger vi skal elske vores næste som os selv, men også siger at den der ikke hader sin far og mor for Hans skyld er ikke Jesus værdig? Umiddelbart ja, hvis vi læser det som isolerede citater, som skal forståes isoleret. Men det skal de ikke. Ligesom matematik kan have noget der umiddelbart virker som en modsætning (såsom at et negativt tal gange et negativt tal bliver positivt), så viser en nærmere undersøgelse af regnereglerne og logikken bag dem, at det som kan ligne modsætninger faktisk er logisk og kan forklares (selvom det ikke er alle der kan forstå det).
På samme måde er det med bibelens paradokser. Et paradoks er noget der umiddelbart ligner en modsætning, men som efter nærmere undersøgelse viser sig at hænge sammen og give mening. Her er nogle eksempler på hvordan nogle af bibelens paradokser kan forklares:
Bibelen viser at Gud er imod skilsmisse, og det gør den meget klart. Alligevel finder vi i mosebøgerne at der kan gives tilladelse til at blive skilt i fald man giver et skilsmissebrev til sin hustru. Det paradoks løser Jesus for os i nedenstående vers hvor han får følgende spørgsmål:
“De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«” Mattæus 19.7-9
Dengang var det sådan at kulturen gjorde at bare du var utilfreds med sovsen som din kone lavede, så var det grund nok til at blive skilt fra hende. For at gøre dette skulle der laves et skilsmissebrev, dette var med til at kvinden kunne beholde lidt af sin ære i behold, plus andre ting. Det var med tanke på jeres hårdhjertethed at det blev indført, siger Jesus. De ti bud burde have været nok, Jesus selv siger at de ti bud kunne defineres i to bud som bliver “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” og “Du skal elske din næste som dig selv”. Men fordi Gud vidste at de havde hårde hjerter, indførte han regler som kunne minimere tendensen til anarki, dvs lovløshed. Han indførte regler som kunne holde orden på samfundet selvom der var lovovertrædelse. Det var ikke fordi han ønskede det skulle være sådan, men skete for at beskytte de svage i samfundet. Hvis disse regler ikke havde været der, havde der ikke været nogen konsekvens af lovovertrædelse som ægteskabsbrud, og så ville man slet ikke have et sundt samfund.
Vi ser også, at dem Gud udvalgte, havde en ret forståelse af ægteskabet. Tag eksempelvis Josef som skulle giftes med Maria. I Mattæus 1.18-19 står der:
“Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.”
Hvis Josef havde holdt sig til hans rettigheder ifølge moseloven, så skulle hun stenes fordi hun var blevet gravid udenfor ægteskabet. Men den mand som Gud udvalgte til at være stedfar for sin søn, skulle ikke have et hårdt hjerte. Han valgte en der havde forståelse for nåden som Gud har vist i sit ord, og som ikke var drevet af hvad han havde ret til, fordi han tilsyneladende var blevet snydt. Vi kender resten af historien, han finder ud af at han ikke er snydt, og vælger at gå ind i Guds plan.
Paradokserne kan nogen gange være nemme at svare på, men andre gange svære. Nogen af dem forstår jeg ikke, men jeg anser dem for paradokser som jeg kan leve med. Ligesom jeg i mange år ikke har forstået hvorfor pi (den værdi man bruger til at beregne omkredsen og arealet på en cirkel) havde den værdi, og heller ikke forstod hvorfor formlen 2*pi*r skulle give omkredsen, så har det ikke afholdt mig fra at bruge den formel og værdien pi. Jeg har iagtagt at det var sandt den ene gang efter den anden. Senerehen har jeg så formået at forstå hvorfor det er den værdi, og hvordan man kan regne sig frem til den. Så ligesom jeg ikke behøver forstå alle paradokser i matematikken for at kunne bruge matematikken, behøver jeg heller ikke forstå alle paradokserne i bibelen. Men jeg kan anerkende dem som paradokser.