Da jeg var i Californien til Shepherds Conference, havde jeg fået lavet nogle visitkort til anledningen. Jeg ved at amerikanerne er rimelig hypede på det med at give visitkort, så jeg kunne ligeså godt være godt forberedt. De er ofte gode at give ud, når man møder interesante personer. Udover hvem jeg var, og hvor jeg kom fra stod der i bunden af kortet “The gospel must be central in every sermon”.
Den fik jeg rigtig mange gode kommentarer til, hvilket jo var helt rart, da det ikke er noget man generelt anser som så vigtig mere. Men det er af absolut stor og vigtig betydning, at evangeliet er indeholdt i enhver forkyndelse. Hvis den ikke er det, så er der altid en øget risiko for at den vil tendere til enten farisæerisme, fordi den kommer til at handle om hvad VI skal gøre. Eller den kan tendere til antinomianisme (læren om at loven ikke eksisterer mere) og dermed kommer til at handle om at vi ikke behøver gøre noget som helst. Begge grøfter er farlige at ende i, og begge grøfter er ikke istand til at forklare de paradokser som bibelen har.
Bibelsk fokus
Det er interessant at se hvorledes de prædikener som vi læser i apostlenes gerninger har en meget høj fokus på Kristus. Ikke en eneste af dem handler om hvordan man kan få succes, blive rig, eller få mere selvværd, eller komme i kontakt med dit indre jeg etc. Nej de handler om Kristus. Se eksempelvis Paulus forsvarstale til Agrippa i apostlenes gerninger 26.22-23:
“Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske: at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.”
Denne fokus på Kristi gerninger, død og opstandelse er noget vi ser gentagne gange i denne bog. Nogen gange kan man nærmest tænke “hvorfor bliver de dog ved at tale om dette, kan de ikke snart tale om noget andet”. Men nej det gør de ikke, for det var så vigtigt at få Kristus forkyndt. Paulus havde fundet ud af vigtigheden af dette, at han til korinterne skrev:
“Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2
Han kunne have fortalt om sig selv, og alle hans fantastiske oplevelser med Gud (og der var mange). Han kunne jo have fortalt hvordan han var blevet taget til Himlen. Ja han kunne have skrevet en hel bog om det, men det gjorde han ikke, for der vigtigere ting at få sagt og skrevet. Nemlig evangeliet om Jesus Kristus. Paulus havde fattet at det er af yderste vigtighed at evangeliet er centralt i enhver prædiken, og det skal prædikanterne i dag også være klar over. Hvis det ikke er evangeliet de prædiker, så er de ikke i Guds plan. Hvis der ikke er plads til evangeliet i deres forkyndelse, så har de sat sig over Gud, og gjort sig klogere end Gud. For de viser at de anser deres egne ideer, eller en eller anden smart bog de har læst, er vigtigere at få talt om, end det evangelium der kan frelse folk fra evig fortabelse, og kan give evigt liv hos Gud i Himlen istedet.
Men det er svært
Det kan være svært hvis man ikke er vant til dette. Men hvad gør man så? Lyt til andre gode prædikanter der formår at gøre det. Som kan prædike udfra hele bibelen og se evangeliet i det. Evangeliet er at finde overalt i bibelen. Nej, ikke i fragmenter som vi tager ud og gør til en entydig sandhed udenfor dens kontekst. Men evangeliet er at finde overalt i de historier og begivenheder vi finder i bibelen. Såvel gamle som det nye testamente. Hvis du kender evangeliet, så er det nu ikke så svært at finde. Men kender du det ikke, så kan det være svært at gennemskue hvor evangeliet er i bibelen. Men så må du jo finde ud af hvad det er. Hvis du ikke kender det, så tryk på nogle af ikonerne ude til højre foroven. Dem om synd, Gud, Helvede m.v. Evangeliet er forklaret i dem, så det burde give mening og sammenhæng.