Categories
Falsk Lære Kirke

Tonny Jacobsen forholder sig ikke til virkeligheden

På kristeligt dagblads hjemmeside kan man pt se en reaktion fra formanden for danske pinsepræsters formand Tonny Jacobsen. Det drejer sig om en fødselsdagshilsen fra Indre Missions generalsekretær som også havde en vigtig kritik. Kritikken gik på at i al det gode som pinsekirkerne gjorde, ville han gerne have set at pinsevækkelsen i Danmark havde taget et internt opgør med herlighedsteologien. Det synes jeg var godt set af generalsekretæren, for det er lige præcis det område som har været allermest ødelæggende for pinsekirkerne i Danmark. Man er blevet godt og grundigt inficeret af herlighedsteologien og mange i pinsekirkerne har meget svært ved at se forskel på sand kristendom, og vranglære.

Desværre er det ikke en kritik som Tonny Jacobsen kunne tage alvorligt. Hans svar til ovenstående var: “Thomas Bjerg Mikkelsen udtrykker i sin lykønskning en bekymring over Pinsekirkens manglende interne opgør med herlighedsteologien. ”

og fortsætter:

“hvis han tænker på de danske pinsekirker, mener jeg nu ikke, han behøver at være så bekymret. Der er givetvis personer og ledere i vores historie, som har forkyndt Bibelens ord om velstand og helbredelse på en ubalanceret måde. Men vi lærer ikke, at man er garanteret materiel velstand og kan slippe for alle livets genvordigheder, hvis bare man tror nok. Det er dårlig teologi og svarer ikke til virkeligheden. I teologiske termer skal vi både favne korset og opstandelsen – og acceptere at leve i spændingen mellem de to. ”

Tonnys kommentar er i bedste fald bekymrende. For istedet for at forholde sig til at det faktisk er et problem at herlighedsteologien har fundet så god en platform i mange pinsekirker, så vælger han at afvise det som om det ikke er særlig meget man ser. Men hvordan kan det så være at man i langt de fleste pinsekirker hvor det er muligt at købe bøger (det kan man de fleste steder), at der kan man næsten altid finde bøger af Joyce Meyer, Joel Osteen og ja selv Benny Hinn. Foruden musik der kommer fra trosmenigheder, som Hillsong. For Hillsong er både i deres forkyndelse og trosbekendelse rendyrket herlighedsteologi, bare med god musik til. Desuden arbejder Hillsong også sammen med folk som Joyce Meyer, Joel Osteen og selv en fuldstændig ekstremist som T. D. Jakes. Det er de samme bøger som man kan finde i stort tal i bogteltet hos pinsevækkelsens sommerstævne.

Herlighedsteologiens lære kan altså købes i langt de fleste pinsekirker. Som om det ikke er galt nok er der mange pinsekirker som inviterer folk som Ulf Ekman, Jens Garnfeldt og David Hansen med flere. Hvorfor vil Tonny Jacobsen ikke forholde sig til det? Når han faktisk lidt underforstået skriver at han ikke bryder sig om trosbevægelsen.

To hatte
Måske er det fordi Tonny Jacobsen også er formand for Frikirkenet, som er en underlig blanding af pinsekirker, apostolske kirker, baptistkirker m.fl. samt adskillige herlighedsteologiske menigheder. Som KBC og AMC under henholdvis Jens Garnfeldt og David Hansen. Disse frikirker som prædiker et andet evangelium end det bibelske, arbejder pinsekirkerne altså sammen med. Disse menigheder er folk så påvirket af langt ind i pinsevækkelsen, at Tonny Jacobsen muligvis er tilpas klar over, at hvis pinsevækkelsen virkelig tog det opgør som generalsekretæren for Indre Mission ville ønske, så ville det betyde markante beskæringer i kirkerne. Sandsynligvis også fyringer af ansatte, da det ville medføre lavere budgetter. Både for kirkerne, men også for dem der arbejder for Frikirkenet.

For det ville betyde at vi fik et langt større indhug, end det man havde i starten af halvfemserne, da man tog et opgør med trosbevægelsen. Tonny Jacobsen er muligvis ikke sikker på at man har råd til det, når Pinsevækkelsen i Danmark har stået i stampe igennem mange år nu. Man er stadig kun på ca 5000 medlemmer, og det har man været i mindst 20 år. En tid hvor man også har haft en udvikling som har medført at man ikke tager synd alvorligt, tager ikke kirketugt alvorligt, men så sandelig heller ikke vranglære alvorligt. Det gjorde man engang.
Hvor er det trist at pinsepræsternes formand, ikke kan forholde sig til virkeligheden og istedet for at arbejde på at bevare et synkende skib, så få repareret skibet, og samtidig få fjernet dem der sænker skibet, med deres ødelæggende lære.

Er der nogen mandfolk tilstede?
Hvor er pinsevækkelsens sande mandfolk som tør stå op, og sige tingene som de er, og vise at de ting kan man læse i bibelen, og ikke være bange for at miste popularitet. Der er brug for mænd som tør gå imod folk som siger god for at invitere New age folk som Steen Hildebrandt til kirkelige lederkonferencer (se her: https://sand.omvendelse.dk/frikirkenet-inviterer-new-age-filosof-som-hovedtaler-3080.htm)

Og invitere herlighedsteologer som Carl Gustav Severin til pinsekirkernes lederkonferencer (se her: http://www.frikirkeleder.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=87:tak-for-en-god-konference-2011&catid=1:latest-news)

Gid dog at den kære Tonny Jacobsen ville se virkeligheden i øjnene, og turde gøre noget ved det. For det pinsekirkerne har lige nu er en der åbenbart er mere inspireret af Nizhals tre berømte aber (ikke set noget, ikke hørt noget, ikke sagt noget) end han er ledt af Guds Ånd og Guds ord!

 

Du kan læse Tonny Jacobsens fulde kommentar her: http://www.kristendom.dk/artikel/435138:Synspunkt—Pinsekirken-praediker-ikke-herlighedsteologi og Indre Missions generalsekretærs fødselsdagshilsen her: http://www.kristendom.dk/artikel/434671:Synspunkt—Pinsekirken-tager-Kristi-efterfoelgelse-alvorligt

Categories
Endetiden Kirke Overfladisk kristendom Synd

Når kirkens grænse for synd, er forskellig fra Guds

I dag er der meget snak i flere kredse om folkekirkens fremtid, nu hvor det ser ud til at vi har fået en kirkeminister, der vil give homoseksuelle par lov til at blive gift i folkekirken. Og der er flere der tænker hvornår det også bliver muligt i frikirkerne, hvilket jo allerede er sket for en baptistkirke i Sverige. Men jeg har faktisk et lidt problematisk forhold til, at det først er når der bliver givet mulighed for homoseksuelle ægteskaber, at nogle kristne begynder at melde ordentlig fra. For spørgsmålet er om vi ikke skulle have gjort det for længe siden.

For sagen er den at vi i bund og grund ikke har taget synd særligt alvorligt, i forhold til hvordan vi tog det før. Engang var det sådan at hvis et kærestepar i en gennemsnitlig frikirke flyttede sammen uden at være gift, så ville det medføre først en alvorlig samtale med ledelsen, og hvis det ikke hjalp, så ville det medføre en ekskludering af kirken.
Det var den bibelske metode, og det var også en metode der var med til at vise hvem der var en kristen, og hvem der ikke var. Hvis man valgte at bo sammen uden at være gift, og ikke mente det skulle betyde noget for ens gudsforhold, så var det det samme som at sige, “jeg tilhører ikke Herren, da jeg ikke vil underordne mig Herrens ord”. Man blev med andre ord ikke anset som en kristen.

Det var og er en bibelsk metode at forholde sig til den slags på. Det kaldte vi kirkedisciplin, men det er blevet et fremmedord mange steder. Jeg har oplevet at når jeg taler med folk som kommer i kirker hvor man ikke tager kirkedisciplin alvorligt, at det er nemt at vise dem at de har et forklaringsproblem. En sagde til mig, at hun bestemt ikke mente det var kirkens opgave at dømme om et par der boede sammen skulle ekskluderes af kirken, fordi de ikke ville omvende sig. Hun mente at det var godt for dem at have et tilhørsforhold, også selvom det åbentlyst var forkert.
Jeg spurgte hende så hvad hun mente hvis det var et homoseksuelt par? Så blev der stille, men så kom svaret; nej det kunne ikke tillades.
Jamen hvorfor dog ikke spurgte jeg?
Fordi de er jo homoseksuelle, det er jo forkert.
Men hvad er det lige der gør at deres synd er så meget værre, end dem der har valgt at bo sammen uden at være gift? Spurgte jeg igen.
Det, det, det, jamen det er jo homoseksuelle.
Vedkommende ønskede ikke at forholde sig til dette dilemma, det kom for tæt på, og viste noget var rivendes forkert i hendes og hendes kirkes argumentation (ja jeg ved at kirken havde samme mening).

Samtalen var ikke en enlig svale. Jeg har hørt den her andre gange, og jeg får det rigtig, rigtig dårligt med den slags. For hvad er det lige det signalerer? At mange kristne faktisk er homofobiske, når de vælger at forholde sig forskelligt til det bibelen beskriver som seksuel synd. De viser at de kun tager skriften alvorligt der hvor de selv er enige med den, men afviser skriften på områder hvor de ikke er enig. Men hvis skriften siger at der hverken er plads til det ene eller andet i kirken, hvad giver så en kirke lov til at sige: Vi godkender den ene del, men ikke den anden. Er det så ikke fordi man er mere påvirket af tidsånden, end man er ledt af Guds Ånd?

Dertil er spørgsmålet så også hvad man vil gøre den dag, staten vil gå ind og sige, at både folkekirker og frikirker skal acceptere homoseksuelle vielser, og udføre dem? Så har de kirker som accepterer at folk lever sammen uden at være gift, ikke noget som helst brugbart argument for at sige nej. De har jo allerede vist, at de ikke anser Guds ord for at være troværdigt og vigtigt nok til at efterleve. Men hvis de fortsat vil afvise homoseksueller vielser, så har offentligheden et godt og faktisk brugbart argument for at kunne konkludere at disse frikirker, er homofobiske når de gør forskel på folks seksuelle synder.

At man kan blive anklaget for at være homofobisk er hvad det er, personlig anser jeg mig ikke for at være det mindste homofobisk, for jeg ved hvad ordet betyder. Det kan man høre mere om her: https://sand.omvendelse.dk/skal-homoseksuelle-par-have-ret-til-at-blive-gift-i-kirken-261.htm. Men hvis ens argumentation for at afvise homoseksuelle er baseret på ens følelser og subjektive meninger, og ikke Guds ord, så får man et forklaringsproblem, og man signalerer faktisk homofobi. Og jeg er bange for at det er noget som vil komme rigtig meget frem det her, og vil være med til at sætte et skel mellem de kirker som tager Guds ord alvorligt, og dem der ikke gør. Selvom det sådan set burde være nemt nok at se i forvejen.

Se også følgende: https://sand.omvendelse.dk/linda-andrews-homoseksuelle-og-frikirkenet-2437.htm

https://sand.omvendelse.dk/frikirkelig-velsignelse-af-homoseksuelle-par-2460.htm

https://sand.omvendelse.dk/da-k%c3%b8dspiseren-ville-v%c3%a6re-medlem-af-en-klub-for-vegetarer-2501.htm

 

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Korset Omvendelse podcast Prædikener Synd

Hvorfor er blasfemi imod Helligånden, den eneste synd der ikke kan tilgives? Podcast

I søndags talte jeg om hvad den eneste synd som ikke kan tilgives er. Jesus sagde at alle synder kan tilgives, bortset fra en. Det var at tale imod Helligånden, også kaldt blasfemi imod Helligånden. Det er desværre et emne som mange forkyndere har forsøgt at undgå, men som er vigtigt at få klarlagt. Da vi nemt kan ende med forkert fordømmelse over os selv, hvis vi ikke forstår hvad Jesus siger med denne dom. Jeg har mødt mange som har gået rundt med forkert fordømmelse over deres liv, fordi de ikke havde lys over dette. Det inkluderer også mig selv i en periode.
Har du haft problemer med at tro du er frelst, fordi du har en mistanke om du har begået den eneste utilgivelige synd, så hør denne prædiken som burde være med til at give frihed til den der elsker Jesus, og giver forståelse for hvad, og hvorfor der er eén særlig synd, som der ikke er tilgivelse for. Det er vel at mærke ikke en synd som er helt nem at begå, og kun en synd som kan begås på et ganske særligt tidspunkt i et menneskes liv.

Tryk på play eller download til senere her: