Jeg har tænkt lidt over den sørgelige udvikling der ses i pinsevækkelsen, nu hvor de har inviteret to falske profeter som Carol og John Arnott til deres sommerstævne. Måske er det forkert at kalde det udvikling, for det er jo ikke første gang at de inviterer en gæstetaler eller to som er så langt væk fra bibelsk kristendom som dem. Jeg har flere eksempler, men nu vi er ved folk som Carol og John Arnott, kom jeg særlig til at tænke på dengang midt i halvfemserne, hvor de havde inviteret to Wineyard prædikanter, der skulle “lære” os at få åndsfyldte lattergaver o.l. Med andre ord var det noget der kraftigt lignede det Arnott også står for.
Jeg kan huske at det der slog mig mest ved de to Wineyard prædikanter var en slående mangel på at tale om Jesus og hvad Han har gjort for os. Det var åbenbart ikke det der interesserede dem at tale om. Istedetfor skulle vi høre hvorfor det var godt at få latterkramper og at vi kunne risikere at man ikke kunne stoppe igen, og vi skulle ikke se ned på dem der kom til at grine hele natten. Men istedetfor være åbne for hvad ånden gjorde. Ja, det var ikke meget bibelundervisning vi fik fra dem.
Men så skulle vi danne en stor rundkreds og holde hinanden i hænderne. Hvilket var ret besværligt, da der var ret mange mennesker og så stor var hallen i Mariager jo heller ikke. Men så skulle vi bare tage imod når vi mærkede ånden. De fleste af os var vist lidt skeptiske (muligvis pga den manglende forkyndelse af Guds ord),men der var da nogen som fik nogle oplevelser i form af latterkramper og andre lignende følelsesmæssige udbrud. Men der var et men.
Udover en mangel på evangelisk forkyndelse fra de to herrer, så var det også interessant at se hvem det var der fik disse oplevelser. For det var for en stor del folk man havde lagt mærke til i forvejen på pinsestævnet. Folk der var gode til at gøre opmærksom på dem selv, og mildt sagt virkede lidt ude af balance i forvejen, og lidt for nemme at påvirke. Og nu havde de en chance for virkelig at vise at de “kunne tage imod ånden og være åndsledte” selvom det mildt sagt lignede noget ganske andet.
Og jeg kan huske at jeg ikke var den eneste der havde lagt mærke til at der var flere af dem “som ånden ramte” der var lige lovlig påvirkelige.
Men om man kan bruge alt dette som et argument for eller imod disse oplevelser, kan der være mange meninger om. Og jeg ved godt at det kan føre til endeløse diskussioner som kun sjældent fører til noget. Hvad der derimod ikke burde være så svært at forholde sig til er at folk der støtter den slags lære som toronto-bevægelsen, store dele af trosbevægelsen og folk der er inspirerede af kansas city profeterne o.a. har en uhyggelig mangel på forkyndelsen af evangeliet. Det alene burde være nok til at man afviser det som værende kristendom. Her ved jeg godt at der vil være nogen der (endnu engang) vil påstå at disse folk prædiker evangeliet. Til det plejer jeg at udfordre dem til at vise mig hvorhenne det skulle være tilfældet. Det er som regel en udfordring folk har svært ved at tage imod.
Den anden ting som burde få folk til at tænke, er hvad vi dog har fået ud af alle vores forsøg på at lege med disse latter rain oplevelser. For nu er det noget der har været en del fremme i Danmark i de sidste 16 år. Nogle præster og ledere har udtalt sig om hvor godt det har været at være med til disse såkaldte åndsudgydelser. Men hvad er egentlig frugten? Har vi fået bedre kirker? Har vi fået mere modne kristne? Har vi fået folk der lever tættere med Jesus og er bevidste om deres egen synd? De steder hvor jeg kan svare ja til ovenstående skyldes det ikke at folk har haft nogle tåbelige “toronto-oplevelser” og lignende mærkværdigheder, men at folk har fået en god sund forkyndelse som har en klar fokus på Jesus ,og hvem Han er og har gjort på korset. Så hvorfor ikke bare prædike korset istedetfor alle disse skøre forsøg på at gøre kristendom til noget skørt og ubrugeligt som alligevel ikke har sit udspring i skriften? Er det så svært at erkende eller handler det om at dem som anbefaler disse ting enten ikke kender evangeliet, eller reelt set skammer sig over evangeliet. Om det er den ene eller den anden grund, så er de begge to argumenter for at disse ledere skulle omvende sig eller finde en anden beskæftigelse. For hvis de fortsætter som de gør, vil det blot medføre at deres dom bliver så meget større, og det er faktisk meget alvorligt!
Se mere om sagen her: https://sand.omvendelse.dk/er-john-arnott-velsignet-af-gud-eller-forbandet-3494.htm