I det sidste nummer af det som nærmest kan kaldes frafaldne frikirkers livsstilsmagasin Domino, kunne man læse at Frikirken på Havnen i København holder koncert med Rick Pino her den 13. marts. Da jeg læste det var jeg tæt på at tage mig til hovedet. Men kom så i tanke om at det var den samme frikirke som havde været spydspids for at anbefale karismatikere at tage over til Todd Bentley i Florida for et par år siden. Så det var desværre ikke noget der var så overraskende alligevel. Til dem der har glemt hvem Todd Bentley var så kan jeg sige at han var fuld under sine møder og havde en affære med familien barnepiger under den såkaldte ånd,sudgydelse som skulle foregå dengang i Lakeland. Foruden at prædike det vildeste vranglære, og have en masse påståede helbredelser hvoraf ikke en eneste er blevet dokumenteret (nærmere tværtimod). Skriv evt hans navn i søgefeltet og vurder selv.
Men hvad er der så galt i at Frikirken ved Havnen inviterer Rick Pino? Det er de såmænd velkommen til, men det er ikke kristendom de inviterer indenfor dørene, men en mand som står for den samme vranglære som Todd Bentley og de andre fra det man kalder “the latter rain movement”. En bevægelse der har rødder tilbage til William Branham (
læs mere her).
Om Rick Pino kan man læse i Domino at han står for “på den ene side er rå og usødet rockagtig stil, men han formår at kombinere den med en følsom lytten til Guds ånd” ifølge præsten i Frikirken på Havnen. Det har jeg meget svært ved at forlige mig med. For jeg har set Rick Pinos koncerter, og der er noget som han ganske rigtig lytter til. Men det er ikke Guds ånd han følger, når man ser på hvordan folk opfører sig uhæmmet til hans koncerter. For hvis Guds ord siger følgende om vore kristne møder:
“Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til” Første korinter 14.40
Hos Rick Pino ser man istedet at det ikke går ordentligt til med vild ukontrolleret dans, og tekster som giver et andet billede af Gud, end bibelen. Det ligner faktisk det man så i den hedenske del af samfundet under romerriget, med undtagelse af synthezizer og elektrisk guitar. Men læg særlig mærke til hvordan Rick Pino i begge videoer her, gentager strofen: “Mess us up, mess us up”. Hvortil jeg ikke kan lade være med at spørge, har vi brug for at Gud skulle skabe rod i os? Er vi ikke rodet nok i forvejen? Mærkværdig nok var det også noget som ofte blev sagt af folkene der var sammen med Todd Bentley og Bentley selv, når de blev slået i gulvet af ånden “Mess them up lord” blev der sagt. Hvad er det for en Gud de har som skulle have brug for at skabe rod i os, og hvorfor vil Sten Thomsen fra Frikirken på havnen have en sådan mand til at komme og ødelægge unges billede af Gud, og gøre kirke til noget der foregår uhæmmet og ukontrolleret med sætninger der bliver gentaget i en uendelighed, og som nærmest ligner noget der stammer fra hedenskab, mere end kristendom?
I videoen her vil du se Dutch Sheets som er en af de ledende personer fra “The latter rain movement” tale om en drøm, hvorefter Rick Pino bryder ud i hans velkendte “Mess us up” sang. Mens de unge danser uhæmmet. Læg mærke til den fuldstændige mangel på forkyndelse af Guds ord, og den enorme fokus på EGEN åbenbaring, og EGNE følelser. I den nedenstående video vil du se hvordan han kan få en gammel popsang fra 80erne med et halvtransseksuselt band til at blive en meget dårlig lovsang (hvilket nok er en ret dårlig betegnelse. Se mere om den sang på dette link:
Stock, Aitken and Waterman nu som lovsang (Lovsang 7)