Categories
Bibelen Falsk Lære Hvem er Gud? Troens forsvar

Treenighedslæren er afgørende for sund kristendom

`

Det er efterhånden ved at være ret mange som er begyndt at sætte tvivl om en af de mest væsentlige kristne læresætninger, nemlig treenighedslæren. At Gud er eén, men er åbenbaret i tre distinkte personer er af så afgørende betydning for evangeliets sammenhængskraft, at det ikke er en doktrin man skal forsøge at ændre det mindste på. Ikke desto mindre er det ikke et område folk tager så alvorligt, som man før har gjort. Der er mange som pga falske læreres kilden i ørerne har åbnet sig for anden forståelse af Gud, end den vi ser i treenighedslæren.

Men siger man nej til treenighedslæren, siger man ja til falsk lære, og det har vist sig igen og igen at være sandt. Tag eksempelvis modalisme som går ud på at Gud er eén, men kun kan vise sig i en person af gangen, er helt tilbage i den meget tidlige kristendom blevet dømt udenfor. Modalisme er aldrig igennem kirkehistorien blevet anerkendt som en kristen lære, men i dag har mange eksempelvis åbnet sig for falske profeter som T. D. Jakes der er en velkendt modalist. Også den afdøde karismatiske præst William Branham sagde at treenighedslæren var dæmonisk, og viste dermed tydeligt at han var en falsk profet (foruden at påstå han var en genfødt Elias, og at bortrykkelsen skulle ske i 1976). Alligevel er der stadig i dag mange der følger hans lære, da den kilder så dejligt i ørerne. Men har man sagt nej til treenighedslæren har man samtidig sagt nej til evangeliet. Og det er lige præcis her det begynder at blive alvorligt.

Treenighedslæren er nødvendig for evangeliet!
Det største problem for modalisterne (og andre treenighedsfornægtere) er at når Gud kun kan være en person af gangen, hvordan skulle Gud så kunne knuse sig selv og sige Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig? Det er jo af afgørende betydning at den der hang på det kors var Gud selv. For kun en havde mulighed for at bære hele verdens synd. Det var en der skulle være syndfri, og tilmed kunne bære alles synd, ikke kun en enkelt persons. Derfor skulle det være en der er mere værd end alle andre tilsammen, i fald vedkommende skulle kunne opstå fra de døde igen. Det findes der kun en der kan, og det er Gud. Men hvis Gud skulle dø på det kors, og det samtidig var Gud der skulle straffe synden, så må Gud også være i stand til at knuse den der bærer synden. Det gør Gud Fader. Gud Fader knuser Guds Søn, og Gud Helligånd oprejser Ham fra de døde. Og det kan kun lade sig gøre og forståes ved en treenig Gud.

Treenigheds læren er ikke en de kristne har opfundet, sådan som nogen fejlagtig påstår. Den er udledt af bibelen, og Gud omtaler også sig selv i flere personer i det gamle testamente. Men tydeliggør det i det nye. Så dette har ikke noget med kirkepolitik at gøre. Tænk lige over det her: Hvem i alverden kunne komme frem med en så kontroversiel forståelse af Gud, så det giver sammenhængskraft i den grad det gør? Det tror jeg ikke mennesket ville være i stand til at gøre i egen kraft. Det kan kun åbenbares igennem Guds ånd sammen med Guds ord. Dertil kan vi også se at Jesus selv omtaler sig selv som Gud indtil flere gange:

”Jeg og Faderen er ét.” Johannes 10.30
Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« Johannes 8.58 (Jeg er”, er det forbudte navn på Gud for jøderne).

Og Johannes 1.1 står der: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” som bliver fulgt af vers 14 ” Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Her er det tydeligt at Ordet som var Gud, og som blev kød og tog bolig iblandt os, er Gud. Så skal ikke være i tvivl om at Jesus er Gud, samtidig med at Gud også er i Himlen og taler til sin søn i Lukas 3.22:

”og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«”

Men hvorfor er folk så ved at fjerne sig fra treenighedslæren? Jeg har to hurtige svar på det, og der kan nok findes flere. Men den ene er at vi ikke læser bibelen systematisk mere, hvis vi overhovedet læser den. Vi vil hellere læse bøger som Hytten, som giver et helt andet bud på hvem Gud er, end vi vil læse om den sande Gud i bibelen.
Det andet svar er, at mange af dem som kommer i kirkerne i dag jo alligevel ikke er kristne. Men folk som har et ønske om at skabe en gud i deres eget billede. Og der passer treenighedlæren ikke ind. Men det er vi nok selv ude om, for en stor del af kirkelivet i dag handler om at vise ”en tilpasset gud” som er attraktiv i folks øjne. Selvom det ikke er det Gud har bedt os om. Han har i stedet sagt følgende til os:

” »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«” Mattæus 28.19-20

Læs mere om hvorfor det er vigtigt at Jesus er Gud her: https://sand.omvendelse.dk/hvorfor-er-det-vigtigt-at-jesus-er-gud-29.htm

Læs mere om William Branham her: https://sand.omvendelse.dk/william-branhams-efterf%c3%b8lgere-2985.htm 

Læs mere om romanen Hytten her: http://omvendelse.dk/Hytten%20The%20Shack.html

Categories
Bibelen Endetiden Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen podcast Prædikener

Podcast: Jesu brev til menigheden i Efesos

I går startede jeg på en ny serie som jeg prædiker over. Serien er en gennemgang af brevene til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Det blev en prædiken som mange af mine modstandere, nok ikke ville forvente at kunne høre fra mig. For jeg kommer ind på områder som behov for bedømmelse, men også hvorfor bedømmelse kan være en farlig beskæftigelse. For det er noget vi ser er tilfældet for menigheden i Efesos, og det er faktisk ret alvorligt. Derudover vil du også i denne prædiken kunne høre hvad forskellen på en kristen kirke, og en ikke kristen kirke er. Samt hvad tegnene på en genfødt kristen er, og en der bare påstår at være kristen. Det var noget Efesosmenigheden kunne finde ud af, og noget Jesus roser dem for. Men mange kirker i dag har desværre svært ved at foretage den analyse, og tage de nødvendige konsekvenser af dette.

Men vigtigst i denne prædikenserie er hvad er Guds vilje for Hans menighed? Hvad er hans ønske for menighederne, og kan det lade sig gøre at have en menighed som Gud ikke har noget at kritisere for? Det og meget andet som mange kirker har glemt vil jeg udlægge i denne serie. Første del kan du høre her.

Categories
Hvem er Gud? Kirke podcast Uncategorized vækkelse videoer

Voddie Baucham er Tilbage til Bibelens hovedtaler til sommer

Den 26-29 juli 2011 på Hedemølle Efterskole ved Bjerringbro, vil Tilbage til Bibelen holde deres årlige bibellejr. Denne gang er det Pastor og bibellærer Voddie Baucham som vil være hovedtaleren. Voddie er kendt for en kompromisløst bibelsk forkyndelse, som både har åbnet døre såvel som lukket døre for ham. Vi fra Tilbage til Bibelen, mener at vi har brug for at åbne op for forkyndelse som den han står for, og har derfor inviteret ham.
Der vil snarligt komme flere informationer om lejren. Indtil videre kan man læse om lejren på engelsk (nej, det er en dansk arrangeret lejr, men der plejer faktisk at komme folk fra andre lande også) på Cameron Buettels hjemmeside. Det kan ses på dette link: http://onceuponacross.blogspot.com/2011/01/reformation-resurrection-2011-voddie.html

Hvis man ikke har hørt Voddie Baucham før, er her en prædiken som viser hvad det er for en type forkyndelse han står for.

Voddie Baucham from Rasmus Gade on Vimeo.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Prædikener

De syv menigheder (fra min prædiken på søndag)

På søndag starter jeg en prædikenserie i min menighed, om de syv menigheder fra Johannes Åbenbaringen. Det er en serie jeg har set frem til at prædike i lang tid nu. Hvorfor jeg har valgt at prædike over de to kapitler, fortæller jeg her i indledningen til min prædiken.

Indledning til serien “De syv menigheder i Åbenbaringen”
Jeg har nogen gange hørt kirkefolk sige at Jesus ikke kom for at starte en kirke, jeg har endog hørt velkendte forkyndere sig sådan. Men siger man det, er man samtidig nødt til at ignorere flere steder i bibelen. Eksempelvis der hvor Jesus siger til Peter at på den bekendelse og tro som Peter har vil Jesus bygge SIN kirke. Det er altså Jesus der vil bygge kirken. Det er ikke menneskers værk og heller ikke menneskers opfindelse. Vi er blot redskaber og sten i den kirke Han vil bygge. At der så er eksempler på mennesker der har forsøgt at bygge kirken på deres egne præmisser, er så hvad der er sket nogen gange. At folk har misbrugt kirken til både det ene og det andet, rokker ikke på Guds vilje. Når folk siger at der er så meget krig som kristne har begået, så skyldes det en forkert forståelse af hvad en kristen er. Tag eksempelvis påstanden om at kristne skulle have arbejdet på at udrydde indianerne. Den påstand er forkert. En sand kristen vil ikke udrydde indianere, og heller andre folkeslag. Her er det ligegyldigt om de andre folkeslag tror på det ene eller det andet. For kristne slår ikke andre ihjel. Du må ikke slå ihjel står der jo. Så ne,j Guds kirke har ikke forsøgt at udrydde indianerne. Det er en anden kirke, der har gjort dette ikke Guds. Så at en frafalden kirke har gjort noget voldsomt forkert er ikke et argument imod Guds kirke. Og dermed heller ikke et argument imod at komme at være trofast i sin menighed og være tilknyttet den.

Men når Jesus siger Han vil bygge sin kirke, så burde Han også fortælle hvordan Han ønsker den skal være. Det er noget som der jo er noget uenighed omkring. En uenighed som vi ikke behøver have, for Gud har i sit ord givet os klare befalinger for hvordan Han ønsker Hans kirke skal være.

Det klareste sted vi kan se dette er i Jesu syv breve til de syv menigheder, som vi læser om i Johannes åbenbaringens andet og tredie kapitel. Vi har faktisk breve fra Jesus til menighederne. Så vi har ikke nogen undskyldninger for at være uvidende om Jesu vilje for Hans menighed. Samtidig med at vi kan glæde os over at Han ikke har holdt os uvidende om dette vigtige emne. Men lad os se lidt på tilgangen til de syv breve til de syv menigheder.

Hør resten på søndag, eller podcastet som vil blive lagt på i næste uge på denne side.

Categories
Uncategorized

Bibellejr med Tilbage til Bibelen 2011

Coming up: Tilbage til Bibelen holder bibellejr med Voddie Baucham som hovedtaler i år.
Tidspunkt 26-29 juli på Hedemølle Efterskole i Bjerringbro. Flere informationer om bibellejren kommer i løbet af ugen.

Foreløbige informationer kan ses på: http://onceuponacross.blogspot.com/2011/01/reformation-resurrection-2011-voddie.html

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen vækkelse

Fællesskab baseret på sandhed, ikke tradition

I USA er der p.t. tegn på at Gud virker stærkt i de bibelsk baserede kristne menigheder. For der er efterhånden opstået mange sunde arbejdsmæssige fællesskaber imellem kirker fra forskellige kirkeretninger. Her mener jeg ikke et fællesskab som er imellem kirkeretningernes organisationer, men et fællesskab som er imellem de kirker i kirkeretningerne som er kristne menigheder.
Det handler om at man vil hellere være sammen med folk som man er åndeligt enige med, end man vil være sammen med folk man kun er traditionelt enige med. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om er et tegn på at Gud er ved at samle sit folk. Ikke dermed at forstå at der er ved at opstå en ny kirkeretning. Men at Guds folk er ved at finde ud af hvad der er vigtigst at bygge et fællesskab på.
Alt for mange steder handler det mere om at være trofast overfor ens kirkeretning, fremfor evangeliet. Deri ligger der en stor fare, fordi man i kirkeretningerne har svært ved at skære igennem overfor menigheder der er kommet på vildspor. Tag eksempelvis baptistkirken Immanuelskirken i Århus. Det er en kirke som officielt bekender at de ikke mener bibelen er sandheden, og hvor folk der er medlemmer af menigheden lever i åbenlys synd. Det er velkendt i baptistkredse at Immanuelskirken er kontroversiel, men der er ikke nogen der tager skridtet og ekskluderer dem fra denne engang gode vækkelseskirke. Årsagen er meget sandsynligt at der jo efterhånden er så mange baptistkirker der i dag er ligeså vildfarne som Immanuelskirken. Så hvis man ekskluderer den, er man jo også nødt til at gøre det samme overfor ret mange andre kirker. Og baptisterne synes vist at der er nok fald i medlemstallet i forvejen, så det er åbenbart et svært valg at træffe. (Undskyld baptister, det kunne være så mange andre jeg tog frem her, for det er efterhånden et generelt problem det her. Jeg kommer selv ud af en baptistfamilie, og ved at der er mange som er lede og kede af den måde baptistkirken har udviklet sig, og historien om Immanuelskirken er jo ganske velkendt).
I Danmark er der brug for at det samme sker som det vi ser i USA. Ikke at vi skal frasige os vore forskelligheder, som vi har fra vores forskellige baggrunde. Men at vi må begynde at forstå at et fællesskab der er baseret på sandhed, er langt mere værd at bygge på, end en tradionel kirkeretning der med tiden er langt mere styret af folk der ikke forstår evangeliet, og heller ikke har nogen bibelsk forståelse af hvad den nye fødsel er eller betyder.
Jeg ser godt nok nogen tendenser på at det samme er ved at ske ligeså stille i Danmark. Men i modsætning til USA hvor det er noget der sker helt op på ledelsesniveau, så er det i Danmark noget der primært sker på lægfolksniveau. Jeg beder til og håber at der snart vil være ledere der hellere vil være med i et bibelsk baseret arbejde, end i noget der er ledt og styret af folk der er drevet af tradition og modetendenser. Der er alligevel kun en af de to muligheder her som er fra Gud. Så hvad skulle være til hinder for at vi valgte den, udover en syndig natur der vil sit eget, og ikke hvad Gud vil.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Omvendelse vækkelse

Hvor tit skal en kristen dø?

“Hver dag dør jeg” skriver Paulus i første Korinterbrev 15.31. Hvilket isoleret set er noget underligt noget at skrive, for Jesus kom jo for at give os liv, ikke sandt? Engang forstod jeg ikke hvad Paulus mente med at vi skulle dø, at vi er som slagtefår der dræbes dagen lang (Romerbrevet 8.36). Det var ikke i overenstemmelse med det min kirke sagde. Hvorfor kunne Paulus ikke bare leve livet i Kristus? Hvorfor oplevede han at han døde dagligt? Nogle har fejlagtigt påstået at det var en forberedelse af den martyrdød som Paulus skulle få. Men sandheden er at dette handler om meget mere end en forberedelse til martyrdøden. Det handler om livet som kristen. Os der lever med Gud, vi dør hver dag. Det handler det forresten også om, for dem som forkynder evangeliet.

Hov, hvorfor skriver jeg det? Ved forkynderne ikke det i forvejen da? Jo, jeg tror der findes nogle enkelte som har erfaret hvad det indebærer at prædike. Men alt for mange forstår det ikke. Jeg kan huske da jeg var ung og frisk, da elskede jeg at prædike. Jeg elskede at prædike levende og fangende, smart og opmuntrende. Jeg syntes jeg var rigtig sej til at gøre Guds ord levende (heldigvis er det levende i forvejen). Det kan godt være, at jeg var bibelsk nok i noget af det jeg prædikede dengang. Men det var ikke et ordentligt og klart ord fra Gud. Det var mere et ord fra mig. For det handlede om at JEG var god til at prædike, at JEG var en dygtig formidler. Og jeg nød når folk roste mig for mine prædikener. Mit problem var at jeg ikke var død. Jeg var en elendig forkynder. For jeg manglede noget i min forkyndelse. Jeg manglede at dø fra mig selv. Det var for meget mit ord, og ikke Guds ord.

Sandheden er at os der prædiker Guds ord, vi er kaldet til at dø fra os selv, når vi prædiker Guds hellige ord. For det er ikke vores ord. Det er ord som dræber os, og dræber andre. Men det er måske også derfor så mange afholder sig fra at prædike et klart Guds ord. Vi ønsker at beholde vore egne liv, istedet for at lad Ham blive større i os. Jeg ser frem til den dag hvor der vil være mange forkyndere og pastorer der vil sige som Paulus:

Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer. Anden Korinterbrev 4.10-12

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen

Årsager til at forlade sin kirke 10 (Er vi enige?)

Hvis man er nogen stykker der har fundet sammen for at starte et nyt menighedsfællesskab op, så er det afgørende at man finder ud af hvad man positivt er enig om. For et nyt fællesskab kan ikke bygges op på at man er enige om at det man forlod var forkert. Man bør vide hvad det så er man kan være enig om som man skal bygge på, og hvordan man vil bygge det. Nu sidder der nok en eller to og tænker,“Jamen skal vi ikke bare være enige om at Jesus bygger sin kirke?”. Jo, det er ihvertfald et godt udgangspunkt, men det medfører nogle spørgsmål som man er nødt til at få besvaret, og lad mig bare starte med at se lidt praktisk på tingene her. For hvordan skal møderne afholdes? Hvad skal en gudstjeneste indeholde? Hvordan skal sangene være? Hvem kan være med i fællesskabet? Hvordan får vi kommunikeret ud at vi er et nyt kristent fællesskab, og er en synlig del af Guds kirke?

Vigtige spørgsmål
Rigtig mange spørgmål kan komme op her, og jeg skal ikke besvare dem alle. For en stor del af dem skal løses lokalt i fællesskab (med udgangspunkt i bibelen selvfølgelig). Men en ting jeg vil tage op her, er hvad et møde skal indeholde. For der er i dag i visse kredse kommet stor uvidenhed om hvad et kristent møde skal indeholde, og hvad der kan være plads til. Det er ærgerligt, for bibelen er faktisk ganske klar omkring hvad der skal ske når kristne mødes i menigheden. Dertil er bibelen også meget klar på at det ikke er alting der er tilladt til et kristent møde, fordi Gud har valgt hvordan Han skal tilbedes. Det er ikke mennesker der skal bestemme det, selvom der godt nok er mange mærkværdige bud på dette i dag. Men lad os se hvad bibelen siger.

“Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sit fyrbækken, gjorde ild på dem og lagde røgelse på ilden; de frembar uhellig ild for Herrens ansigt, og det havde han forbudt dem. En ild slog ud fra Herren og fortærede dem, så de døde for Herrens ansigt.” Tredie mosebog 10.1-2

Arons sønner havde valgt at bære fremmed ild fremfor Herren. Noget som skriften viser at Gud ikke havde påbudt dem. Men Nadab og Abihu havde en anden mening. De ville “tilbede” Gud på deres egen måde. Noget som blev skæbnesvangert for dem. Det må have skabt stor gudsfrygt at se disse to blive fortæret af ild, fordi de bar fremmed ild for Herren. Men det bør det også gøre i dag for os. For det nye testamente viser at Gud stadig har valgt hvordan Han vil tilbedes. Det er altså ikke noget vi selv bestemmer. Jesus siger at Gud vil tilbedes i Ånd og sandhed (Johannes 4.24). Så heller ikke i den nye pagt vil Gud tillade at blive tilbedt i kød og løgn. Der er nemlig ikke nogen forskel på den Gud vi finder i det gamle testamente og det nye. Det er den samme Gud. Ikke dermed at forstå at vi skal leve op til moselovens ca. 670 lovbud, men at den Gud som er retfærdig, kærlig, nådig og vred med mere, også er den Gud vi får beskrevet i det nye testamente. Så hvis Gud kunne vælge at straffe folk for at tilbede Ham på en forkert måde i den gamle pagt, så kan Han også i dag. Ananias og Safira fra apostlenes gerninger kapitel 5 viser også dette. De troede at Gud tog imod et løgneoffer, men blev slået døde af Gud, da deres synd blev afsløret. Så det er altså af største vigtighed at man finder ud af hvordan Gud vil tilbedes.

Gudstjenestens formål og indhold
Jeg tror en af årsagerne til at der er så meget forvirring om dette emne, er at en masse såkaldt moderne kirker har misforstået hvad gudstjenesten handler om. Den handler om at tilbede Gud. Men mange tror i dag det handler om at møde menneskers behov. Men nej det siger bibelen ikke. Menighedens medlemmer skal møde menneskers behov, men menighedens møder skal være rettet mod Gud.

Men når vi mødes, så er det særlig disse ting der skal have markant plads: ordets oplæsning, ordets forkyndelse, bøn til Gud og sang til Gud. Derudover er der også andre elementer som velsignelse, nadver m.v. Lad os kigge lidt på de fire jeg nævner først, og hvad bibelen viser om disse. Paulus skriver til Timotheus at han skal lægge vægt på oplæsning af skriften.

“Indtil jeg kommer, skal du tage vare på skriftlæsningen, formaningen og undervisningen.” Første Timotheus 4.13

Dette er ikke noget der forekommer fremmed for folkekirker, og heller ikke for frikirkesamfund der er lidt mere end 100 år. Oplæsning af skriften er helt normalt disse steder. Men i mange frikirker har man ikke direkte skriftlæsning. Og det er en skam, fordi skriftlæsning er med til at sikre at hvis prædikanten holder en dårlig prædiken, og måske endda, en vrøvleprædiken. Så er der trods alt blevet sagt noget som er sandt. For når vi læser Guds ord, så er vi sikre på at noget af det der bliver sagt den dag, faktisk er sandhed. Men hvis der ikke er oplæsning af skriften, så har man ikke noget at spejle forkyndelsen i, og heller ikke noget at vurdere den på. Skriftlæsning hvad enten man synes det er spændende eller ej, er altså en bibelsk del af tilbedelsen når vi mødes i Guds hus. Og hvis man længes efter at være sammen med Gud i Himlen, så bør man også glæde sig over at høre hvad Han siger til menigheden i dag. Det Han siger har Han allerede sagt, det kan vi jo læse i bibelen. Derfor er skriftlæsning en helt naturlig og obligatorisk del af et kristent møde!

Ordets forkyndelse og dermed udlægning af ordet er også en klar del af indholdet når vi mødes. Man mødes ikke uforberedt. Man kommer ikke uden at der er en der har et ord at dele. Og man ved hvem det er. Og det er vel at mærke skriften der skal udlægges. Ikke forkynderens egne ideer om hvad der er ret og sandt eller spændende. En forkynder der viser hvad der står i skriften er en forkynder der ved at hans egne meninger er sagen uvedkommende. Han har sat sig selv til side for at vise hvad Gud vil og ønsker. Skriftstedet fra brevet til Timotheus fra ovenover viser også dette. Men vi kan også se at det er tilfældet i den første menighed som samledes i Jerusalem.

“De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.” Apostlenes gerninger 2.42

Apostlenes lære, var det der blev forkyndt, og apostlenes lære har vi fået overleveret. Det er det nye testamente. Den lære brugte de tid på at undervise i, og holde hinanden fast på. Der var nogen der forsøgte at gå udover apostlenes lære. Det blev til en kættersk retning man kalder gnosticisme. Det var en lære som der ikke var plads til i Guds menighed, og som man ikke ville give plads. Der var altså ikke plads til enhver ny og interessant idé. Apostlenes lære var afgørende, ikke en ny lære.

Bøn og salmesang er også klare elementer i tilbedelsen når vi mødes. Det ser vi bl.a. i første Timotheus 2.1-2:

“Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.”

og i Kollosenserne 3.16-17:

” Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!”

Alt dette skal ikke ske uden orden og styring. I nogle karismatiske grupper har man valgt at være “så ledt af ånden” at man ikke har brug for et mødeprogram. Man har ikke brug for at vælge hvilket skriftsted man skal læse op af, og man har heller ikke valgt hvilke salmer og lovsange man vil synge. Det er helt forkert, og i uoverenstemmelse med det Paulus skriver til korinterne i første korinterbrev 12-14. Paulus siger at hvor Herrens ånd er, der er der orden og ikke uorden. Det er derfor vigtigt at man som nystartet menighed (såvel som en gammel menighed) ved at mødernes skal være baseret på skriften, og ikke på mennesker. Dette gælder hvad enten man er karismatiker eller ej.
Hvordan vi så laver liturgien med de elementer, kan der være stor forskel på. For eksempel kan der være meget stor forskel på hvilke typer musik man vil bruge til salme og lovsang i en bibelsk baseret menighed. Men teksterne i disse sange skal være bibelsk funderede. Og der kan også være forskel på hvor lang tid man mener at en prædikant skal tale i en bibelsk funderet menighed. Men der kan ikke være tvivl om at prædikenen skal være baseret på skriften og ikke prædikantens følelser og meninger. Der er altså nogen ting som skal opfyldes, men samtidig skaber disse krav også en sikker ramme som kan komme til udtryk på flere måder. Bare man forstår hvor grænsen går.

Fortsættes.

Se de foregående afsnit her:https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-2-nar-l%c3%b8sningen-er-farlig-3183.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-4-nar-vrangl%c3%a6ren-tager-over-3192.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-5-3213.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-6-nogle-eksempler-3218.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-7-hvor-skal-man-ga-hen-3226.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-8-v%c3%a6r-%c3%a6rlig-3250.htm

https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-9-nar-der-kun-er-et-skridt-tilbage-3272.htm