Sidste gang skrev jeg hvad man bør gøre når evangeliet ikke bliver prædiket. Denne gang vil jeg kigge på hvad man skal gøre når der kommer vranglære ind i kirken. Ofte hænger de to sammen, således at en kirke som har vranglære i sig, kun sjældent aller aldrig vil forkynde evangeliet. Jesus havde et ord for vranglære, Han kaldte det for surdej. Farisæernes surdej og de skriftkloges surdej var noget Han advarede imod. Begrundelsen for denne advarsel var surdejens evne til at inficere hele dejen. Når først man havde fået surdej ind i dejen, var den meget svær at få ud igen. Nærmest umulig når man havde æltet den godt igennem. Og Jesus rammer virkelig plet med den illustration.
For det er netop sådan vranglære fungerer. Den vil tage over, og ændre menigheder til noget andet. Lige præcis derfor er det vigtigt at holde vranglære udenfor menigheden, og være aktiv i at få den ud af menigheden når den er kommet ind. For konsekvenserne er at den vil overtage så stor en del af menigheden at man til sidst ikke har plads til evangeliet.
Og hvis der ikke er plads til evangeliet, er det så overhovedet en kirke? Er det så ikke istedet bare nogen der leger kirke, uden at have et bibelsk grundlag for at have en kirke?
En af mine venner sagde engang at der jo altid vil være lidt vranglære her og der, og at man derfor ikke skulle tage det så tungt. Det kunne jeg ikke tilslutte mig, for det er ikke en bibelsk tilgang til problemet. Den bibelske tilgang er at vranglærens surdej ikke skal syrne menigheden, og måden det undgås på, er ved at holde vranglære udenfor menigheden.
Hvor går grænsen?
Men der er også grænser for hvad der er farlig vranglære, og hvad der bare er forkert, men ikke nødvendigvis fatalt. For som kristne er der ting som vi skal være enige om, men der er også punkter hvor der må være plads til uenighed. Og tillad mig at tage fat i nogen af mine egne erfaringer her, og tale lidt udfra dem.
Personlig er jeg præmillenium. Det vil sige jeg tror på at vi lever i kirkens tidsalder, og efter den tidsalder kommer tusindårsriget, som varer (ja du har gættet det) tusind år. Jeg kan ikke se at det skulle være på nogen andre måder, og synes der er flere der gør bibelens tale om dette til noget der bliver alt for symbolsk, og avanceret. Men jeg har flere venner der ikke er præmillenium. Nogen er amilleneum, mens andre er postmillenium. Det er nogle tidsmæssige perspektiver som vi er uenige om, men det er ikke afgørende elementer vi er uenige om. For de samme venner er jeg enig med om evangeliet, og hvad evangeliet er. Så udfra mit perspektiv (og mange andres) er uenighed om tider, ikke noget som behøver være et skillende problem. Og det burde der også være plads til i en menighed.
Show me the money
Så er der den store kæphest i visse kirker, spørgsmålet om tiende. Skal kristne betale tiende, skal de ikke betale tiende? Til dem der ikke ved hvad tiende er, så er det en gammeltestamentlig ordning hvor man betalte 10 % af ens indtægt til kirken. Personlig anser jeg ikke folk der undlader at betale tiende, for nødvendigvis at være dårlige kristne. Men jeg anser heller ikke nødvendigvis folk der betaler tiende, som nogen der lever under loven. Selve det at nogen kirker anbefaler folk at give tiende, er ikke noget man kan bruge til at påstå at den kirke prædiker vranglære. Det ville være at gå langt over stregen. Men hvis en kirke siger at ALLE kristne SKAL betale tiende, og at dem der ikke gør det er dårlige kristne, så er der tale om et problem. Et problem så stort at man mister fokus på evangeliet, da det nu bliver loven der skal overholdes istedet for nådens lov. Men modsat, en kirke der påstår at kirker der er tilhængere af tiende skulle prædike vranglære, er selv skyldige i vranglære. De deler kirken op i to bokse som vi ikke kan finde bibelsk belæg for. For hvorhenne finder du skrevet om de kirker der betaler tiende, og de kirker der ikke betaler tiende? Det er ikke det der bliver beskrevet overfor de 7 menigheder i Johannes åbenbaringen kapitel 2 og 3.
Men hvilken form for vranglære er det så man skal passe på, og ikke give adgang? Det vil jeg komme ind på næste gang.