Midt i al debatten om Frikirkenet som har inviteret en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference (se dette link for mere information), så er det jo nemt nok bare at sige det er forkert. Hvad med at finde noget om bibelsk ledelse istedetfor? Der kom jeg heldigvis i tanke om at vi i sommeren 2009 havde besøg af Charles Leiter og Paul Washer på Tilbage til Bibelens bibellejr. Der havde Charles Leiter en god og fin gennemgang af bibelsk ledelse, som var til stor velsignelse for os.
Charles startede med at gøre op med mange af de misforståelse vi har omkring bibelsk ledelse, og definerede udfra bibelen hvad bl.a. en ældste og en menighedstjener er, og hvad det samtidig ikke er. Der var mange ting som vi havde brug for at få sat på plads, pga de traditioner vi efterhånden er blevet vant til. Men det var ikke bare en teoretisk undervisning Charles holdte. Han er en praktiker, og har mange års erfaring som ældste og bibellærer. Det betød at dette var en undervisning, som var nem at tage til sig. Fordi den var bibelsk funderet, og fordi den blev leveret af en mand som havde levet i det i mange år.
Hvis du ønsker at høre hvad bibelsk ledelse handler om, og høre det fra en der bygger på bibelen, så kan jeg stærkt anbefale dig at høre Charles Leiter i denne prædiken.