Efter at have hørt Rick Warrens evangelieløse forkyndelse på Desiring God konferencen (se her) har jeg lovet at beskrive hvad der var galt med John Pipers udtalelse bagefter. Udtalelsen kan man se i femte minut i videoen John Pipers paneldiskussion.
- For det første taler han om at Rick Warren er en usædvanlig dygtig kommunikatør. Og om hvordan de andre virkelig kan lære af ham der. Jeg vil give ham ret i Warren er dygtig til at kommunikere (og manipulere). Men det er ikke noget vi kan bruge til at godkende en person på. Jeg synes da at Hitler var dygtig til at kommunikere, ligeledes synes jeg Eminem er særdeles dygtig hertil, og Tony Blair var ret fænomenal. Men at være en dygtig kommunikatør er ikke et argument for at man har ret. Som Paulus skriver i første Korinter 2.1-3: “Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.”
- Derefter har Piper ganske rigtigt et kritikpunkt, et kritikpunkt jeg er enig i, men som jeg ikke tror er afgørende. Han siger at Rick Warren lægger alt for megen vægt på at applikere et budskab (og dermed gøre det praktisk og tilregneligt for den enkelte), og minimerer læren. Det er ganske rigtigt at læren er vigtigst, for det bliver aldrig muligt for os at applikere det fuldt ud alligevel. Hvis vi skulle applikere først, vil det betyde at vi ville blive fastholdt på et lavt udviklingsniveau som kristne. Da vi så aldrig ville være parat til at få fat i den mere solide lære. Derfor må vi godt få solid og megen lære, selvom vi har svært ved at applikere det. For det er også med til at motivere os, (så længe det er evangelisk lære).
- Men Pipers problem bliver at det var hans eneste kritikpunkt. For hvad med det han burde have sagt. Hvorfor meldte han ikke bare ud, at Warren havde en altfor stor fokus på hvad VI skulle gøre, og faktisk ikke havde nogen fokus på hvad Jesus allerede havde gjort for os? Det er jo netop dette der var problemet med prædikenen. Den var uden evangeliet. Jeg har hørt den to gange nu, og jeg kan ikke høre evangeliet i den prædiken. Hverken som den bærende del eller som en underforstået del. Warren prædiker gerninger og ikke nåde. Han prædiker lov og ikke evangelie. Warren må gerne prædike lov, men uden evangeliet, er det skadeligt.
Med andre or, synes jeg faktisk ikke John Piper argumenterer for noget som helst. Men jeg kan stadig anbefale at høre Todd Friels kritik af Rick Warrens budskab. Den kan høres i en kort periode på dette link.
Det kan godt være at man ikke bryder sig om tonen, eller måden det bliver sagt på (smag og behag han er jo gammel stand up komikker). Men argumenterne er jeg enig med ham i. For jeg kunne heller ikke finde noget evangelie i Warrens forkyndelse.
Det kan godt være at man ikke bryder sig om tonen, eller måden det bliver sagt på (smag og behag han er jo gammel stand up komikker). Men argumenterne er jeg enig med ham i. For jeg kunne heller ikke finde noget evangelie i Warrens forkyndelse.
Jeg regner med at have et afsluttende indlæg om dette, som måske kommer næste gang. Der vil jeg tage et punkt op om, hvordan Rick Warren ændrer tro til at handle om noget ganske andet, og endnu engang kigge på de øvrige problemer ved at give Rick Warren (og folk som ham) en plads på prædikestolen.