Kirken jeg kommer i har haft et internetmøde med Phil Johnson, som er ældstebror fra Grace to you church (Phil Johnson er på mange måder John MacArthurs højre hånd). Vi fik undervisning af ham vedrørende bibelsk lederskab af kirken. Det var rigtig godt at få en god solid bibelundervisning om dette glemte område. Phil Johnson gav os argumenter for kirkeledelse der var baseret på det bibelen siger, og ikke på hvad han selv mener. Han talte en del om at en kirke skal ledes af et ældsteråd. Det ældsteråds kvalifikationer er der bibelske retninger for. Undervisningen blev optaget og hvis optagelseskvaliteten er i orden, vil jeg godt lægge nogle klip ud fra mødet.
Det triste ved den undervisning var at det blev endnu mere klart hvor mange kirker der ikke har et bibelsk lederskab. Mange steder har man et lederskab der er indsat af medlemmerne i kirken ved demokrati. At man som land,kommune og forening bruger demokrati er såmænd fint nok. Men Gud har sat andre retningslinier for kirken. Dem kan vi finde særligt i første Timotheus og i Titus-brevet. Der er nogle krav til dem der sidder i en kirkeledelse, og det er ganske vist ikke nyt for mig. Men det fik mig til at tænke på problemerne i den kirke hvor jeg kom i før, og hvor min forkyndelse var blevet kritiseret af nogle medlemmer der kun besøgte kirken tidligt. Det var menighedsrådet der skulle tage det op, og jeg forventede da klart at menighedsrådet ville vurdere de anklager i lyset af Guds ord. Men der var jeg åbenbart ret naiv. For man besluttede og skrev også, at den kritik der havde været over forkyndelsen (særlig over min juleprædiken som du kan se her: Prædiken fra julefesten), skulle vurderes i forhold til folks meninger, ikke i forhold til Guds ord.
Hvordan i alverden kunne en kirke komme så langt ud, når den skulle vurdere kritik af forkyndere i kirken? Kritik skal en ledelse være åben for. Det ville være forkert andet, men kritik i en kirke skal vurderes udfra Guds åbenbarede vilje i Hans ord. Ikke efter folks meninger og følelser. For vores meninger og følelser er ikke altid, baseret på sandheden. Og desuden skifter folk også mening med tiden, og hvilken mening er så den rette? Med andre ord, vi er nødt til at have en fast base til at vurdere kritik (og meget andet på) og det er Guds ord. Men når menighedsledelsen består af folk der ikke kan påstås at leve op til bare en brøkdel af de krav skriften sætter for en menighedsledelse, hvordan skulle man så forvente at den kirke skulle kunne vurdere om forkyndelsen er i overenstemmelse med skriften. Når ledelsen ikke engang selv har forsøgt at følge skriften med den sammensætning man har for ledelsen.
Siger jeg dermed at man skal gå ud af kirker som har en ledelse som ikke er indsat på den måde bibelen påskriver? Nej, det er ikke hvad jeg mener, for Jesus siger også at “Mine får hører min røst”. Det betyder at hvis man kan se at der er nogle problemer med forkyndelsen, aktiviteterne og at der mangler kirkedisciplin, og hvis man gør ledelsen opmærksom på det, så vil en ledelse der er åben for Guds røst, også høre efter, og tage det til efterretning. Netop fordi at Hans får hører Hans røst. Også selvom de ikke er indsat fuldt ud som der står i bibelen. Men hvor langt bedre vil det ikke være hvis de er indsat ordentligt, og at den ledelse består af folk der har valgt at følge Guds ord, og vurdere alt i lyset af Guds ord? Og ikke lader folks følelser og meninger blive normdannende for kirkens udvikling.