Jesus blev korsfæstet sammen med to røvere. Den ene røver omvendte sig på korset. Han er den vi hører mest om af de to. Men hvad med den anden røver, den røver som på trods af den hårde smerte det var at blive korsfæstet, alligevel havde kræfter til at håne og spotte Jesus “Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”. Den anden røver skældte ud på den første og sagde “Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men Han har intet ondt gjort.”. Den sidste røver fattede to ting. For det første at han var skyldig, og fortjente straf. Tilmed vidste han at det gjaldt for dem begge.For det andet vidste han at Jesus var uskyldig, og var blevet dømt uretfærdigt. Han vidste godt hvem det var han hang ved siden af, for ellers ville han ikke have sagt: “Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige”. Det bedste ønske han nogensinde har haft, og det bedste ønske han nogensinde fik opfyldt, for Jesus svarede ham med ordene: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis”.
Den fortabte røver
Men hvad med den første røver? Ham glemmer vi ofte, men han kom jo ikke med i Paradis. Han valgte at leve og dø i sine synder. Han ville hellere bruge de sidste timer og kræfter han havde, på at spotte den eneste person der kunne redde ham. Så stort var hans had mod den Gud der havde skabt ham, og givet ham liv. Hvor forfærdeligt må det ikke være for ham, da han slog øjnene op i dødsriget. Tænk at vågne op dernede hvor det er evig tilintetgørelse, ingen hvile, ingen vand, ingen udgang, og ulideligt varmt. Vågne op i fortabelsen og erkende klart som aldrig før, at han havde hængt ved siden af den eneste person der kunne have frelst ham fra det sted han var. “Jeg var der jo, jeg talte med Ham, jeg kunne have bedt Ham om at frelse mig, men jeg valgte at afvise Ham istedet”. Hvor forfærdeligt må det ikke være at vide, at man var så tæt på, men pga ens had mod Gud, valgte man at gå fortabt istedet og afvise Guds plan.
Er vi så forskellige?
Men spørgsmålet er om folk i dag er så forskellige fra ham. For dem der kommer i Helvede er også folk som har afvist evangeliet. Folk som har hørt evangeliet, men afvist det med diverse dårlige undskyldninger. Eksempelvis med den sædvanlige at det ikke var noget for dem. Disse folk vil stå i fuldstændig samme situation som den fortabte røver. De vil også der erkende så klart som aldrig før, at de afviste den eneste person der kunne frelse dem. Den eneste som kunne sørge for at de kunne undgå dette pinested. Samtidig med at de vil erkende at det er for sent. Det er for sent. Evigheden er lang tid at erkende sine fejl. Det er langt bedre at erkende dem mens vi er her på jorden, og det stadig er en nådens tid til at omvende sig.
Har du omvendt dig? Har du givet dit liv til Jesus og ladet Ham blive din Herre? Eller synes du som røveren på korset at du er bedre til selv at leve dit liv? Vores valg har evigheds betydning.
Skriftstederne kan læses i Lukas 23.39-43.