At jeg for nylig er blevet ekskluderet som forkynder (se forrige indlæg), behøves jo ikke gøres til et stort nummer. Men sagen er desværre at denne sag ikke er enestående. Det som jeg har oplevet er der andre der også har oplevet. Folk der har forkyndt et klart og bibelsk evangelium, har oplevet at blive stoppet og forhindret i at prædike. Argumenterne for at stoppe folk er deciderede dårlige. På en sommerlejr hvor Christian Hedegaard var hovednavnet holdt en af mine venner en stærk og virkelig god prædiken om gudsfrygt og hvorfor det er vigtigt at holde fast i gudsfrygten. Det var en prædiken som rigtig mange var glade for, og mange sagde at det jo var den slags forkyndelse der var brug for. Men ledelsen valgte i stedet at sige, at det skulle han ikke tale om igen. Argumentet var at det passede ikke ind i den strategi der var lagt.
Jeg kender en anden dejlig broder som havde startet noget undervisning i evangelisation. Det var baseret på Ray Comfort og Kirk Camerons Way of the Master materiale. Et materiale som er bibelsk funderet, og er i overenstemmelse med historisk ortodoks kristendom. Det materiale brød menighedsledelsen sig ikke om, der var ikke plads til at prædike omvendelse i den kirke. Det endte med at han blev eksluderet af kirken.
I en anden kirke holdt en af forkynderne en stærk prædiken om hvor vigtig det er at vi har omvendt os fra os selv, og fortsat lever et liv i omvendelse. Mange her blev også glade for den forkyndelse, men det var den prædiken som ikke blev lagt på nettet af kirken. Da præsten i kirken blev spurgt om hvorfor den ikke blev lagt på kirkens hjemmeside, var svaret at den slags var der ikke plads til.
Det der var kendetegnet for de tre historier og min egen, er en total mangel på bibelsk vurdering. Det har været ledelsens meninger der har været afgørende og ikke det der står i bibelen. Der er ikke noget berøaner over denne måde at handle på. Prøv at se hvad der står i apostlenes gerninger 17.10-12 om Berøanerne:
”Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge. Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan. Mange af dem og ikke få fornemme græske kvinder og mænd kom til tro.”
Jøderne fra Berøa valgte at undersøge om det Paulus sagde, var i overenstemmelse med skriften, i stedet for som mange af de andre synagoger at sige ”den slags vil vi ikke høre på her”. Det var der mange kirkeledere der kunne lære noget af her, og jeg er da også sikker på at der er kirkeledere som har den tilgang til forkyndelse. Jeg ville bare ønske der var nogen flere af dem.
Men Jesus havde noget at sige om folk som stopper folk i at høre evangeliet. Han kaldte dem skriftkloge og farisæere. Se her i Mattæus 23.13:
”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.”
Det ser ud til at det var noget Jesus sagde på tempelpladsen. Et sted hvor der var en god mængde skriftkloge og farisæere samlet i forvejen. Og hvad var det så Han sagde? Han sagde at der kommer straf over dem som ”lukker Himmeriget for mennesker”. Det er også det der er sket her. For hvordan skal folk kunne komme ind i Himmeriget hvis de ikke kan høre bibelsk forkyndelse om det? Der er hvad der sker når folk stopper andre i at høre evangeliet ved at forbyde dem at prædike, og ved at komme med anklager uden argumentation eller forklaring. Men ikke nok med det, for det Jesus siger bagefter er også meget alvorligt. Udover at lukke Himmeriget for andre så ville de heller ikke selv gå ind i det, og dem der vil ind i det, ville de også hindre.
Når vi læser Jesus sige det i vore dage, kan vi nemt tænke at det var farisæerne dengang han mente. Men vi glemmer hvordan den anklage har lydt i folks øren dengang. Folk er blevet fuldstændig chokerede. For Farisæerne blev anset som de helligste hellige folk i Israel. Og de skriftkloge havde de fineste positioner i kirken. At Jesus overhovedet kunne tillade sig at sætte tvivl om deres adgang til Himmelen var uhørt dengang. Nok ligeså uhørt som min påstand om at nogle af de folk som har hindret andre i vore dage i at prædike evangeliet er vore dages farisæere.
Derfor er jeg overbevist om at rigtig mange af lederne i vore kirker i dag, ikke er sande genfødte kristne som har omvendt sig og kommet til Jesus med et sønderbrudt hjerte. Mange af dem er hvad jeg vil kalde moderne farisæere. Og hvorfor jeg mener det vil jeg nu starte en serie med. Jeg vil ikke som Lars Due Christensen komme med en tom anklage om at nogen er moderne farisæere, men i stedet vise hvad bibelen siger er en farisæer. Alt for mange gange har folk smidt ”farisæerkortet” frem når de har været uenige med nogen. Men er det ikke vigtigt at vide hvad en farisæer egentlig er?