Første gang at jeg havde haft besøg af de kristne, fik jeg næste dag besøg af Jehovas Vidner. Dem havde jeg haft besøg af nogen gange før, men det var lidt mærkeligt at de lige kom dagen efter de kristne. Men det var nok tilfældigt tænkte jeg. Sjovt nok skete det sammen næste gang jeg fik besøg af de kristne. Igen dagen efter kom Jehovas vidner. Og næste gang, og næste gang. Efterhånden vidste jeg bare at når de kristne kom, så ville jeg få besøg af Jehovas vidner næste dag. Det var som om der var en kamp om at få fat i mig, i den åndelige verden. Men det blev også mere og mere klart for mig at der var forskel. Og den kunne mærkes.
Jesus var hos os
For den første gang jeg havde besøg af de kristne sagde en af dem, ”at hvor to eller tre er forsamlet i Jesu navn, der er Jesus midt iblandt dem. Det betød at når vi nu sidder her René, så er Jesus iblandt os, for det står her i Hans ord”. Det syntes jeg umiddelbart var lidt voldsomt sagt, men manden havde ret. Jeg kunne godt mærke at disse folk kom med Guds ånd. Vi var ikke alene, der var noget mere og større her, end bare ord. Jesus var virkelig hos os, når vi talte sammen om Ham.
Tomhed
Men når Jehovas vidner kom, så kom de med tomhed. De sagde ting som lød godt, som virkede fine, og de var særdeles flinke. Men det var tydeligt for mig, at det ikke var liv de kom med. De kom kun med tomhed som ikke kunne hjælpe nogen. Og det blev mere og mere tydeligt for mig, hvem der kom med det sande liv, og hvem der kom med falsk håb.
Der kom dog på et tidspunkt en lang periode hvor jeg ikke havde fået besøg af mine kristne venner. Og jeg var faktisk ved at savne de samtaler vi havde, og det fællesskab vi havde hvor jeg jo kunne mærke at vi ikke var alene. Så jeg ringede til en af dem, og spurgte om de ikke snart kunne besøge mig igen. For jeg syntes det havde været godt for mig, at tale om Gud med dem. Han blev rigtig glad for at jeg ringede, og fandt en ven og tog faktisk ud til mig samme aften. Og det var så godt, at få det besøg, og jeg vidste at det nok var det eneste rigtige for mig at blive en kristen ligesom dem. Men helt parat var jeg dog ikke. Og hvorfor jeg ikke var helt parat, og hvordan jeg blev det, vil jeg komme ind på næste gang.
Se da andre afsnit her:
Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF
Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud
Gud frelste et vrag 3: Og hvem kom dagen efter?
Gud frelste et vrag 4: For høj en pris