For nogle dage var der et stort postyr over at statsminister Lars Løkke Rasmussen havde aflyst et møde med 80 diplomater, og istedet sendt en anden minister. Årsagen til aflysningen skyldes angiveligt, at han valgte at tage sig af sin datter der havde forstuvet foden. Den årsag er kommet mange for brystet. Dels har nogen af de 80 diplomater været ude og vise noget der nærmest ligner hån af statsministeren, og så har den forhenværende finansminister Mogens Lykketoft også kritiseret statsministeren kraftigt. Og på det politiske plan kan jeg da godt se at det var lidt ærgerligt, men…
Men hvis det virkelig er sandt at manden valgte at være sammen med sin datter og tage et “barns første sygedag” istedet for at tage sig af det politiske, så vil jeg gerne erklære ud, at det har jeg respekt for. En mand som vælger familien, på trods af at han har et stort embede, er en mand som jeg langt hellere vil have som statsminister, end en der negligerer sin familie. Og lad os da lige se på, hvem det var der kritiserede Lars Løkke. Det var diplomater, og de er jo kendt for at have en usædvanlig høj skilsmisseprocent. Netop pga deres job, som betyder at de flytter rundt i hele verden, og lader ægtefælle og børn være styret af jobbet istedetfor. Det er et rigtig karrierejob som medfører rigtig mange brudte ægteskaber, hvilket er velkendt. Så en kritik fra dem der går på at statsministeren skulle ignorere sin datters sygdom, kan jeg ikke tage alvorligt.
Hvad angår Mogens Lykketoft så sagde han, at han da ofte har været nødt til at lade familien ligge, fordi der var vigtigere ting at tage sig af (nej det er ikke et direkte citat, men sådan som jeg husker hans kommentar). Desværre for Mogens Lykketoft, ser vi jo også konsekvenser af disse valg i hans familie. Gift fire gange og skilt to, (enkemand efter sin første hustru). Hvis vi ser bort fra hans første hustrus dødsfald, er det ikke en særlig god statistik Lykketoft leverer. Det er der flere af hans kollegaer der heller ikke gør. Og jeg tror det ville være bedst at jeg afholder mig fra at nævne de mest tragiske historier her. For der er for mange af de historier der er så tragiske at de er til at græde over.
Personlig ville jeg ønske at Lars Løkkes valg af familien, smittede af på andre politikere. For hvis de gik foran os andre i deres værdsættelse af deres familie, kunne det få betydning for hvordan resten af befolkningen værdsatte familien. Og familien er faktisk samfundets virkelige, og vigtigste byggesten. Og hvis de byggesten går i opløsning, så er jeg sikker på at samfundet i opløsning, og det er ikke noget jeg ønsker. Så Lars Løkke, du er velkommen til at blive hjemme og passe dit syge barn næste gang. Vi andre kan lære noget af det, også selvom der kommer til at stå grimme ting i avisen om dig, og måske endda 160 diplomater bliver sure og skuffede!