I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at irske ateister går imod en ny blasfemilov. Den lov gør det kriminelt at viderebringe materiale som kan virke fornærmende af folk som har med religionen at gøre. Til det har kritikeren Michael Nugent sagt:
“Denne nye lov er både fjollet og farlig. Den er fjollet, fordi middelalderlige religiøse love ikke har nogen plads i en moderne sekulær republik, hvor kriminallovgivningen skal beskytte mennesker og ikke idéer. Loven er farlig, fordi den intensiverer religiøse krænkelser, og fordi islamiske stater med Pakistan i spidsen allerede bruger ordvalget fra den irske lov til at fremme nye blasfemiregler i FN”
Nogle irske ateister, deriblandt Michael Nugent, har derfor taget initiativ til en hjemmeside hvor man kan se at de religiøse retninger som loven skulle “beskytte” selv er skyldige i at bryde denne lov. Og jeg støtter dem i den sag. For ønsker vi virkelig igen at leve i et samfund hvor der er institutioner som ikke må kritiseres, være de sækulære eller religiøse? Og spørgsmålet som også melder sig er: Hvad er det for religioner, som ikke kan tåle at blive stillet kritiske spørgsmål? Kan de ikke tåle at blive testet? Kan de ikke tåle at blive modsagt?
Jeg synes personligt at en tro som ikke kan tåle at blive modsagt og kritiseret,indikerer at det er en tro som er så svag at den er nødt til at få statens beskyttelse. Det synes jeg ikke skulle være nødvendigt. Så hvad dette angår, vil jeg gerne give min støtte til disse ateister. Jeg forventer selvfølgelig at de selv kan tåle at blive kritiseret og vurderet. For ellers ville det jo være hykleri. Lidt ligesom Richard Dawkins som gentagne gange har sagt nej til at møde folk der taler for Intelligent Design, og har kristen baggrund (heriblandt Ray Comfort).
“men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har,” Første Peter 3.15
En kirke som ikke kan tåle kritik, er ikke en kirke jeg ønsker at komme i. Kirken skal være parat til troens forsvar, hvad enten den er beskyttet af en blasfemilov eller ej. Jeg håber bestemt ikke at den slags bliver nødvendigt i vores samfund. Jeg vil foretrække et samfund der holder ytringsfriheden højt, også selvom det betyder at der er folk man er uenig med. Det er en pris jeg er parat til at betale, og det skaber da også et langt mere dynamisk og udviklende samfund når der er plads til den slags.
Se den omtalte artikel her: Kristeligt Dagblad