Categories
evolution eller intelligent design

Evolutionisternes angreb undergraver deres egen teori

Der har kørt en lille debat på indlægget makroevolution er en matematisk umulighed af nogle modstandere af Intelligent Design (ID). Det har været ganske morsomt at se deres argumenter imod ID. Lad os se lidt på et par af dem.

“et af problemerne med ID er jo netop, at det ikke er falsificerbart”

Det kunne man måske diskutere, men lad os nu sige at det er et korrekt udsagn. I så fald vil teorien om Big Bang, eller livets opståen, eller makroevolution kunne siges at være videnskabelig. For ingen af disse teorier er falcificerbare. Vi kan ikke afprøve Big Bang teorien og se om det virkelig kan føre til solsystemer, planeter, atmosfære, liv, og tilpasset liv.
Eftersom det heller ikke har været muligt at skabe liv af døde ting i noget laboratorium, eller fordi man aldrig har observeret at liv opstår af døde ting, så kan alle såkaldt videnskabelige teorier om livets opståen vurderes som ubrugelige. De er jo ikke falcificerbare.
Og eftersom videnskaben ikke har formået at observere et eneste nuværende dyr, eller ved hjælp af “naturlige udvælgelse” mutere til nye arter, så er den teori heller ikke falcificerbar.

Så hvad er vi så tilbage til? Jo, ganske enkelt at tro er den bærende del af meget af det vi tror på, når det kommer til spørgsmålet “Hvor kommer vi fra?”. Hvad enten vi er kristne, hinduer, ateister evolutionister eller lignende, så er det vores valgte tro der afgør vores syn på virkeligheden. Ikke at videnskaben har bevist hvor vi kommer fra. Så når I der påstår at ID ikke er videnskabelig, fordi det ikke er falcificerbart, undergraver I jeres egne teorier, for de er heller ikke falcificerbare. Med andre ord I viser at I er blinde folk som ikke kan se tåbeligheden i jeres egne udsagn.

Hitler og darwinisme
Men det mest tragiske eksempel på blindhed, er når man hører evolutionister påstå at nazisme og troen på evolution ikke har noget at gøre med hinanden. For det er almen viden at nazismen i meget stor grad byggede på darwinisme. At man kan påstå noget andet viser en farlig blindhed, som jeg kun kan undre mig over. Men lad os lige få det på plads endnu engang, Hitler byggede sine ideér på darwinisme (og andre ting også det ved jeg godt), og han brugte det til at få udryddet folk som han ikke mente var passende at have i samfundet. Og for lige at citere jøden Primo Levy der sad i koncentrationslejr:

“Det skete og derfor kan det ske igen, og det er kernen i hvad vi har at sige. Det kunne ske alle steder.”

Her er videoen hvor man kan høre Adolph Hitler selv udtale sig om hans forbindelse med darwinisme. Det sker et lille minut henne i videoen.