Categories
Kommentar til medierne Livet som kristen

Reflektioner over dødsmetal

Jeg har nu haft lidt tid til at kigge på kommentarerne til dødsmetal og vampyrindlægget. Jeg sidder tilbage med nogle billeder som jeg godt vil dele. For det første vil jeg godt sige at rigtig mange af jer som er uenig med mig, viser hvad jeg synes ligner gæstfrihed. Der er flere af jer der inviterer mig ( og andre) med til jeres Green Light District festival. Så vi kan få anledning til at både møde jer, og oven i købet møde Pastor Bob Beeman (som jeg har kritiseret). Det synes jeg er rigtig pænt af jer, og jeg værdsætter jeres åbenhed og gæstfrihed. Men nu er jeg faktisk gift, har tre børn og et fuldtidsjob, så jeg har desværre ikke tid og overskud til at tage med. Hvis jeg var alene, tror jeg faktisk godt at jeg ville komme. Det har jeg før gjort dengang jeg havde overskud til den slags. Dertil har jeg også flere gange før været til lignende arrangementer. Men I skal bestemt have tak for indbydelsen!

Så til misforståelserne. Jeg synes der er en tendens i flere af kommentarerne, der får det til at se ud som om at jeg har påstået at man ikke kan høre jeres musik, eller gå i det tøj som I kan have på, og samtidig være en kristen. Det har jeg ikke skrevet. Jeg har skrevet at jeg finder det problematisk, og jeg har også skrevet at en af årsagerne til det, er at jeg har disse ting hos mange mange der er faldet fra troen, og frafald starter jo et sted. Frafald sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces.
Jeg har før set igennem fingre med unges valg af musik, tøj, litteratur m.v. og tænkt det gør nok ikke noget. Men det kan jeg ikke gøre i samme grad mere (til en hvis grad kan jeg dog godt), fordi jeg har set konsekvenserne af den livsstil. En livsstil som medfører at Jesus kommer mere og mere ud på sidelinien, og de ting man forsøgte at få ind i ens kristendom, begyndte at tage mere og mere over. Når jeg har set dette ske så mange gange (og jeg har arbejdet meget med unge i kirkeligt regi), ville det så ikke være forkert af mig at lade være med at sige det. Er det ikke en mere kærlig gerning at gå ud og sige at man ser der er et problem her, end at holde sin mund? Også selvom det betyder at nogen vil kalde mig gammeldags og stivnakket?

Til det vil jeg da også godt give Linealis ret i, at dette ikke bare kan løses ved at symptombehandle, hvilket heller ikke er mit formål. For jeg tror ikke at dette kun skyldes at de unge gør oprør o.l., men at det ofte kan skyldes at kirken ikke forkynder evangeliet ret. En kirke som prædikede det fulde evangelium, tror jeg ville have en ungdomsgruppe som så helt anderledes ud, end det man ser mange steder i dag. Så jeg tror også på at grunden til at I ønsker at gå klædt som I gør, og høre det musik I gør, er en konsekvens af en kirke der ikke forkynder evangeliet klart. Fordi man har mistet et klart fokus på Jesus Kristus.

Jeg kunne kommenter på rigtig meget af det nogen af jer har skrevet. Men jeg kan ikke overkomme alt. Men der er dog en ting som jeg undrer mig over. Hvorfor skal det være KRISTEN dødsmetal, og hvorfor skal det være METALcellegrupper og METAL mig her og DØDSMETAL mig der? Det ser kraftigt ud som om det betyder langt mere for jer at ordet Metal eller Dødsmetal er med, end at der kommer fokus på Jesus Kristus og hvad Han har gjort på korset. Der er altså en skævvridning her, det må selv I kunne se. Hvis det betyder så meget for jer at det her er metal, og at du/I er en dødsmetal kristen (ja det var et ord jeg selv fandt på, men jeg tror I ved hvad jeg mener) hvad er det så lige der er vigtigst for dig? Kan du/I ikke nøjes med at være kristne?
Jeg tror godt jeg forstår jer lidt, for jeg omtalte mig selv engang som eksistentialistisk kristen, og syntes det lød vældig smart. Men som en sagde ærligt til mig, han syntes det var åndsvagt at kalde sig det. For hvad var der galt i at nøjes med at være en kristen? Ville jeg dufte af eksistentialisme, eller ville jeg dufte af Kristus, var det spørgsmål han stillede mig.

Anyway jeg har lovet at skrive hvorfor jeg anser Pastor Bob Beeman som værende enten tåbelig eller en vranglærer. Det vil jeg gøre. Men da jeg har kone, børn og fuldtidsjob, og nogle andre ting som også skal ordnes først, må det vente til enten senere på ugen, eller i næste uge. Jeg forstår godt at I kan føle jer trådt over tæerne hvad ham angår, derfor vil jeg selvfølgelig også forklare hvorfor jeg mener som jeg gør, det er der ikke noget at sige til. Men det må lige vente lidt, håber I respekterer det, så kan vi tage den diskussion op der.