Categories
Bibelen Falsk Lære Mirakler

Profetier og åbenbaringer 1

Nogen gange hører vi i kristne kredse om folk der har fået åbenbaringer om Himlen, Helvede, besøg af engle hvordan fremtiden ser ud og en masse andet. En stor del af disse “åbenbaringer” er bestemt ikke fra Gud af. Det er jeg overbevist om, men jeg har tænt at det kan være meget nemt at afvise den slags for hurtigt. Jeg har eksempelvis tænkt over at bibelen faktisk viser at det var en tilgang man kunne se hos særlig farisæerne. Tag eksempelvis kirkens første martyr Stefanus.

Farisæerne havde et horn i siden på Stefanus, og valgte derfor at anklage ham uretmæssigt. Hans forsvarstale blev som vi læser i apostlenes gerninger 6, blev afsluttet med, at han får en åbenbaring hvor han sagde at han kunne se Himlen åben, og Jesus stå ved Guds højre side. Da han sagde det blev farisæerne ude af sig selv, og for på ham, for efterfølgende at stene ham. Jeg kom til at tænke hvad folk i det kirkelige ville sige til den slags åbenbaring i dag. For vi har i dag også en tendens til hurtigt at afvise den form får åbenbaringer. Vi kan sige at de ikke er nødvendige da vi jo har Guds ord, og det er der jo også noget om. Reelt set har vi ikke brug for andet end Guds ord, men det betyder ikke nødvendigvis at en åbenbaring som den Stefanus havde ville være forkert, bare fordi det skete i dag. Men hvornår er en åbenbaring forkert, og hvad er det ved Stefanus åbenbaring der gjorde at den vi kan sige at den er i orden, udover at den står i bibelen?

Hvis vi kigger på nogen af de “åbenbaringer” som vi har hørt om i nyere tid, og sammenligner dem med Stefanus, så er der ofte en afgørende forskel. Stefanus viste at han kendte Guds ord, hans forsvarstale var en lang gennemgang af det der står i det gamle testamente, og viste at skriften peger på Jesus igen og igen. Når vi sammenligner Stefanus åbenbaring med eksempelvis dem vi hører hos Todd Bentley og Jesse Duplantis, så er det lige præcis her at de viser at deres åbenbaringer ikke er værd at bygge på.

Manglen på forkyndelse
For der er en slående mangel på forkyndelse af Guds ord. Det handler istedet om hvad “de” har oplevet. Ikke om hvad der i forvejen står i Guds ord, og heller ikke noget om at det de har oplevet er i overenstemmelse med Guds ord. Når Todd Bentley kommer med skøre historier om at nogle engle opererede ham, og puttede hvide æsker ind i ham som skulle give ham modenhed. Eller når Jesse Duplantis siger at han i Himlen så nogle sjæle som ifølge ham var kommende babyer, som bad Gud om at sende dem ned på jorden, og det samtidig ikke er noget vi kanlæse noget om i bibelen. Læg dertil manglen på bibelsk forkyndelse, så burde kristne ikke behøve bruge lang tid på at erkende at disse åbenbaringer kan vi ikke bruge til noget som helst.

Men det betyder ikke at jeg vil affeje enhver som siger at de har oplevet at være i Himlen. Jeg vil godt erkende at meget af det der kommer frem af åbenbaringer om Himmelen, er ret søgt, og virker mere som om der er nogen der vil tjene en ekstra skilling. Men hvis en i dag fik en åbenbaring, som er i overenstemmelse med bibelen, og vedkommende også er kendt for at have en god bibelsk forståelse, så tror jeg at man skal passe på med at afvise det. For bibelen siger stadig at vi ikke skal ringeagte profetisk tale. Det må vel også gælde åbenbaringer. Og hvis der ikke står i bibelen hvornår præcis at åbenbaringer skulle stoppe, så tror jeg også at advarslen om ikke at ringeagte profetisk tale også gælder for i dag. Det betyder ikke at vi skal være ukritiske, men også være åben for at Gud åbenbarer sig i dag.

Det er et stort emne det her, så jeg vil forsøge at komme ind på andre vinkler på det senerehen. Jeg forventer næste gang at komme ind på nogen af de “moderne profeter”. Til de læsere der ikke har hørt trosbevægelsesmanden Jesse Duplantis før, kan man høre nogle af hans tossetheder i denne video: