Categories
Kirke

Når saltet mister sin kraft

I den sidste tid har der i flere medier været debat om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé at få fadervor ud af skolen, religion ud af det offentlige rum o.l. Jeg kan godt forstå at kristne ikke bryder sig om denne udvikling. Men måske skulle vi passe på med at skælde verden ud for at fjerne kristne symboler fra det offentlige rum. For det er faktisk ikke verden der startede med det. Det var kirken selv.

Vi har i den moderne kirke gjort så meget for at undgå at vække anstød og istedet virke normale, at det har resulteret i at vi selv har fjernet de kristne symboler. Nogle af de ledere som vi sætter som forbilleder indenfor kirkeledelse er samtidig dem der har gået allermest foran i denne proces. Tag f.x. Joel Osteen. I hanss megakirke har man åbenlyst fjernet de kristne symboler. Du vil få meget svært ved eksempelvis at finde et kors der. Du kan istedet finde vandfald, lysshow og lækre sæder. Korset ønskede man ikke, og man sagde selv at det var for ikke at vække anstød. Så hvis kirken kan fjerne de kristne symboler, hvorfor skulle verden så ikke også kunne?

Det samme ser vi tendenser til i flere kirker i Danmark. Særlig i det frikirkelige desværre. Det har fået større betydning at der er en “feel good” stemning når man kommer ind, end at man kan mærke at det er en kirke man er kommet ind i. Når nu verden kan se at vores kristendom ikke betyder mere for os, når vi selv udvander den. Hvorfor skulle det så være forkert af verden at gøre det samme som vi har gjort? Måske skulle vi tage og se på os selv i denne sag, førend vi begynder at anklage verden for det vi selv gør forkert. Måske skulle vi også til at sige til vore præster og ledere at vi vil have evangeliet i centrum igen. Vi ønsker ikke at fjerne det der viser at vi er i en kirke, tværtimod! Når verden ser at vi tager vores tro seriøst, så vil det også være med til at salte verden. Måske også på en måde så verden kan se at kristendom ikke bare er noget man tager ud af det offentlige rum.