Sådan var der en der spurgte mig for nylig, som jeg faktisk ikke bryder mig om at svare på. For jeg synes det nenmt kommer til at blive en anbefaling af mig selv, og det synes jeg man skal passe på med. Det var på sin vis et udmærket spørgsmål, selvom baggrunden reelt set var en kritik af mig. Men jeg synes nu det er i orden at blive kritiseret, ellers ville jeg jo være en hykler. Men ja min lærerrolle er bekræftet flere gange. Men selvom den er bekræftet, så er det bestemt ikke noget man kan bruge til hverken at godkende mig, eller underkende mig. Jeg ønsker at blive vurderet på Guds ord, og ikke på om jeg har en titel i kirken eller ej!
Men en af de bekræftelser jeg har fået, som jeg anser for mest ubetydelig, er dem jeg har fået i adskillige ”nådegavetest” som ledere i kirkerne og på bibelskoler syntes var ”riiiigtig” gode. Årsagen til at jeg ikke anerkender den form for test, er at det er folk der skal opdage på mit liv, og ved det jeg lærer andre, at jeg har en lærerrolle. Jeg har ikke brug for en bog som skal vise mig det igennem nogle spørgsmål.
Heldigvis er der flere i de kirker jeg har været i, der har kunne se at jeg havde en lærerrolle. Derfor er jeg ofte blevet sat til at undervise. Jeg har undervist i temaer til forskellige måde, stået for undervisning af nye i troen, og undervisning til tværkirkelige arrangementer. I kirken hvor jeg kommer nu, underviser jeg også indimellem.
Men om jeg er anerkendt af andre eller ej, er ikke nødvendigvis det samme som at være anerkendt af Gud. Tag for eksempel de to velkendte liberalteologer Johannes Møllehave og Jan Lindhardt. Deres brug og misbrug af Guds ord, gør at jeg ikke kan bruge andres anerkendelse af dem, på trods af at andre har ”bekræftet” deres lærerroller, og at de har fine titler o.l, og kan have specielt “helligt tøj” på når de prædiker. Det er langt vigtigere at være bekræftet af Gud, end af mennesker. Hvis ikke det var tilfældet, ville vi ikke kunne bruge beretningerne om Elias, Elisa, Jeremias og Amos, bare for at tage nogle. Om jeg så er bekræftet af Gud, kan være svært at vide for andre end Gud og jeg. Men en ting som kan være med til at bedømme mig i dette, er om det jeg skriver og siger, er i overenstemmelse med Guds ord eller ej. Guds ord vil jeg forresten gerne bedømmes på, for det anser jeg for at være fuldt ud troværdigt og fuldt ud tilstrækkeligt.