Day: August 24, 2009

I Politiken kan man i dag læse en særdeles spændende artikel om en bog der analyserer nyateismen. Dvs folk som Richard Dawkins og Christopher Hitchens. Analyserne af disse og lignende er særdeles rammende, som enhver ateist med respekt for sig selv burde læse. For den viser at det som de to “superateister” gør, er at skabe en tilbagevenden til fundamentalisme, som bare i dette tilfælde bliver ateistisk fundamentalisme. En fundamentalisme som kun skaber rum for ateismen, men spærrer religion inde, og giver troende mennesker mundkurv på. Bøgerne som de to herrer har skrevet fordummer siger de:

“Det er meget få bøger, der har fået lige så stor gennemslagskraft i debatten i de senere år som netop ’Illusionen om Gud’ af Dawkins, ’Troens Fallit’ af Harris og ’Gud er ikke stor’ af Hitchens. Bøgerne fordummer: Forfatterne udstiller side efter side, at de ikke forstår teologi og religion. Alligevel ophøjes de til superstjerner”

Den dobbeltmoralske holdning som kommer frem fra nyateismen, bliver også til at tage og føle på i dette citat fra artiklen:

“Hvis religiøse mennesker siger, at alle vantro skal slås ihjel, så har vi brug for religionskritik. Og hvis ateister siger, at troende mennesker er intolerante, lavintelligente og inficerede og derfor skal skubbes væk, ja, så er der brug for ateismekritik”

Der kommer også en henvisning til Lone Frank i artiklen hvor hendes tanker bliver sammenlignet med nazisme. Noget som svarer fint til den analyse David Jakobsen og jeg havde i februar. Det gav også dengang anledning til en lang debat på kommentarlisten. Analysen af Lone Franks udtalelser kan man kan høre på dette link , hvor kommentarerne også kan ses.

Bogen hedder “Gudløse hjerner” og er skrevet af Lars Christiansen og Lars Sandbeck.

På onlineavisen 180grader.dk. kan man i dag læse at forældre har problemer med deres børn, fordi de ikke magter at sætte grænser for dem. En grænse som bliver sværere og sværere for dem at sætte, da børnene begynder at bestemme og styre mere og mere, netop fordi der ikke er nogen voksne der tør sætte dem på plads. Børnene bliver konger i egne hjem, og der er ikke nogen der formår at sætte dem på plads.

Den slags børn vil samfundet komme til at døje rigtig meget med, hvis der ikke bliver gjort noget fra samfundets, og forældrenes tide som kan rette op på børnenes forståelse af autoriteter. For det er autoriteten der står på spil her. Et barn som ikke respekterer sine forældre, er og vil blive et barn/voksen der heller ikke har respekt for samfundets autoriteter.  Resultaterne af det ser vi mange steder i samfundet.

Engang var det sådan at hvis en politimand tiltalte folk, så ville man høre efter, og høre på dem med respekt. For man vidste at politimanden havde autoritet i form af hans stilling. Og at det kunne få konsekvenser ikke at tage ham alvorligt. Det finder man stadigvæk, men det er en respekt der er på vej væk. For i dag kan politiet blive udsat for dumme spørgsmål som “hvorfor skal jeg det?”, eller “hvad bilder du dig ind at blande dig i mit liv for?” eller “har du ikke andet at lave, som at fange nogle der er værre end mig?”.

Engang var det sådan, at hvis en lærer sagde nu skal I lave det og det, så gjorde man det, også selvom man ikke nødvendigvis syntes det var spændende. I dag får lærerne følgende sætninger fra eleverne “det gider jeg ikke”, “hvorfor skal jeg lave det, det skal jeg jo alligevel ikke bruge til noget?” eller “du bestemmer ikke over mig”. Spørgsmål som ville være uhørte for 50 år siden. Hvis de blev sagt, medførte det konsekvenser, som eleven ikke brød sig om (nej jeg ønsker ikke spanskrøret tilbage i skolen).

Respekten for autoriteterne forsvinder, og det i sådan en grad at man også i verden kan se der er et problem. Bibelen viser os at der hvor det starter er i familien. Der hvor børnene lærer at respektere deres far og mor, er også der hvor de får respekten for myndighederne. Når folk har respekt for myndighederne kan man også have et samfund som er bygget på tillid (sammen med andre forhold vel at mærke). Men der hvor den forsvinder er når forældrene ikke tager deres ansvar som far og mor alvorligt. Når de lader børnene klare sig selv, uden at sætte grænser. Når de lader børnene sige hvad de vil, uden at det får konsekvenser. 

Men spørgsmålet er om man er villig til at gøre hvad der skal til for at kunne vende skuden. For jeg tror det er muligt at vende den, men det koster også at politikerne erkender at forældrene og familien er basis for samfundet. Familien er der hvor folks værdier, respekt, moral, o.l. bliver formet. Det er værdier som vil gå op i røg hvis vi fortsætter som hidtil.

Min søn, glem ikke min belæring,
lad dit hjerte holde mine bud;
for et langt liv og mange leveår
og stor lykke giver de dig.
Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde,
bind dem om din hals,
skriv dem på dit hjertes tavle;
så vinder du yndest og klogskab
i Guds og menneskers øjne.Ordsprogenes bog3.1-4