Det radikale venstre er (endnu engang) kommet med et forslag som går på at alle trossamfund i Danmark skal finansieres over skatten. Deres argumenter for dette kan isoleret set være i orden. Men det er bestemt ikke noget der vil være godt for kirkerne når den kommer under pres. Umiddelbart lyder det fint og dejligt at man har en kirke, og får penge af staten for at prædike der. Der er ret mange problematikker ved den form for statsstøtte. Og lad mig bare starte med at se det fra de andres side.
Hvis jeg var ateist, og blev tvunget til at betale til andres tro, ville jeg da være godt og grundigt irriteret. Hvorfor skulle en ateist betale til nogen der synes det er spændende at gå i kirke og synge salmer? Kan de ikke selv betale for det? At tvinge ateisten (og andre som ikke går op i at have en tro) vil være en uretfærdig omfordeling af penge. Hvis jeg vil være med til at have en god kirke, må jeg selv være med til at betale for den. Det vil jeg ikke påtvinge andre. Men det allerfarligste ved statsstøttet religion anser jeg som følgende:
Det farlige aspekt
I dag kan det godt være at man vil sige, “her er nogen penge, brug dem til det I vil sådan som det nu passer ind i jeres religion”. Kirkerne vil være glade, de får penge til deres aktiviteter, og synes at det er rart at det offentlige støtter deres vigtige arbejde. Men på et tidspunkt vil man blive så afhængig af denne statsstøtte,at det vil blive den som gør at kirken hænger sammen økonomisk. Når det bliver tilfældet, kan staten begynde at sætte krav på indholdet i kirken. Og tro mig det vil ske, for det sker nogen steder allerede i dag. Hvad vil der ske når folk som Karen M. Larsen begynder at råbe op om at en eller anden kirke er homofobisk? Det har hun jo gjort før om andre kristne grupper. Hun har bl.a. været med til at hindre at KFS grupper kan mødes på de gymnasier som de tilhører (informationerne om dette har jeg fra en der har sendt mig Karen M. Larsens korrespondence med gymnasier vedr. dette). En sådan påstand om homofobi (som meget ofte er fuldstændig misforstået da folk ikke kan se forskel på homofobi, og på at have en mening omkring homoseksualitet) vil hurtigt i medierne og hos politikerne, kunne medføre at man ikke vil acceptere at kirker der får statsstøtte kan tale imod homoseksualitet.
Og hvad så med alle de andre områder, som mange ikke bryder sig om at man taler om? De kan vel også blive forbudt for os at nævne. Så må vi ikke længere ytre os om abort, så må vi ikke længere tale imod prostitution, og i sidste ende må vi ikke længere advare imod den kommende dom, så folk kan forstå hvorfor de er nødt til at vende om. På sigt kan statsstøttet religion medføre så gralle indskrænkninger af ytringsfriheden at det reelt set bliver en mundkurv. Ikke kun for kristne, men også for folk med andre holdninger. Det kan godt være at det radikale venstre ikke har haft disse overvejelser, men det er dette de burde tænke på. For er det et sådant samfund de ønsker, eller vil de stadig godt sætte ytrings-, og religionsfriheden højt på dagsordenen, så vi stadig kan være frie mennesker i dette land?
Man kan læse mere om forslaget på dette link.