En fare som jeg har lagt mærke til når vi overfokuserer på de underholdende elementer i kirken, er vores ændrede forståelse af hvordan Guds Ånd virker. For mange unge i dag er så vant til underholdning i kirken, at de efterhånden har fået den forståelse at hvis det ikke er underholdende i kirken, så er Guds ånd der ikke. Det kan nogen gange være en årsag til at folk skifter kirke. De siger der er sjovere i den anden kirke, og fordi de har fået at vide at det skulle være sjovt at være en kristen, så måtte det vel være bedre at være en kristen i den sjovere kirke. Men hvad vil der så ske, når de samme unge finder ud af at verden er langt bedre til underholdning end kirken er. Vil resulatet så ikke på sigt blive at man dropper kirken, for der er jo langt sjovere i verden, og hvis det at være en kristen handler om at have det sjovt, er det så ikke mere rigtigt at være der hvor underholdningen er bedst? Ja, jeg ved godt det måske er at sætte det på spidsen, men er det ikke det vi ser mange steder? Stopper de unge ikke i vore kirker bl.a. fordi vi ikke kan blive ved med at følge med rent underholdningsmæssigt? Hvis vi istedet havde givet dem Guds ord, og forkyndt og forklaret dem det, så var det derfor de kom i kirken. Det ville være noget som verden ikke kunne konkurere med os på. For den kan ikke finde ud af at give Guds ord. Istedet har vi mange steder forsøgt at skrue endnu mere op for underholdningen, for at få folk til at blive i kirken. Man har ikke fattet at underholdning ikke er det redskab Gud har valgt til at tiltrække folk. Han har valgt forkyndelsens dårskab. Det betyder at vi skal prædike evangeliet som det er, ikke som vi har lyst til at det skal være.
Dem som vil Gud skal vi ikke tiltrække ved verdslig visdom, men ved den visdom som Gud har åbenbaret i sit ord.