En ung pige i USA bar for nylig en T-shirt med dette billede på hendes skole:
Hun blev angiveligt meget kraftigt anmodet (tvunget) til at skifte T-shirten ud, af skolens ledelse. Den kunne man ikke gå rundt med der. Man brød sig ikke om billederne. Mærkværdigvis var de to første billeder fra skolens egne undervisningsbøger. Så det har vist ikke kun handlet om billederne, men om den kontekst som de var sat i. Men hvad er det så ved den kontekst som skulle være så forkert, at man ikke kan tillade en ung pige at bære disse billeder? Er det ikke fordi vi ikke bryder os om at blive konfronteret med den dårlige samvittighed, vi bærer i vort samfund. Bare fordi vore lande har tilladt mord i morens mave, så længe det blot er folk med kitler og flotte titler som udfører det, så er det ikke ensbetydende med at Gud ser på det som om det er i orden. For Ham betyder det ikke noget om det er en læge eller en kvaksalver der udfører gerningen. Det er stadigvæk mord.
Godwins Law kommer her
Ligesåvel som de læger som begik mord på jøder under anden verdenskrig var skyldige i mord, ligesåvel vil de læger som udfører abort i dag være skyldige i mord. Det betyder ikke noget hvad samfundet mener om dette. Det er hvad Gud mener der er afgørende. Jøderne blev dengang ikke anset som rigtige mennesker. De blev set på som laverestående individer i evolutionskæden. Derfor mente man at det var i ordet at dræbe dem og lave forsøg med dem. Det er den selvsamme argumentation vi benytter os af i dag.
Historien om pigen og T-shirten kan læses på dette link.