FNs organ “Human Rights Council” har vedtaget en resolution der vil beskytte religion imod kritik. At den resolution overhovedet kunne vedtages er mig til stor undren. For hvad gavn vil det dog få? Reelt set ingen, set i mine øjne. Hvis ens tro, og religion ikke kan tåle at blive kritiseret, så har jeg en meget svag tro. Hvis det eneste forsvar jeg har overfor kritikere af min tro er vold og magt, så har jeg vist at min tro er svag. Så svag at jeg er nødt til at true folk fysisk, for at få dem til at holde mund.
Det svarer i store træk til det vi så i de kommunistiske lande. Der var der heller ikke plads til at kritisere og dermed sætte tvivl om det samfunds ideologi som man dengang byggede på. Hvis man kritiserede for meget kunne man ende i fængsel, arbejdslejr eller i værste fald blive dødsdømt. Er det det vi ønsker for vores fremtid? Ønsker vi at folk kan komme med enhver religion som man nu vil, måske ovenikøbet danne nye religioner, som man ikke kan få lov til at sætte tvivl om? Skal scientologer nu få lov at gå fri fra kritik bare fordi nogle tøsedrenge i FN mener at religion ikke må kritiseres? Skal Evangelist og Faderhuset nu blive fredet bare fordi at de ikke kan tåle kritik? Og hvad men den almindelige sunde kirke, kan den nu ikke tåle at få sin tro testet af kritikerne, er det godt for de troendes opbygning i troen hvis de ikke må få den modstand?
Jeg har ikke noget imod kritik. Folk kan kritisere mig for at være fundamentalistisk bibeltroende, snæversynet fordi jeg mener at der KUN er frelse gennem Jesus Kristus, ignorant fordi jeg ikke tror på big bang og evolutionsteori, men istedet på Guds skaberværk osv. Det vil jeg ikke have noget imod at blive kritiseret på. Men jeg vil også have lov til at forsvare mig og vise hvad det er jeg tror på og hvorfor. Hvis FNs organ havde tænkt sig om, så var det den del de skulle lave en resolution om. At folk har ret til at forsvare deres tro, og gøre det på en sober måde. Ikke ved hjælp af vold og magt.
Hvis vi i vores samfund vil have ytringsfrihed og religionsfrihed på samme tid, så er vi nødt til at forstå dette. For vi kan ikke skrue ned for en af delene, uden at ændre på den anden. Vort samfund skulle gerne være et sted hvor der er plads til folk med forskellige holdninger og trosformer. At man mødes i grupper (kirker) hvor der er en sortering af folk, og hvor der ikke er plads til alle, er ikke til skade, så længe samfundet viser at der er plads til alle.
Se mere om dette på Politikens hjemmeside her.