I indlægget “Lone Frank er sjov” kom der lidt gang i kommentarerne. Det var nu morsomt at se hvordan ateister og agnostikere begyndte at “råbe og skrige”, fordi vi andre var nogle dumme ignoranter. Det var den sædvanlige anklage omat det skulle være forkert at blande tro og videnskab sammen. Jamen dog. Hvor er jeg træt af folk og tåber som siger “tro og videnskab må ikke blandes sammen”. For hvor har de det fra? Bare fordi nogen har sagt det tilpas mange gange betyder det ikke at det er sandt. Ham der har skabt verden ved vel også hvordan verden hænger sammen, og engang handlede videnskab om at finde ud af hvordan Gud havde sat verden sammen. Videnskabens formål var at forstå Guds skaberværk. Men når kristne i dag taler om tro og videnskab, så må vi det ikke. Men når ateisterne gør det, så må de åbenbart godt.
For Lone Frank har ikke haft nogensomhelst problemer i at blande tro og videnskab sammen. Hun har i et af hendes tåbelige (men meget sjove) programmer på DR2, postuleret at troen på Gud skyldes en fejl i hjernen. En fejl som hun påstod skyldtes evolutionen. Hun fik ovenikøbet en eller anden professor til at vise hvorhenne fejlen sad i hjernen. Hvilket var meeeeeeeeeeget overbevisende (not). Så nu kunne Lone Frank jo fremstå som meget klogere, end folk der tror på Gud. For hun tror jo ikke på Gud. Hun mener jo at det er en evolutionær fejl at vi tror på Gud. Da hun ikke tror på Gud, må hun jo derfor stå på et højere evolutionært trin end stakkels lille mig. Men den sammenblanding af tro og videnskab er der vist ikke nogen ateister der har protesteret over.
Velkommen til fagre nye verden
Hov, har vi ikke hørt den retorik før? Jeg synes der var en eller anden østrigsk maler med et sjovt firkantet overskæg som havde sagt noget lignende om jøderne engang. Dertil mente han det samme om sigøjnere og sorte o.a. Hvis ateisterne fik ret som de har agt (og det har de haft før, bl.a. i Sovjetunionen), så kan jeg ikke se at der skulle være noget til hinder for at de forbød religionsfrihed, og frihed til at tænke selv. Det er nemlig sket før, og sket flere gange. Som den jødiske forfatter Primo Levy skrev efter at have siddet i koncentrationslejr, og overlevet som en af de meget få:
“Det skete og derfor kan det ske igen, og det er kernen i hvad vi har at sige. Det kunne ske alle steder.”
Og spørgsmålet er om det er den fagre nye verden vi ønsker at genfinde. Jeg har ihvertfald ikke. Jeg vil foretække et samfund hvor der er plads til både kristne, muslimer, hinduer og ateister m.v. Et samfund hvor der er plads til at jeg kan sige hvad jeg mener, og kan tåle at få det modsagt af andre. Alt andet ville være et kontrolsamfund hvor der ikke længere er plads til selv at tænke, hvor der ikke længere er plads til at finde meningen med livet, fordi det har staten bestemt hvad er.
Det betyder ikke at jeg tror der findes frelse i nogen anden end Jesus Kristus. Men blot at religionsfriheden er et fundament i vores samfund som vi skal holde fast i, også selvom det betyder at nogen vil se på mig og andre kristne som fundamentalistiske ignoranter. Der vil der også være plads til at blande tro og videnskab sammen, selvom mange ikke bryder sig om det. Så hvad for et samfund ønsker du?